Tekniske rådgivere har, sammen med borgerproces- og juridiske eksperter, arbejdet med at finde kystsikringsløsninger, der kan sikre Taarbæk mod oversvømmelse og erosion de næste 50 år, uden at det går ud over de rekreative anvendelser af Øresund
Til belysning om andre kystbeskyttelsesmetoder kunne være velegnet i Taarbæk, er nedenstående undersøgelser udført:
I processen med at etablere tre skitseforslag til helhedsløsninger for kystsikringen har Teknologirådet assisteret med borgerinddragelse, og advokatvirksomheden Horten med juridisk rådgivning. Et teknisk rådgiverteam med Hasløv & Kjærsgaard, DHI og EKJ rådgivende ingeniører har udarbejdet nedenstående rapporter.
Kommunalbestyrelsen godkendte d. 31. august 2023 at:
Efter Kystbeskyttelsesloven skal et fælles projekt af den karakter, være omkostningseffektivt. Det betyder at der fokuseres alene på kystsikringsanlæg. Rekreative anlæg, som fx en ny Jollehavn, som hele Taarbæk har gavn af, og i vis udstrækning udenbys brugere, tages ud af ligningen. Det betyder ikke at løsningsforslagene i skitseprojektet, med at sikre og forbedre de rekreative anvendelser ud fra Jollehavnen/Rosenhaven tages af bordet, men det arbejde må fortsætte i et andet spor, om muligt parallelt - det bliver op til Kommunalbestyrelse at afgøre.
Ejere af ejendomme som er vurderet til at være oversvømmelsestruet er alle blevet inviteret til at deltage i dialogmøderne. Det første fandt sted d. 25. oktober 2023 og det andet d. 25. januar 2024, begge på Taarbæk Skole. Der regnes med tre runder i alt med de berørte borgere, med det formål at finde en fællesløsning de fleste kan tilslutte sig. I første omgang er det de borgere, der er oversvømmelsestruede, der inddrages. Læs mere om de afholdte dialogmøder under Borgerinddragelse.
Sigtet er at nå frem til et dispositionsforslag for et konkret projekt og strategi for en kystbeskyttelse, som hovedparten kan tilslutte sig, og således kan forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning om at fremme til et myndighedsprojekt. Heri indgår også udkast til, hvordan omkostningerne kan fordeles, og et bud på vedtægter for et kommende kystlag, der skal stå for etablering og drift af kystsikringsanlægget.
Informationsmøde om kystsikring på Taarbæk Skole d. 24. maj 2023 – se under ’Borgerinddragelse’ hvor du kan finde både videofilm fra mødet og pjece om de tre skitseprojektforslag, herunder anlægsøkonomisk overslag og processen for det videre forløb med et kystbeskyttelsesprojekt der følger modellen for etablering af et fælles kommunalt kystbeskyttelsesanlæg.
Præsentation og drøftelse af skitseprojektet på Teknikudvalgsmødet d. 18. april 2023 med repræsentanter fra Taarbæk Borgerforening.
På mødet præsenterede den tekniske rådgiver de tre skitseforslag med skitsetegninger og anlægsøkonomisk overslag til kystbeskyttelse og rekreative anlæg. Juridisk rådgiver præsenterede bidragsmodeller og organisering, der er fundet velegnet til understøtning af disse.
Der skulle ikke besluttes noget på mødet, men orienteres og drøftes. Inden et oplæg til løsning fremlægges for Kommunalbestyrelsen vil der blive afholdt et eller flere borgermøder for de berørte, så der kan gives input til, hvilket forslag eller kombination af samme, der foretrækkes.
Læs dagsordenen til mødet her, hvor du også kan finde rapport og notat om skitseprojektet som bilag.
Under arbejdet med kystsikringsløsningerne er det fundet relevant at opdele kyststrækningen i delområder: Et område nord for Taarbæk Havn, som primært er erosionstruet, og to områder, der dækker havnen og ned til Bellevue mod syd, som begge både er oversvømmelses- og erosionstruet. Det ene fra havnen til og med Bombegrunden og det andet fra Bombegrunden til Bellevue.
Samtidig har opgaven handlet om at sikre de rekreative anvendelser af Øresund, primært fra de offentligt tilgængelige områder i Taarbæk, dvs. de kommunalt ejede områder ved jollehavnen og Rosenhaven og Bombegrunden samt den selvejende, erhvervsdrivende institution Taarbæk Havn.
Kommunen er også part i interessentskabet for Bellevue Strandpark sammen med Gentofte og Københavns kommuner. Kystsikringen ved Bellevue består dels af bademoler/høfder og årlig strandfodring med sand. Nord for Taarbæk ligger Springforbi, som er en del af Dyrehaven og ejet af staten, Naturstyrelsen, som varetager kystsikringen med mure og stensætning. Naturstyrelsen har igangsat en udvidelse af de rekreative anvendelser i området med kommende shelters, picnicpladser, badebro og bænke på skråningen bag strandstien.
Traditionelt for anlæg ved kysten og på havet anvendes en 100 års stormhændelse som grundlag plus forventede havvandstigninger som følge af klimaforandringerne. En stormflodssituation består af tre bidrag:
Kystsikringsanlæggets levetid er her sat til 50 år, og i den periode vurderes havvandsstigningen som følge af klimaforandringer at øges med 40 cm. Sammenlagt er den nødvendige sikringskote estimeret til kote +2,5 m.
Den afhænger dog af, hvilken kystsikringsmetode der benyttes. Metoder, der løfter kystprofilet og gør stranden bredere, medfører, at bølgerne brydes længere ude fra kysten, og bølgeover/opskyllet reduceres - og det gør dermed kravet til sikringskotens højde også.
Lyngby-Taarbæk Kommune vurderede på baggrund af den foreløbige borgerproces, at ét af løsningsforslagene skal fokusere på at bevare og optimere eksisterende kystsikringsløsninger, der imidlertid er meget forskellige både i omfang, kvalitet og højde.
Mure med smal stensætning er det mest udbredte kystværn. At få alle bragt på samme sikringsniveau anses som et vigtigt succeskriterie.
For områderne syd for Bombegrunden til Bellevue og nord for havnen til Springforbi er løsningsforslagene ens med smalle stensætninger og mur. Der er dog et område lige nord for havnen ved Nordlyvej, hvor en bredere stensætning anbefales for at nedsætte bølgehøjden og dermed bølgeoverskyl, da det område er særlig udsat for bølger fra nord.
Længere mod nord er der generelt ikke fare for oversvømmelse indenfor projektets tidshorisont på 50 år, da kysten er stejl her. Her er det erosionsbeskyttelsen, der er i fokus, og der er behov for at optimere denne.
På strækningen mellem Bombegrunden og havnen er der flere rækker huse mellem Taarbæk Strandvej og kysten. Her viste borgerinddragelsen forskellige synspunkter til at introducere kystbeskyttelsesmetoder, der ’hæver’ kystprofilet, så kysten bliver bredere. Især hvis passage- og opholdsmulighed ad juridisk vej kan begrænses.
Løsning 2 for dette område omfatter etablering af en tilstrækkelig bred stensætning, som bevirker, at bølgerne brydes længere ude, så kravet til murenes højder kan reduceres, og dermed give bedre udkigsmulighed fra kystgrundene. Teknisk rådgiver arbejder med løsninger til, hvordan en bred stensætning kan etableres med et mere varieret udtryk.
Et naturligt klitlandskab udgør løsning 3 for området mellem havnen og Bombegrunden.
Selvom den umiddelbart virker vanskelig at få introduceret i Taarbæk pga. af bedre passage- og opholdsmulighed for udefrakommende, er det er en løsning, som rummer en mulighed for at sprede omkostninger ud på et større opland, da den kan give hele byen merværdi, og har en større chance for at få medfinansieringsstøtte til anlægsomkostningerne gennem statens kystpulje.
For Bombegrunden viste afstemningsresultatet på borgertopmødet en klar præference for at skabe et naturligt klitlandskab, samtidig med at man bevarer den eksisterende mur og begrænser indkig til naboerne i videst muligt omfang.
For Jollehavnen var der flertal for at etablere en decideret havn med nye moler, der skal kunne rumme de aktiviteter, der er i dag, og forbedre dem specielt for sejljollerne, der har oplevet en forringelse pga. tilsanding efter strandfodringen af Bellevue.
Der er dialog i gang med Taarbæk Sejlklub, som kommunen har overdraget en del af ansvaret for området til, og hvis forslag til en løsning vedrørende såvel de brugsmæssige som de rekreative forhold vil blive indarbejdet i videst muligt omfang i de endelige udkast.
I modsætning til de øvrige kommunalt ejede offentlige områder er havnen en sejvejende institution.
Også her er der pt. en dialog med havnens bestyrelse om den fremtidige kystsikring med henblik på, at havnen beskyttes bedre mod vandstands- og stormproblemer, samtidig med at de både kommunalt- og privatejede bygninger på havnens areal beskyttes, og havnens egne tiltag indgår harmonisk i det samlede kystbeskyttelsesanlæg i Taarbæk.