MED-aftale
Her finder du kommunens MED-lokalaftale samt bilag til aftalen.
Her finder du kommunens MED-lokalaftale samt bilag til aftalen.
I Lyngby-Taarbæk Kommune er der et ønske om en høj grad af information og mulighed for drøftelser af budgettets muligheder, begrænsninger og konsekvenser – generelt, fagligt og professionelt – set ud fra de ansattes perspektiv.
I henhold til Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse skal der aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold i MED-systemet. Proceduren for drøftelsen beskrives i denne retningslinje.
Formålet med retningslinjen er således at sikre inddragelse af medarbejdernes erfaringer fra den daglige praksis i budgetbeslutningsprocesserne gennem et samlet MED-system. Medinddragelsen sikrer, at medarbejdernes eventuelle synspunkter og forslag indgår i grundlaget for de politiske beslutninger.
Følgende elementer indgår i den årligt tilbagevendende procedure for drøftelse af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold i MED-systemet:
Tids- og aktivitetsplanen indeholder:
Tids- og aktivitetsplanen kan desuden indeholde:
Der kan i forløbet omkring budgettets tilblivelse efter behov indkaldes til ekstraordinære møder i Hovedudvalget og det øvrige MED-system.
Ledere, medarbejdere og tillidsvalgte har forskellige roller og ansvar i forbindelse med budgettets tilblivelse og vedtagelse. Men fælles er, at man på hver sin måde bidrager til en kvalificeret drøftelse - først i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag, således at der politisk kan træffes beslutninger på et oplyst grundlag, dernæst så de politiske beslutninger kan implementeres på den bedst mulige måde.
Medarbejdere:
Ledelse:
MED og Arbejdsmiljøorganisationen
Denne retningslinje er aftalt i Hovedudvalget den 29. januar 2021, og den omfatter alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune samt ansatte på selvejende institutioner med hvem kommunen har en driftsoverenskomst, hvoraf det fremgår, at disse er omfattet af kollektive aftaler og overenskomster m.v. indgået mellem KL og de faglige organisationer, jf. Lokalaftalens § 1.
Der er tale om en obligatorisk retningslinje, jf. Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse § 5, stk. 3, samt Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse § 8, stk. 3.
Retningslinjen træder i kraft den 1. februar 2021, og den gælder, indtil der i Hovedudvalget er opnået enighed om ændringer.
Denne retningslinje evalueres, når arbejdstager- eller arbejdsgiversiden i Hovedudvalget måtte ønske det.
I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder vi i fællesskab sammen om at udvikle rammerne om opgaveløsningen og om at styrke kvalitet og effektivitet i det daglige arbejde, for at vi bedst muligt kan indfri kommunens målsætninger. Ud fra et helhedsperspektiv og med afsæt i god praksis, evidens og faglighed, understøtter vi, at politikere og ledere træffer beslutninger på et kvalificeret og oplyst grundlag.
Denne retningslinje beskriver proceduren for drøftelse af større rationaliserings- og omstillingsprocesser i MED-systemet. Udover et kvalificeret og oplyst beslutningsgrundlag er formålet at skabe tryghed og forudsigelighed ved større rationaliserings- og omstillingsprojekter gennem ensartede regler og procedurer.
Politikere og ledere skal kunne træffe beslutninger på et kvalificeret og oplyst grundlag. Åbenhed og løbende inddragelse er derfor af central betydning i forbindelse med omstillingsprojekter, herunder udbud og udlicitering. Ledelsen er – dér hvor det kan lade sig gøre – indstillet på en medarbejderinddragelse, der er mere vidtgående, end kommunen er forpligtet til.
Drøftelserne i MED-organisationen forudsætter, at medarbejderrepræsentanterne får den nødvendige information, der gør dem i stand til at indgå i drøftelser om beslutningen, samt at berørte medarbejdere kan deltage aktivt i beslutningens gennemførelse og kan foretage de nødvendige valg vedrørende deres egen arbejdssituation.
Rationaliserings- og omstillingsprojekter betegner den situation, hvor der gennemføres større organisatoriske ændringer, der kan få betydning for medarbejdernes arbejds- og personalemæssige forhold, f.eks. i forbindelse med udbud/udlicitering, privatisering samt ved udmøntning af aftale- og lovbestemt opgaveflytning mellem offentlige myndigheder, selskabsdannelse, rationaliseringer, effektivisering, indførelse af nye interne styreformer og/eller intern omorganisering.
Udbud eller konkurrenceudsættelse betegner den proces, som gennemføres med udgangspunkt i en kravspecifikation for at kunne sammenligne kvalitet og pris for en kommunal driftsopgave hos flere leverandører.
Udlicitering er den situation, hvor en opgave, som hidtil har været løst i kommunalt regi, efter udbud bliver overdraget til en anden leverandør end kommunen.
Offentlig-Private Partnerskaber betegner den situation, hvor en offentlig myndighed ønsker at indgå et samarbejde med en privat virksomhed om drift- eller serviceydelser. Partnerskabet består i, at den private virksomhed påtager sig at varetage drift- og serviceopgaver, men samtidig skal involvere sig i at udvikle ydelser og processer sammen med den offentlige myndighed.
Det er kun større rationaliserings- og omstillingsprojekter samt udbuds- og udliciteringsopgaver, der kan få konsekvenser for de ansatte, som er omfattet af disse retningslinjer.
Ledere og medarbejderrepræsentanter har forskellige roller og ansvar i forbindelse med drøftelse af større rationaliserings- og omstillingsprojekter, men fælles er, at man på hver sin måde bidrager til en grundig drøftelse og en hensigtsmæssig implementering. Medinddragelse giver et godt grundlag for at udvikle idéer og perspektiver og bidrager til at kvalificere ledelsens beslutningsgrundlag, ligesom en grundig information og drøftelse giver større engagement og større ejerskab til beslutningerne.
Medarbejdere:
Medarbejderrepræsentanter:
Ledelse:
MED-udvalg:
Særligt om Hovedudvalget:
Når drøftelserne tilrettelægges på det relevante MED-niveau, skal der tages hensyn til, om de ansatte, som det enkelte MED-udvalg repræsenterer, er direkte eller indirekte berørt af en konkurrenceudsættelse. Kravene til information og drøftelse skærpes, jo mere kompliceret og jo mere indgribende sagen er for medarbejderne.
Indebærer en beslutning betydelige ændringer for en personalegruppes arbejds- og personaleforhold, og denne gruppe ikke er repræsenteret i det relevante MED-udvalg, kan medarbejdersiden suppleres med en tillidsrepræsentant for gruppen eller en anden medarbejderrepræsentant, såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant. Et sådan krav fremsættes i forlængelse af, at medarbejdersiden bliver bekendt med, at der skal ske en MED-behandling.
Drøftelserne i MED-regi kan med fordel suppleres med personalemøder eller lignende for de direkte berørte medarbejdere, således at der bliver reel mulighed for, at de berørte medarbejdere kan få afklaret evt. tvivlsspørgsmål i processen.
Er en medarbejdergruppe kun perifert eller indirekte berørt, kan det i visse situationer være tilstrækkeligt, at ledelsen informerer om baggrund og status for den konkrete sag – eksempelvis en udbudssag.
I processen og efter en evt. udlicitering kan medarbejdernes retsstilling være reguleret af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
I det udbudsmateriale, der udarbejdes, vil der altid indgå oplysninger om de konkrete forhold for medarbejderne.
De overordnede beslutninger i forbindelse med forslag om rationalisering, omstilling eller udbud træffes ofte i forbindelse med budgetlægningen. Drøftelserne i forbindelse med budgetlægningen følger den til enhver tid aftalte budgetprocedure.
MED-organisationen er ansvarlig for, at de processer, der tilrettelægges til drøftelse af et forslag om rationalisering, omstilling eller udbud, lever op til MED-aftalen. Det er ledelsens ansvar, at informationer om forslagets konsekvenser med hensyn til personalebehov, kompetenceudvikling, arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmiljø er tilgængelige for MED-organisationen.
Procedurerne skal respektere kommunens udbudspolitik.
I øvrigt gælder MED-rammeaftalens Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering (indgået mellem KL og KTO).
Denne retningslinje er aftalt i Hovedudvalget den 6. december 2022, og den omfatter alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune samt ansatte på selvejende institutioner med hvem kommunen har en driftsoverenskomst, hvoraf det fremgår, at disse er omfattet af kollektive aftaler og overenskomster m.v. indgået mellem KL og de faglige organisationer, jf. Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Lyngby-Taarbæk Kommune § 1.
Der er tale om en obligatorisk retningslinje, jf. Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse § 5, stk. 3, samt Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse § 8, stk. 3.
Retningslinjen træder i kraft den 6. december 2022, og den gælder, indtil der i Hovedudvalget er opnået enighed om ændringer.
Denne retningslinje evalueres, når arbejdstager- eller arbejdsgiversiden i Hovedudvalget måtte ønske det.
Personalepolitikken udgør sammen med kommunens Leder- og Medarbejdergrundlag og den lokale MED-aftale værdigrundlaget for vores arbejde. Vi har alle et fælles ansvar for, at værdierne afspejles i den måde, vi sammen løser opgaverne på. Derigennem sikrer vi sammen, at Lyngby-Taarbæk Kommune er en attraktiv arbejdsplads, hvor vi som ansatte trives med hinanden og løser meningsfulde opgaver med høj faglighed og professionalisme.
I henhold til Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse skal der aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse kommunens personalepolitik, herunder eksempelvis ligestilling, kompetenceudvikling mv. Proceduren beskrives i denne retningslinje.
Formålet med retningslinjen er således at sikre en god procedure, der bidrager til at medarbejdere og ledelse sammen drøfter alle relevante personalepolitiske forhold med henblik på, at kommunens personalepolitik bedst muligt kan understøtte gode arbejdspladser med gode rammer for løsning af kerneopgaven.
Betegnelsen personalepolitik bruges i denne retningslinje i bred forstand og er en samlet betegnelse for kommunens politikker vedrørende personalepolitiske forhold.
Følgende elementer indgår i proceduren for drøftelse af kommunens personalepolitik:
Ledere og medarbejderrepræsentanter har forskellige roller og ansvar i forbindelse med personalepolitikkens tilblivelse og vedtagelse, men fælles er, at man på hver sin måde bidrager til en grundig drøftelse og god implementering af politikken.
Medarbejdere:
Ledelse:
MED og Arbejdsmiljøorganisationen:
Denne retningslinje er aftalt i Hovedudvalget den 6. december 2022, og den omfatter alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune samt ansatte på selvejende institutioner med hvem kommunen har en driftsoverenskomst, hvoraf det fremgår, at disse er omfattet af kollektive aftaler og overenskomster m.v. indgået mellem KL og de faglige organisationer, jf. Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Lyngby-Taarbæk Kommune § 1.
Der er tale om en obligatorisk retningslinje, jf. Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse § 5, stk. 3, samt Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse § 8, stk. 3.
Retningslinjen træder i kraft den 6. december 2022, og den gælder, indtil der i Hovedudvalget er opnået enighed om ændringer.
Denne retningslinje evalueres, når arbejdstager- eller arbejdsgiversiden i Hovedudvalget måtte ønske det.