Delpakke 1 - Fleksibel arbejdstid og op i tid
Læs mere om delpakke 1 - Fleksibel arbejdstid og op i tid
8 ud af 10 af de social- og sundhedsansatte i kommunerne arbejder på deltid. Årsagen til at vælge et arbejde på deltid kan være mangeartede, herunder fx familiesituation, alder mm.
Det kommunale arbejdsmarked rummer et enormt arbejdskraftspotentiale, hvis flere af vores deltidsansatte kan arbejde flere timer eller fuldtid. Som arbejdsplads kan vi arbejde for at gøre det mere attraktivt for flere deltidsansatte at arbejde flere timer eller gå på fuld tid. Det kan være ved at skabe mere fleksibilitet i arbejdsplanlægningen, så der i højere grad tages hensyn til medarbejdernes ønsker til placering af arbejdstiden.
Delpakkens elementer
Der arbejdes med en fleksibel vagtplanlægning, der i højere grad tager højde for medarbejdernes ønsker til placering af arbejdstid og fridage, ad hoc behov for at bytte vagter og samtidig behovet for vagtdækning til borgerne.
Der gives mulighed for, at medarbejdere frivilligt kan tage akutte vikarvagter på egen arbejdsplads fremfor i vikarbureau med særlig aflønning (FEA-aftale).
Der etableres faste vikarkorps med særlig aflønning.
Medarbejdere med en beskæftigelsesgrad på 37 timer ugentligt kan gives mulighed for at løse udvalgte opgaver som fx dokumentation og virtuelle borgerbesøg hjemmefra.
Stillinger slås op som fuldtidsstillinger på 37 timer.
Medarbejdere med en beskæftigelsesgrad på 37 timer ugentligt gives et midlertidigt løntillæg.
Der iværksættes en kommunikationsindsats og vejledning omkring den økonomiske betydning af fuld tid for livsindkomst og pension mv.
Ledere og medarbejdere har i forbindelse med den årlige MUS en systematisk dialog om den enkelte medarbejders ønsker om og perspektiver i at gå op i arbejdstid.