Tilkendegivelse november 2024

Nej, det er ikke et krav per automatik. Men kommunalbestyrelsen kan give mulighed for at bidragene til kyssikringssikring kan indefryses på samme vilkår som indefrysning af ejendomsskatter. Det traf byrådet i Roskilde Kommune fx beslutning om ifht finansiering af kystbeskyttelsen i Jyllinge Nordmark.

De generelle betingelser for indefrysning er, at grundejer skal have nået folkepensionsalderen eller modtage social pension, delpension eller efterløn og ejendommen skal anvendes af ejeren til beboelse. Da indefrysningen også er et lån, skal der tillige være friværdi i ejendommen i forhold til den offentlige vurdering, så der er plads til at tinglyse et skadesløsbrev til sikkerhed for indefrysningen.

Nej, bidrag til kystbeskyttelse er ikke en udgift, der kan trækkes fra i skat hos de enkelte grundejere.

Men tages lån i ejendommen for at finansiere bidraget vil renteudgifterne kunne trækkes fra.

Fra Landsforeningen af Digelag i Danmark forlyder at et Kommunekreditlån kan optages af kystlaget. De har en løbetid op til 25 år, og en lidt lavere rentesats. 

Fx et KK lån (ca. 3%) på 69 mio. kr. vil i dag koste det samme i ydelse pr. år som et 30-årigt Realkredit (4%), men der spares 5 år á ca. 4 mio. kr. altså 20 mio.kr.

Beregningen af de enkelte ejeres bidrag er baseret på en model, hvor det er dem der bor i 1. række til vandet der bidrager med mest, da de hyppigst vil blive udsat for højvande, og hvis ugunstig vindretning under højvande også bølger i varierende grad. 

Samtidig skal alle, med den del af deres grundareal, der ligger under terrænkote 2,5 m, også bidrage. 

Det samlede anlægsprisoverslag er delt i 2 lige store puljer. Den ene pulje er divideret med den samlede længde af strækningen ud mod vandet, og den anden med det samlede areal under kote 2,5 m. Herved fremkommer enhedspriser på løbende meter ud mod vandet og pr. ’oversvømmet’ areal. De er benyttet til at beregne de enkeltes bidrag baseret på ejendommens antal m og m2. Dvs. det er en solidarisk princip, hvor der ikke skeles til specielle lokale forhold eller hvad der måtte findes af eksisterende kystsikring.

Indvendingen henviser til at det er Havnen der har ’kystmeterne’, men dens formål er ikke at kystbeskytte, men at den kan benyttes som bådehavn, og kan i øvrigt tåle vand. At sikre sig mod højvandet bag havnen (og for dæmpede bølger der måtte forekomme i havnebassinet) er altså blevet givet samme vægt som dem der bor ud til kysten, selvom der kun er regnet med udvidelse af stensætninger nord for havnen for at undgå bølgeoverskyl ind på dem bag havnen når bølger kommer fra nord. Man får således glæde af noget af stensætningen, men bidrager forholdsmæssigt med mere. Om der skal justeres på det princip må et kystbeskyttelseslag og kommunalbestyrelse afgøre ved en eventuel modning af et myndighedsprojekt.  

Der kan være en pointe i, at der så ikke er samme mulighed for at belåne (for at rejse finansiering til kystbeskyttelse), da strandloddet ikke har en tilsvarende høj ejendomsværdi. 

Hvad der er fair kunne være dem bag ved som bliver våde først, hvilke ofte vil sige ejendomme hvor strandmatriklerne er knyttet til forvejen. Omvendt er et strandlod i fare for at blive eroderet, så en vis bidragsdeling må være rimelig. Det kan ikke løses her, men ligesom ovenstående tages op af kystbeskyttelseslaget og Kommunalbestyrelsen.

For dem som allerede har investeret en del i kystsikring, og måske næsten i mål med en fremtidssikret løsning, betragtes det solidariske bidragsprincip som ’en showstopper’, og det vil blive påklaget med fare for mange års forsinkelser af etableringen af et kystbeskyttelsesanlæg. Der ligger en opgave for et kommende kystbeskyttelseslag, at finde en fair måde at få dem med på. Er der tale om nyetablerede anlæg vil anlægsomkostningerne tilsvarende kunne reduceres ift. de anlægsoverslag fra skitseprojektet, der er baseret på opmålinger af eksisterende kystsikring og enhedspriser tilbage i efteråret 2022.