Optagelse af private fællesveje

En privat fællesvej er en vej som betjener flere ejendomme, og som forvaltes efter loven om private fællesveje. Den ejes typisk enten af grundejerne på vejen, som en del af deres matrikel, et vejlaug eller kommunen. Ejerskabet har ikke betydning for ansvaret for vedligeholdelsen. Vedligeholdelsen påhviler de tilstødende grundejere, som skal sikre, at vejen er i en stand, så vejen kan betjene den trafik, der er på vejen. Det er også de tilstødende grundejere, som skal vintervedligeholde vejen – feje sne og glatførebekæmpe ved f.eks. at sprede grus - og renholde vejen for ukrudt, affald og lign.

En offentlig vej administreres efter lov om offentlige veje. Vejen er typisk ejet af kommunen eller staten. Det er kommunen, der skal renholde, vedligeholde og vinterbekæmpe vejarealet på en offentlig vej. De tilstødende grundejere vil være pålagt at stå for renholdelse og snerydning af fortov, der grænser op til vejen.

Hvis man bor på en kommunal vej slipper man for de udgifter, der er ved at skulle renholde, vedligeholde og vinterbekæmpe på kørebanen. Bor man på en privat fællesvej, vil man løbende have udgifter til at vedligeholde vejen, og man skal enten selv holde den ren, skovle sne og sprede grus, eller man skal betale sig fra det. De udgifter og det ansvar slipper man for, hvis ens vej bliver kommunal.

Det er kommunen, der skal sikre, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold den trafik, der er på vejen. Så det er op til kommune at beslutte, hvilke tiltag, der skal udføres på vejen.

Det er kommunen, der bestemmer, om en vej er privat fællesvej eller om den skal være en kommunal vej. Kommunen har dog ikke frie hænder og må kun optage en privat fællesvej som en kommunal vej af trafikale hensyn. Kommunen skal optage en vej, hvis mere end 50 % af trafikken på vejen er gennemkørende, eller alternativt skal kommunen anlægge trafikregulerende tiltag, der kan nedbringe trafikken. Omvendt må kommunen ikke optage en vej, hvis vejen kun anvendes af de, der bor på vejen, fordi der her alene bliver tale om privat økonomiske forhold.

Vi er gået så langt, som vi kan indenfor lovens rammer. En privat fællesvej kan kun gøres til kommunevej på baggrund af trafikale hensyn. Derfor har vi set på, om vejene bruges til andet end blot at betjene de huse, der ligger langs vejen – f.eks. gennemkørende trafik, adgang til attraktioner eller parkering af udefrakommende. Kun hvor ingen af de forhold har været til stede, har vi ikke optaget vejen. Det betyder, at de tilbageværende veje typisk er blinde veje eller er spærret for gennemkørsel.

Hvis en blind vej alligevel optages, er det fordi, den bruges af andre end beboerne. Det kan f.eks. være fordi den bruges til parkering af andre end beboerne, fordi den ligger tæt på en station, på butikker, en kommunal institution eller et naturområde. I bilaget til Kommunalbestyrelsens sag den 24. juni 2021 er der redegjort for begrundelsen for hver enkelt vej.

Nej – beslutningen om at optage en vej vil i sig selv ikke generere mere trafik på vejen. Beboerne på en kommunevej har mulighed for at ansøge om trafikregulering på offentlige veje, hvis dette anses for påkrævet. Kommunen er interesseret i, at trafikken forløber så smidigt som muligt og er så lidt generende som muligt.

I forbindelse med at kommunen optager vejen som kommunevej, vil der være en partshøring. Her vil man lytte til borgernes ønsker og begrundelser. Skulle der være særlige trafikale hensyn, der taler imod, at en vej bliver optaget, så vil kommunen revurdere det grundlag, der ligger til grund for indstillingen om optagelsen og på dette grundlag træffe afgørelse.

Omvendt vil der være veje, som er så præget af gennemkørende trafik, hvilket ifølge lovgivningen forpligter kommunen til at optage vejen og dette kan Kommunalbestyrelsens beslutning ikke ændre ved. I disse tilfælde kan man som part ikke blot sige nej. Kommunens afgørelse vil kunne påklages til Vejdirektoratet, som vil tage stilling til om kommunen har handlet indenfor lovgivningen. Vejdirektoratet tager ikke stilling til kommunens skøn.

Kommunen har i budgettet 2021-2024 afsat 12,8 mio. kr. til forarbejdet med at optage vejene og fra 2023 og fremadrettet vil der være afsat 13,6 mio. kr. til den årlige drift af de veje, der optages. Penge til forarbejderne bruges til analyse af, hvilke veje, der kan optages. Der vil blive udarbejdet en analyse af vejenes stand, således at kommunen kan indarbejde vejene i kommunens driftsordning. Endvidere skal der ske en kategorisering af vejene, så veje, der ligner hinanden, bliver underlagt den samme drift. Der skal anvendes penge på at berigtige de matrikulære forhold med henblik på, at kommunen kan overtage dem. Den løbende drift indeholder drift og vedligeholdelse af vejene, samt ansættelse af personale og køb af maskiner til at servicere vejene.

Hvis du er vejejer, vil du få et brev fra kommunen ultimo uge 27, som inviterer til en partshøring. Her kan du komme med dine synspunkter i forhold til den påtænkte optagelse. Det er på baggrund af bemærkningerne fra partshøringen, at der træffes endelig afgørelse om optagelse.

Hvis du ikke er vejejer, men bor på en ejendom, der grænser op til vejen, så vil du modtage et brev, der orienterer om, hvad det betyder for dig, som grundejer, at vejen bliver til en kommunevej.

Vejen bliver, hvis det besluttes at optage den, først en kommunevej fra 1. april 2023. Indtil da, er det de samme regler som hidtil, der gælder. Du kan også se mere på kommunens hjemmeside.

For at sikre at alle relevante parter får mulighed for at give deres bemærkninger til kende, vil der være en høringsperiode på 12 uger.

Der kan ikke klages over, at ens vej ikke optages som kommunevej, da der ikke er truffet en ny afgørelse. Vejen har samme status som tidligere. Man kan, hvis man ønsker dette, bede kommunen om at optage ens vej. Kommunen skal i dette tilfælde lave en vurdering og på baggrund af dette træffe en afgørelse, som i så fald vil kunne påklages til Vejdirektoratet.

På kommunale veje er det kommunen, der skal sikre at vejen er i en sådan stand som trafikken kræver. Her vil det være kommunen, som vurderer hvilken belægning, der skal udlægges.

Kommunen har vurderet at der er ca. 60,3 km af de nuværende private fællesveje, som kan optages for nuværende. Det er ca. 170 veje, der helt eller delvist optages, da der vil være veje (vejnavne) som kommunen er nødt til at behandle forskelligt, da vejstykker skal vurderes individuelt og konkret.

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der pt. 105 km kommuneveje. Så efter overtagelsen vil kommunen stå for driften af ca. 165 km af kommunens ca. 200 km veje.

Alle private fællesveje skal leve op til at være i god og forsvarlig stand. Det skal de hver dag. Hvis ikke de gør det, kan kommunen udstede påbud om vedligeholdelse. Det kan og skal kommunen også gøre frem til overdragelsen. Men kommunen kan ikke forlange, at vejen er i en bedre stand, end det som loven kræver. Ligesom kommunen heller ikke kan kræve at vejen istandsættes.

Alle veje optages samtidigt og først d. 1. april 2023. Det kræver en omfattende forberedelse – både juridisk, administrativt og praktisk – når kommunen skal udvide sit vejnet fra de nuværende ca. 105 km til 165 km.

Kommunen har ved tilbageleveringen af vedligeholdelsesforpligtigelsen til grundejerne afleveret veje, som lever op til at være i god og forsvarlig stand. Kommunen er klar over at ”god og forsvarlig” ikke opfattes ens af borgere og kommune. Her er kommunen dog låst ved, at den ikke må bruge flere midler end nødvendigt. Vejene vil være sikre for den trafik, der færdes på den, og det vil kommunen også fremadrettet sikre. Det vil sige, at hvis der opstår huller og store vandpytter, som er trafikfarlige, vil kommunen udbedre disse uden beregning for grundejerne. På samme vis skal kommunen bekoste nye veje, når de gamle veje er så dårlige, at det ikke kan betale sig at reparere dem mere.

Der vil muligvis også være veje, som oplever et løft, da vejen i dag er så plaget af trafik, og vejen derfor skal genopbygges til en bedre vej end den er på nuværende tidspunkt. Det er dog en del af den analyse, som kommunen skal foretage i løbet af de kommende år, for at klassificerer vejene korrekt.

Kommunen har sendt breve ud til alle der er tilgrænsende grundejer til en privat fællesvej. Desværre har kommunens brevfletningssystem ikke altid kunne håndtere hjørnegrunde. I nogle tilfælde er det konstateret at adressen er styrende for hvilket vejnavn, der er angivet i brevet. Det er meget beklageligt.

Man kan orienterer sig på kortet øverst på denne side, her kan man se hvorledes ens vej er berørt.