Fremleje af lejebolig
Du har under visse forhold ret til at fremleje din bolig i op til 2 år
Du skal kunne dokumentere overfor Ejendomskontoret, at du skal være væk fra din bolig på grund af studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende.
FAQ: Fremleje
Ejendomskontoret kan give afslag på ansøgning om fremleje, hvis:
- Ejendommen omfatter mindre end 13 beboelseslejligheder
- Det samlede antal beboere i boligen vil overstige antallet af beboelsesrum
- Ejendomskontoret i øvrigt har en rimelig grund. Dette kan for eksempel være, at du tidligere har fremlejet din bolig og kort tid efter dette ønsker at fremleje den igen.
Vil du fremleje din lejebolig, skal du udfylde en ansøgning - kontakt Ejendomskontoret for ansøgningsskema.
Ansøgning om fremleje af din bolig skal sendes til Ejendomskontoret enten med post eller mail.
Adresse:
Ejendomskontoret
Lyngby-Taarbæk kommune
Toftebæksvej 12
2800 Kongens Lyngby
E-mail: ejendomskontoret@ltk.dk
Hvis Ejendomskontoret godkender din ansøgning om fremleje, modtager du en skriftlig godkendelse.
Hvis Ejendomskontoret ikke godkender din ansøgning, kan du klage til Boligretten.
- Du skal lave en skriftlig fremlejeaftale med den person, der skal fremleje din bolig.
- Ejendomskontoret skal have en kopi af fremlejeaftalen, inden perioden for fremleje begynder.
- Selvom du har fremlejet din bolig, har du fortsat ansvaret for boligen, de tilhørende installationer, hvidevarer m.v.
- Du har også ansvaret for, at personen, der fremlejer din bolig, overholder ejendommens husorden og udøver en forsvarlig adfærd og brug af boligen.
Kontakt
Telefontider
Mandag | 09:00 – 15:30 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 – 15:30 |
Onsdag | 09:00 – 15:30 |
Torsdag | 09:00 – 17:00 |
Fredag | 09:00 – 13:30 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben