Tilkendegivelse november 2024

Nej, det er ikke et krav per automatik. Men kommunalbestyrelsen kan give mulighed for at bidragene til kyssikringssikring kan indefryses på samme vilkår som indefrysning af ejendomsskatter. Det traf byrådet i Roskilde Kommune fx beslutning om ifht finansiering af kystbeskyttelsen i Jyllinge Nordmark.

De generelle betingelser for indefrysning er, at grundejer skal have nået folkepensionsalderen eller modtage social pension, delpension eller efterløn og ejendommen skal anvendes af ejeren til beboelse. Da indefrysningen også er et lån, skal der tillige være friværdi i ejendommen i forhold til den offentlige vurdering, så der er plads til at tinglyse et skadesløsbrev til sikkerhed for indefrysningen.

Nej, bidrag til kystbeskyttelse er ikke en udgift, der kan trækkes fra i skat hos de enkelte grundejere.

Men tages lån i ejendommen for at finansiere bidraget vil renteudgifterne kunne trækkes fra.

Fra Landsforeningen af Digelag i Danmark forlyder at et Kommunekreditlån kan optages af kystlaget. De har en løbetid op til 25 år, og en lidt lavere rentesats. 

Fx et KK lån (ca. 3%) på 69 mio. kr. vil i dag koste det samme i ydelse pr. år som et 30-årigt Realkredit (4%), men der spares 5 år á ca. 4 mio. kr. altså 20 mio.kr.

Der er pante- og fortrinsret i den enkelte ejendom for bidragene, hvilket betyder at ubetalte bidrag kan inddrives via ejendommen, også selvom der er kommet en ny ejer til.

Se også FAQ - kystjuridisk, oktober 2023, side 14

Beregningen af de enkelte ejeres bidrag er baseret på en model, hvor det er dem der bor i 1. række til vandet der bidrager med mest, da de hyppigst vil blive udsat for højvande, og hvis ugunstig vindretning under højvande også bølger i varierende grad. 

Samtidig skal alle, med den del af deres grundareal, der ligger under terrænkote 2,5 m, også bidrage. 

Det samlede anlægsprisoverslag er delt i 2 lige store puljer. Den ene pulje er divideret med den samlede længde af strækningen ud mod vandet, og den anden med det samlede areal under kote 2,5 m. Herved fremkommer enhedspriser på løbende meter ud mod vandet og pr. ’oversvømmet’ areal. De er benyttet til at beregne de enkeltes bidrag baseret på ejendommens antal m og m2. Dvs. det er en solidarisk princip, hvor der ikke skeles til specielle lokale forhold eller hvad der måtte findes af eksisterende kystsikring.

Indvendingen henviser til at det er Havnen der har ’kystmeterne’, men dens formål er ikke at kystbeskytte, men at den kan benyttes som bådehavn, og kan i øvrigt tåle vand. At sikre sig mod højvandet bag havnen (og for dæmpede bølger der måtte forekomme i havnebassinet) er altså blevet givet samme vægt som dem der bor ud til kysten, selvom der kun er regnet med udvidelse af stensætninger nord for havnen for at undgå bølgeoverskyl ind på dem bag havnen når bølger kommer fra nord. Man får således glæde af noget af stensætningen, men bidrager forholdsmæssigt med mere. Om der skal justeres på det princip må et kystbeskyttelseslag og kommunalbestyrelse afgøre ved en eventuel modning af et myndighedsprojekt.  

Der kan være en pointe i, at der så ikke er samme mulighed for at belåne (for at rejse finansiering til kystbeskyttelse), da strandloddet ikke har en tilsvarende høj ejendomsværdi. 

Hvad der er fair kunne være dem bag ved som bliver våde først, hvilke ofte vil sige ejendomme hvor strandmatriklerne er knyttet til forvejen. Omvendt er et strandlod i fare for at blive eroderet, så en vis bidragsdeling må være rimelig. Det kan ikke løses her, men ligesom ovenstående tages op af kystbeskyttelseslaget og Kommunalbestyrelsen.

For dem som allerede har investeret en del i kystsikring, og måske næsten i mål med en fremtidssikret løsning, betragtes det solidariske bidragsprincip som ’en showstopper’, og det vil blive påklaget med fare for mange års forsinkelser af etableringen af et kystbeskyttelsesanlæg. Der ligger en opgave for et kommende kystbeskyttelseslag, at finde en fair måde at få dem med på. Er der tale om nyetablerede anlæg vil anlægsomkostningerne tilsvarende kunne reduceres ift. de anlægsoverslag fra skitseprojektet, der er baseret på opmålinger af eksisterende kystsikring og enhedspriser tilbage i efteråret 2022. 

Argumentet lyder, at det virker provokerende at klimasikring af det centrale Lyngby, betales af alle gennem en vandafledningsafgift stigning på 23 kr./m3. Havde man kaldt det klimasikring af Taarbæk i stedet vil højvandssikringen kunne betales med 2 kr./m3 i afgiftsstigning til alle borgere i kommunen! 

Det er ikke et spildevandssystems primære funktion at skulle opsamle havvand og pumpe det enten til et renseanlæg (saltvand er ødelæggende for rensekapaciteten) eller pumpe det tilbage havet. Endvidere vil en påligning af udgifterne til kystsikring i Taarbæk være i strid med Kommunalfuldmagten, fordi de løsninger der er i spil ikke tjener almenvældet, og derfor med stor sandsynlig vil blive set som en favorisering af enkelte borgere. Juridisk rådgivers vurdering af de 3 skitseprojektforslag var, at en løsning med et naturligt kystlandskab havde en bedre mulig for at få flere til at bidrage, da det vil give adgang til kysten, men den løsning er blevet fravalgt. 

For 1. række matrikler, der er forskudt i forhold til nabomatrikler, er den eller de, matrikelsider der bliver våde talt med, da de kræver kystmur/højvandsbarriere for at opnå et sammenhængende sikringsforløb.     

Det umiddelbare svar lød, at der er mange porte i sikringsforløbet bag havnen som er dyre, og at rådgiver har lagt en pris for mur på hele strækningen, også steder hvor der er husgavle, da man ikke ved hvad der gemmer sig under asfalten når mure skal funderes eller eksisterende gavlfundamenter skal beskyttes/sikres. Men ved genbesøg af udregningerne har vi fundet en regnefejl der betyder at der er regnet med ca. 1,6 mio. kr. for meget, svarende til 2,4 % af det samlede anlægsoverslag. Bidragene vil således blive tilsvarende mindre.

For at sikre det bedst mulige sammenligningsgrundlag når der skal tages stilling til budgetter, er der krav om at anlægsoverslag beregnes ens og forventede driftsomkostninger ligeledes inkluderes. Med baggrund af de erfaringer som er høstet gennem årene, gælder følger satser der tager udgangspunkt i entreprisesummen (materiale og udførelsespris, ekskl. geotekniske forundersøgelser men inkl. Entreprenørgeneralomkostninger):

• 30 % uforudsete udgifter
• 15 % Interne projektledelse/bygherrerådgivning
• 15 % Totalrådgiver (eksterne)
• 4 %  Forundersøgelser.

Under normale forhold ligger grundvandsspejlet ved kysten i samme niveau som havet, ligesom overfladen af en sø eller et vandløb er et mål for grundvandets beliggenhed. Det betyder også at grundvandsniveauet vil følge havvandsstigningen forårsaget af klimaforandringerne. Om det er en kystmur, spunsvæg eller et dige der højvandssikres med, så må det tilstræbes at det grundvandsspejlsniveau ikke påvirkes nævneværdigt under en stormflodsperiode. Det vil sige det gælder om at bremse for at vandet presses ned under konstruktionen på grund af det forøgede tryk fra højvandet. Dels for at undgå at området alligevel oversvømmes, og dels for at undgå erosion/underminering af konstruktionen, der vil påvirke dens beskyttelsesevne/bremseeffekt. Hvor dybt man skal ned for at minimere det afhænger af jordbundsforholdene, altså hvor permeabelt materialet er, herunder hvor langt der er ned til et impermeabelt lag. Geotekniske undersøgelser er derfor en vigtig del i projektmodningen specielt i områder hvor der ikke findes data i forvejen, som det delvis er tilfældet i Taarbæk. 

Udledningsledninger med separeret regnvand er monteret med højvandslukke. Lyngby-Taarbæk Forsyning arbejder med et dimensioneringsgrundlag for spildevandssystemet, kaldet serviceniveauet, der tillader vand på terræn for fælles- og separerede spildevandsledninger for en 10-års regn. 

Samtidig forventes drænhuller i kystmure at blive lukket under stormflod af de respektive ejere. Det betyder at bortledningskapaciteten af regnvand er begrænset under en stormflodsperiode, og derfor kan afstrømning fra baglandet (her øvrige Taarbæk og Dyrehaven) blive en udfordring hvis der enten er langvarig regn eller forekommer skybrudslignede nedbør samtidig med en ekstremt højvande. En analyse af grundvandstilførelsen/nedbørs- og afstrømningsforholdene ved kritiske vejrscenarier før, under og efter en stormflod, hører derfor med i klimasikringen af et område, så man kan beregne behovet for eventuel opsamlings- og pumpekapacitet. Der har været indledende drøftelser i løbet af skitseprojektet mellem Kommunen, Forsyningen og Naturstyrelse om muligheden for at etablere forsinkelsesbassiner i Dyrehaven. Fx der hvor der er naturlige fordybninger kunne afstrømningen ledes til og agere som midlertidige ’vådområder’.      

For at kunne bryde eventuelle bølger under en ekstrem højvandssituation før de rammer en kystmur/højvandsværn, så skal bølgebryderne have en højde der afhænger af højden på den ekstreme vandstand og højden af bølger der kan optræde samtidigt. 

Bølger bryder når de når ind på vanddybder der er ca. 0,8 gange bølgehøjden, dvs. gøres kronen af bølgebryderne bred, svarende til 1-2 gange bølgelængden afhængig af indfaldsvinkel, kan man med et højvande på 1,9 m og bølgehøjde på 1 m (som måles fra bølgetop til bølgedal), opnå en brydende effekt med en kronekote på 1,6 m. Men det kræver så at bredden af bølgebryderen bliver i størrelsesorden 25-50 m (a la naturlige koralrev og barriere øer). Det vil kræve en hulens masse sten og dermed gøre projektet urentabelt. Samtidig skal mængden af returvand fra bølgebrydningen tages med i en analyse, da det både skal bortledes og samtidigt under returløbet, virker som modstand på de bølgebrudte vandmasse. Når bølgebryderen er høj reflekterer den bølgerne bedre og minimerer overskyllet over bølgebryderen.

Der er igennem projektet blevet sat spørgsmålstegn ved de tekniske rådgivers vurderinger af bølgeklimaet syd for havnen, og dermed behovet for ekstra murhøjde for den strækning.

I og med at der under stormen Bodil blev erfaret bølgeoverskyl af mure med kronekote i +2,2 m, samtidig med at højvandet er blevet estimeret til omkring 1,7 m, så virker rådgivernes bud på bølgeforholdene langs kysten under Bodil ikke urealistiske.

Rådgivernes anbefaling til sikringshøjden, som tidligere beskrevet i FAQ – Kystteknisk, oktober 2023, side 3: "Der vil altid ligge en vurdering af, hvad man lægger til grund og hvad man trækker ud af analyserne for at inkludere en sikkerhedsmargin. Teknisk rådgivers overvejelser, som har ledt til de anbefalede sikringskoter, repræsenterer et lavt risikoniveau for oversvømmelse, så der kan soves trygt om natten, og ser det som et optimum for de kystsikringsløsninger der betragtes”

COWI blev efterfølgende bedt om at vurdere havnens beskyttende virkning, og så ikke nogen grund til at ændre ved den konklusion. Til spørgsmålet om man kunne spare den første bølgebryder syd for havnen, i serien af kystnære bølgebrydere, mente de ikke at der var basis for det. Det vil kræve en meget længere mole for at opnå en bølgebeskyttelse af strækningen syd for havnen.

Vi står altså med forskellige opfattelser af hvad der skete under Bodil, og hvordan bølger i Taarbæk transformeres ind mod kysten. Samtidig er sandsynligheden for at der optræder bølger fra nordnordøstlig retning under en stormflod ikke er særlig godt bestemt. Men det at de har fundet sted, er i sig selv en grund til at tage højde for muligheden. Oven i det skal det samtidig påpeges, at vi er på et skitseprojekt/ dispositionsforslagsstadie, hvor der stadig er ubekendte og usikkerheder på beregninger og estimater.