Kommunale arealer

Man kan gennem påførte skader af større eller mindre omfang skabe mikrolevesteder med råd i levende træer, og dermed fremskynde udviklingen af hultræer, såkaldt veteranisering.

Træer kan veteraniseres på flere forskellige måder alt efter art, og det område de er placeret i. I Lyngby-Taarbæk Kommune bruger vi Nature Based Solutions (NSB), dvs. metoder der efterligner de processer, der forekommer i naturen.

Metoder til veteranisering:

• Afbrænding
• Ringning
• Afrivning/bortsprægning/ topkapning
• Stammeskader

Gevinst

Vi fremmer diversiteten i træbevoksningen ved at skabe træruiner med biotoper til svampe, insekter, hulrugende fugle.

Fra kommunens bæredygtigheds- og træstrategi:

Kommunens træstrategi støtter desuden op om mere biodiversitet og muligheder for varieret rekreation. Det er blandt andet besluttet, at træer af en vis størrelse, der fældes på offentlige arealer, så vidt muligt skal erstattes.

Insekthoteller skabes ved at lave en eller flere bunker af sten og grene i forskellig størrelse og tilføre grus i et sådant omfang at huller og hulrum fyldes op. Der sås urter helst værtsplanter eller nektarrige planter i gruset.

Gevinst

I insekthotellerne skabes der gode vilkår for insekter mht. overvintring, opvarmning i foråret samt fødemuligheder i nærområdet.

I meget urbant miljø med meget asfalt og bebyggelse kan der etableres stepping stones. Det vil sige små mikrohabitater, der typisk etableres i vejarealer eller områder med meget belægning.

Stepping stones skabes ved at udlægge sten, næringsberiget grus eller plante stauder som fx katteurt og hjemmehørende urter. Alternativt kan de også skabes ved udsåning af urter eller plantning af hjemmehørende stauder omkring vejtræer.

Gevinst

Mikrohabitater indpasset i det urbane miljø, typisk i tilknytning til vejarealer og områder med meget belægning. Stepping stones muliggør forskellige arters spredning.

Stepping stones

En biotop er kendetegnet ved bestemte økologiske forhold, fx jordbund, vand, temperatur og næring. Det er altså de ydre forhold, der bestemmer hvilke arter, der kan holde til i det pågældende levested. Nogle af vores vigtigste biotoper i Danmark er skov, strand, sø, agerland, fugtig eng, mose, overdrev og å. Skoven er måske den biotop, vi bedst kender. Der vil blive etableret biotoper forskellige steder i kommunen med mulighed for at borgere og andre interesserede kan besøge disse lokationer.

Gevinst

Flere forskellige biotoper etableret tæt på hinanden giver gode formidlingsmuligheder omkring biotopernes forskellige udseende og naturværdi. 

Du kan gå på opdagelse med to quizzer i de tre formidlingsbiotoper i Wilmanns Parken. Find parken her: Kommunekortet

Forår-sommer-quiz: TRYK HER

Somme-efterårs-quiz: TRYK HER

Græslandsbiotop

Kommunale arealer får slået græs med metoder, der er mere skånsomme for insektfaunaen og fremmer blomstrende urter.

Slåning af naturgræs med opsamling enten vha:

1. skiveklipper
2. slagleklipning

Gevinst

Insekter, sommerfugle og bier trives bedre, når græsset har forskellige længder, og de trives endnu bedre, hvis der også sås lidt forskellige blomster og urter i plænen. Blandt andet foretrækker sommerfuglen at lægge sine æg i langt græs. Det giver derfor god mening kun at slå græsset i begrænset omfang. Det er optimalt at lade store områder af græsplænen være uslået, gerne områder på for eksempel 30 kvadratmeter. Græsset bør kun slås to gange om året.

1. Skiveklipper er mest skånsom for insektfaunaen og klippes der i ultimo august kan det afklippede materiale blive liggende og smide frø inden det presses til baller og bortskaffes. Det giver større frøkast og mulighed for, at larver og insekter kan søge i sikkerhed, så de ikke bliver fjernet sammen med det afklippede plantemateriale.
2. Slagleklipning. Da ikke alle arealer egner sig til skiveklipning fx vejrabatter, arealer med træopvækst eller ujævne arealer kan slagleklipning bruges som alternativ. Denne metode er dog ikke så skånsom for insektfaunaen. Det afklippede materiale samles op i en vogn og bortskaffes.

Lysåben natur med blomstrende urter vedligeholdes ved at fjerne fx dødt græs og blade, så beplantningen får lov til at vokse.

Gevinst

Bidrager til høj artsrigdom, lysåbenhed og dominans af urter.

Man kan anvende afbrænding af græsarealer som driftsmetode.

Gevinst

Afbrænding skaber optimale vilkår for fremspring af blomstrende urter, da græsvæksten bliver sat tilbage og jorden blotlægges. Specielt perikon, mussevikke og rødknæ tilgodeses ved afbrænding. Den afbrændte flade er sammen med blotlægning af jorden med til at skabe bedre vilkår for vilde bier som for størstedelens vedkommende er jordrugende. Blotlægningen gør at det er nemmere for bierne at komme til at grave deres huler og den sorte flade giver højere jordtemperaturer hvilket tilgodeser ynglens udvikling. Udover at afbrænding er med til at udpine jorden for kvælstof, er det fosfor- og CO2-neutralt.

Græstørv fjernes langs eksisterende og nyanlagte vejarealer, og der sås blomstrende urter.

Gevinst

Assisteret udsåning er nødvendigt da der i dag ikke længere er spredningsvektorer så arterne kan indfinde sig på arealerne. Assisteret udsåning kan fortages på flere forskellige måder alt efter arealernes anvendelse og beskaffenhed. Et naturområde, der blomstrer fra det tidligere forår til det sene efterår, er derudover ikke bare flot, det er også en magnet for bier, sommerfugle og andre småsværmende insekter. Det er en fordel at gå efter nektarrige blomster.

Stammer og store grene fra beskæringer efterlades, hvor det er muligt.

Gevinst

Denne metode vil være gavnlig for insekter og svampe.

Dødt ved

I områder, hvor der er vandhuller, skabes der habitater, som tilgodeser den fauna, der tilknytter sig til biotoperne, fx ved at udlægge store sten i vandkanten eller skabe niveauforskelle med små bassiner, der periodemæssigt tørrer ud.

Gevinst

Det giver skjulesteder og overvintringsmuligheder for fx padder og krybdyr. Store sten i vandhullets lavvandede områder er eminente siddepladser for forskellige dyrearter. Et lille vandhul må gerne tørre ud i tørre sommerperioder. Bundslammet vil derved blive omsat hurtigt, og vandkvaliteten vil blive forbedret, når der igen kommer vand i vandhullet. Haletudser og salamanderlarver har gavn af denne slags vandhuller, fordi fjender som guldsmedelarver, vandkalve og fisk jævnligt udryddes.