Gå til hovedindhold

Grundejerforeninger

Her kan du få en oversigt over grundejerforeningerne i kommunen.

Indhold

    Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker et godt samarbejde med dens mange grundejerforeninger.

    Grundejerforeningerne opfordres derfor til at anvende dette link ved henvendelser til kommunen.

    Link til formular vedr. grundejerforening eller vejlaug.

    Kommunen er dog afhængig af at have de korrekte kontaktinformationer om grundejerforeningerne. Læs mere nedenfor om hvordan grundejerforeningernes oplysninger vedligeholdes.

     

    For at kommunen kan kontakte de rigtige grundejerforeninger, skal kommunen opbevare kontaktoplysninger systematiseret i en sikker database. Da systematisk opbevaring af kontaktoplysninger falder ind under kategorien persondatabehandling, skal kommunen indhente samtykke til dette.

    Som en service viser kommunen grundejerforeningerne og deres kontaktoplysninger i kommunens GIS-løsning.

    Ved hjælp af det digitale kommunekort er det muligt for borgere at finde grundejerforeninger og deres kontaktoplysninger. Grundet persondataforordningen er kommunen nødt til at indhente samtykke fra grundejerforeningernes kontaktpersoner for at vise data offentligt.

    På nuværende tidspunkt har kommunen et samtykke, som dækker begge dele: systematisk opbevaring af data i sikker database og offentlig udstilling af kontaktoplysninger.

    Kommunen har indhentet samtykke fra en lang række grundejerforeninger. Hvis I er i tvivl om samtykke, kontaktoplysninger eller hvis det ikke ønskes at data vises offentligt så kontakt kommunen.

    Link til formular vedr. grundejerforening eller vejlaug.

    Læs vores privatlivspolitik.

    Ved oprettelse af en ny grundejerforenings afgrænsning bedes kontaktperson sende oplysninger angående foreningens afgrænsning til kommunen.

    Afgrænsningen kan oplyses i adresser i grundejerforeningen eller matrikelnumre + ejerlavskode i grundejerforeningen.

    Ved ændring af grundejerforeningsafgrænsning bedes kontaktperson sende oplysninger på tilføjet adresser eller matrikelnumre + ejerlavskode, eller udmeldte/fjernede adresser eller matrikelnumre + ejerlavskode.

    Link til formular vedr. grundejerforening eller vejlaug.

    Hvis en grundejerforening får ny kontaktperson, bedes dette meddelt til kommunen hurtigst muligt. Kommunen tilsender den nye kontaktperson et samtykke til opbevaring og visning af data, se nærmere under Grundejerforeninger – GDPR og samtykke. Kommunen retter oplysninger ved modtaget samtykke.

    Link til formular vedr. grundejerforening eller vejlaug.

    Erhvervsstyrelsen har lavet en vejledning i, hvordan man opretter en forening. Du kan finde vejledningen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her.