Gå til hovedindhold
Du er her:

Dine følelser

Hvis du har det dårligt eller er ked af det det meste af tiden, skal du ikke stå alene med det. Faktisk er det de voksne omkring dig, der har ansvaret for, at du har det godt. 

Ung som kigger intenst på dig med teksten Du har ret til hjælp, hvis du har brug for det

Børnetelefonen

Du kan altid kontakte børnetelefonen - lige meget hvor gammel du er. 
De har altid åbent, men der kan være lidt ventetid. Ring eller sms på 116111.
Du kan også læse mere på Børnetelefonens hjemmeside.

Bekymringer og følelser

Du kan have mange bekymringer og følelser - nogle af dem kan du finde hjælp til her. 
Og du kan altid ringe til os på 45 97 33 36 eller møde fysisk op i kommunen i almindelig åbningstid, hvis du har andet du vil tale om.

Du finder kommunens åbnings- og telefontider her.

Hjælp til bekymringer og følelser

  • Når bekymring eller tristhed fylder for meget

    Hvis du har bekymringer, der fylder meget eller mærker en tristhed, der bliver ved, så har du mulighed for at tale med en psykolog. 

    Du kan kontakte psykolog Sofie Schweitz, som er ansat her i kommunen, på telefonnummeret 29 42 22 91. Hvis telefonen er optaget, så læg en telefonbesked og dit telefonnummer, så du kan blive ringet op af hende senere.

  • Når tanker om krop og mad fylder for meget

    Hvis du har for mange tanker om din krop og mad, som fylder på en ubehagelig måde, så har du mulighed for at tale med en psykolog om dette.

    Du kan kontakte psykolog Sofie Schweitz, som er ansat her i kommunen, på telefonnummeret 29 42 22 91. Hvis telefonen er optaget, så læg en telefonbesked og dit telefonnummer, så du kan blive ringet op af hende senere.

  • Når svære følelser fører til selvskade

    Hvis du gør skade på dig selv, så kan det være en måde at håndtere svære tanker og følelser på. Dette kan være på grund af, at de svære tanker og følelser gør så ondt indeni, at det kan føles lettere ved at ved at gøre skade på sig selv udenpå. Dette kalder man for selvskade. 

    At udføre selvskade kan føles som en lettelse, men det er altid kun en lettelse i kort tid, og følelserne kommer ofte igen og derfor bør man finde en anden og bedre måde, at håndtere ens svære tanker og følelser på end selvskade. Det er svært at stoppe selvskade alene, hvilket er helt forståeligt, og det er derfor vigtigt, at du får hjælp til at stoppe selvskaden og til at håndtere dine følelser. 

    Du kan kontakte psykolog Sofie Schweitz, som er ansat her i kommunen, på telefonnummeret 29 42 22 91. Hvis telefonen er optaget, så læg en telefonbesked og dit telefonnummer, så du kan blive ringet op af hende senere.

  • Når gentagne tanker og handlinger tager styringen

    Hvis du har tanker og handlinger, der har taget overtaget styringen over dit liv, og du har svært ved at have en almindelig hverdag på grund af dette, så kan du få hjælp af en psykolog til at få styringen tilbage. 

    Du kan kontakte psykolog Sofie Schweitz, som er ansat her i kommunen, på telefonnummeret 29 42 22 91. Hvis telefonen er optaget, så læg en telefonbesked og dit telefonnummer, så du kan blive ringet op af hende senere.

  • Er du ramt af sorg?

    Ingen børn og unge skal være alene med deres sorg!

    Hvis du er i sorg, fordi du har mistet en i din familie eller én i din familie er meget syg, kan du have mange tanker og følelser, der kan være svære og gøre ondt. Det kan være rart ikke at stå alene med disse, men kunne dele dem i et fællesskab med andre, der er i samme situation som dig og som har samme alder som dig. Et sted, hvor der er plads til at kunne grine og græde, til at stille spørgsmål og til at forstå at intet af det, du føler og tænker, er forkert. Du kan deltage i én af to følgende grupper:

    • fra 0.-5.klasse (mødes hver anden mandag i ulige uger fra 15.30-17.00 på Virum Skole)
    • fra 6.-10.klasse (mødes hver anden tirsdag i lige uger fra 16.00-17.30 på Lindegårdsskolen)

    I grupperne er 2 voksne, der ved meget om sorg og om det at miste. De 2 voksne hjælper jer med at tale sammen og kunne være sammen på en rar måde.

    Du kan kontakte Nete Søtofte på neso@ltk.dk eller på telefonnummer 30 54 31 85, hvis du gerne vil høre mere. Hvis telefonen er optaget, så læg en besked og dit telefonnummer, så du kan blive ringet op efterfølgende. Nete er den person, der hjælper dig med at finde ud af, hvornår du kan starte i sorggruppen.

    Du kan også læse mere og få hjælp hos sorgcenter.dk, der hjælper børn og unge.

  • Lær at tackle angst og depression

    Hvis du gennem længere tid har gået og følt dig nedtrykt, trist, træt og har du svært ved at se en vej ud eller er plaget af indre uro, tankemylder, nervøsitet eller bekymringer, så er dette kursus måske noget for dig. 

    Kurset er til unge over 15 år.

    Læs mere om "Lær at tackle angst og depression for unge" her.

  • Fællesskab og nye venner

    Boblberg En online platform, hvor du kan skrive med andre, der har samme interesser som dig, og måske du kan få nye interesser. 

    Fritidspas – Hvis dine forældre siger, at de ikke har råd til, at du kan gå til sport eller spejder, kan du få et fritidspas fra kommunen. Tag fat i din sundhedsplejerske på din skole eller ring til fritidsafdelingen 45 97 33 60, så kan de hjælpe dig. 

    Læseklubber for børn og unge  Kan du godt lide at læse, kan du prøve en af bibliotekets læseklubber, der mødes en gang om måneden. Du kan booke en gratis billet.

    Musik- og billedskolen – Kunne du godt tænke dig, at lære at spille på et instrument eller være kreativ sammen med andre? Så tjek mulighederne ud.

    Sk@b - Et kreativt skabersted, som holder til i Templet. Hvis du har en fed idé, kan du komme til Ronnie Jeppesen, som styrer det. I Sk@b siger vi ja, til din idé. Du kan både være arrangør, deltager eller afvikler i vores events. Vores filosofi er; for unge, af unge og med unge. Alder 15 - 25 år.
    Sk@b har sammen med unge lavet Boardgames & Burritos, Sk@b koncerter, Lyngby-Taarbæk The Musical, 5-kamp, Comedyforløb, sang-, film-, poesi-, danse, dramaworkshops. 

    Ungdomsskolen – Mange forskellige aktiviteter og fag fx drama, sprog, sport og bevægelse, musik, outdoor aktiviteter og meget mere, hvor du er sammen med andre unge i alderen 13-18 år (fra 7. klasse).

    Sommerferieaktiviteter  Synes du, at sommerferien kan føles meget lang, så tjek de forskellige aktiviteter ud.

Føler du dig skoletræt?