Gå til hovedindhold

Mit barn skal i SFO eller klub

SFO, Fritids- og Ungdomsklubber er en del af skolernes samlede organisation i Lyngby-Taarbæk Kommune

Indhold

    SFO er et tilbud til elever fra 1. maj i året hvor barnet begynder i børnehaveklasse på en af kommunens folkeskoler. Dit barn kan gå i SFO frem til 1. maj i det år hvor barnet går i 3. klasse.

    Ved skolestart i børnehaveklasse, skal du først indskrive dit barn i SFO når du har modtaget brev fra den skole, dit barn skal gå på.

    Hvis du vælger en anden skole end en folkeskole i kommunen, som ikke har tidlig SFO-start kan du lave en aftale med dit barns institution om, at dit barn kan fortsætte der, indtil skolestart på den valgte skole.

    Fritidsklubber er for børn i 4., 5. og 6. klasse. Du kan tidligst indmelde i Fritidsklub fra 1. maj, det år dit barn skifter fra 3. til 4. klasse.

    Juniorklubber er for børn i 7. klasse. Du kan tidligst indmelde i Juniorklub fra 1. maj, det år dit barn skifter fra 6. til 7. klasse.

    Ungdomsklubber er for børn fra 8. klasse til og med 18 år. Du kan tidligst indmelde i Ungdomsklub fra 1. maj, det år dit barn skifter fra 7. til 8. klasse.

    Ind- og udmeldelse skal I foretage via den Digitale Pladsanvisning.

    På skolernes hjemmesider kan du læse mere om de enkelte SFO'er og klubber.

    Find skolerne her.

    Ofte stillede spørgsmål

    Når dit barn skal begynde i børnehaveklasse: Når du i februar har modtaget brev fra skolen om, at dit barn er indskrevet på skolen, kan du indmelde barnet i SFO. Pladsanvisningen sørger for, at dit barns børnehaveplads ophører, når barnet overgår til SFO.

    Hvis du er tilflyttet i løbet af dit barns skolegang og skifter til en skole her i kommunen, kan du melde dit barn ind i skolens SFO fra den dato barnet er indskrevet på skolen.

    SFO åbner alle hverdage kl. 7.00 og lukker kl. 17.00, dog kl. 16.00 om fredagen.

    I skolernes sommerferie er der fællespasning i Lundtofte Skoles SFO i uge 28, 29 og 30. Skolernes feriekalendere kan ses på skolernes hjemmesider.

    I Lyngby-Taarbæk Kommune er du garanteret en plads i den klub du ønsker, og derfor skal du kun opskrive dit barn til ét ønske.

    Du skal udmelde dit barn af SFO og klub i den digitale pladsanvisning.

    Udmeldelse skal det ske med minimum 1 måneds varsel til den 15. eller 30./31. i måneden.

    Det er muligt at få søskenderabat, hvis en familie har mere end ét barn i dagtilbud, SFO eller klub.

    Det er ligeledes muligt at søge om økonomisk eller socialpædagogisk friplads på SFO eller klubtilbuddet.

    Læs mere om søskenderabat, økonomisk fripladstilskud og socialpædagogisk fripladstilskud her.

    Skriv dit barn op til Fritids-, Junior- eller Ungdomsklub

    Du skal skrive dit barn op til Fritids-, Junior- og Ungdomsklub via den Digitale Pladsanvisning

    Udmeldelse af Klub

    Vil du udmelde dit barn af Fritids-, Junior eller Ungdomsklub skal du gøre det via den Digitale Pladsanvisning med minimum 1 måneds varsel

    Udmeldelse af SFO

    Vil du udmelde dit barn af SFO skal du gøre det via den Digitale Pladsanvisning med minimum 1 måneds varsel