Kollektiv bustrafik
Kommunerne har ansvaret for at planlægge og betale busdriften i egen kommune
Kommunerne har ansvaret for at planlægge og betale busdriften i egen kommune
Trafikselskabet Movia fungerer som rådgiver for kommunerne i planlægningen af busdriften. Movia udarbejder køreplaner, står for trafikinformation og har ansvaret for den daglige drift af busserne.
Har du spørgsmål til den daglige busdrift (herunder køreplaner, priser mv.), kan du kontakte DOT kundecenter på tlf. 70 15 70 00 eller via DOTs hjemmeside.
Når letbanen idriftsættes er der behov for, at det eksisterende busnet tilpasses, således at den samlede kollektive transport opleves som sammenhængende og attraktiv.
Kommunalbestyrelsen godkendte torsdag den 4. april 2024 det kommende busnet for 2025.
Link til den politiske behandling af busnettet på Kommunalbestyrelsens møde (sag nr. 13). Busnettet er beskrevet nærmere i Movias notat, som er bilag på Kommunalbestyrelsens sag.
Kort med de nye busruter kan ses nedenfor. Bemærk, at nummereringen af buslinje 193 afviger i forhold til linjenummer angivet i materiale fra Kommunalbestyrelsens møde den 4. april 2024 - her hed buslinjen 183 (ruteføringen er den samme).
Se mere om bustilpasningerne på de enkelte linjer på DOT's hjemmeside.
Det nye tilpassede busnet forventes idriftsat i december 2025.
Følgende buslinjer kører i Lyngby-Taarbæk Kommune:
94N, 150S, 161, 170, 15E, 179, 180, 181, 182, 183, 184, 190, 191, 192, 194, 300S, 30E, 388, 400, 400S, 40E
Se køreplaner og trafikinformation på DOT’s hjemmeside.
Vil du anmelde ødelagt udstyr eller manglende renholdelse ved busstoppesteder (læskærme mv.) skal du sende en mail til Center for Arealer og Ejendomme på arealerejendomme@ltk.dk eller ringe til telefon 45 28 52 20.
Som et supplement til den kollektive trafik tilbyder vi Flextur.
Flextur kører fra adresse til adresse efter dit valg i de kommuner, der er tilmeldt ordningen.
Du kan læse mere om Flextur her eller på Movias hjemmeside.