Gå til hovedindhold
Du er her:

Ægteskab og ceremonier

Her finder du oplysninger om vielse og grundlovsceremoni

 

Vielsessalen på Lyngby Rådhus
Vielsessalen på Lyngby Rådhus

Fra den 18.7.2024 foregår vielserne igen på Lyngby Rådhus

Vielse

Her kan I læse om, hvad I skal gøre, når I vil giftes.

Vi skal giftes

  • Begynd med at udfylde ægteskabserklæringen

    Det første I skal gøre, før I kan blive gift, er søge om det. Det gør I ved at udfylde en digital ægteskabserklæring til jeres bopælskommune. 
    Der kan være indtil 15 arbejdsdages ekspeditionstid.

    I skal udfylde ægteskabserklæringen, uanset om I vil giftes på Rådhuset, i en kirke eller i et andet anerkendt trossamfund.

    Hvis i ikke begge to er danske statsborgere, så start med at læse punktet "Vielse for udlændinge og ikke danske statsborgere"

    I skal bruge MitID for at logge på kommunens selvbetjeningsløsning. 

    Ægteskabserklæring

     

  • Vielse for udlændinge og ikke danske statsborgere

    Fra den 1. januar 2019 gælder nye regler, når man som udlænding ønsker at blive gift i Danmark.

    Familieretshuset og kommunerne deler derfor prøvelsen af ægteskabsbetingelserne mellem sig. 

    Hvis ikke I begge opfylder mindst ét af nedenstående kriterier, skal I søge om en prøvelsesattest hos Familieretshuset.

    • er dansk statsborger
    • er statsborger i et andet nordisk land
    • har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark
    • har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU's Opholdsbekendtgørelse

    Gå til Familieretshuset.dk

  • Betingelse for ægteskab

    For at indgå ægteskab skal I opfylde en række betingelser. Blandt andet skal I dokumentere, at ingen af jer er gift i forvejen.

    Læs mere om betingelser for ægteskab i menuen til højre.

    Dokumentationskrav

    Hvis du er dansk statsborger, gælder der følgende dokumentationskrav:

    • Hvis du er dansk statsborger og født før 1960 eller født i Sønderjylland, skal du vedlægge din dåbs- eller navneattest eller dit navnebevis.
    • Hvis du er født efter 1960, skal du ikke vedlægge nogen dokumentation.
    • Hvis du har haft adresse i udlandet, skal du vedlægge en civilstandsattest fra det/de pågældende lande. Denne attest må ikke være mere end tre måneder gammel. Fra nogle lande er der et krav om legalisering af dokumenter.

    Skilsmisser bliver registreret i CPR, derfor behøver du ikke at vedlægge en skilsmissebevilling. Du skal dog være opmærksom på, at skilsmisser normalt først registreres i CPR otte uger efter domsafsigelsen på grund af ankefrist.

    Hvis din tidligere ægtefælle er død, skal du vedlægge en skifteretsattest med oplysning om, at fællesboet er skiftet. På ægteskabserklæringen kan du se, hvilken dokumentation, der eventuelt også skal bruges.

    Hvis du er udlænding og har fået dansk statsborgerskab, skal du vedlægge dit danske pas eller indfødsretsbevis. Er du født eller døbt i udlandet, skal du vedlægge kopi af pas.

    Har du tidligere været gift i udlandet, skal vi se de originale papirer for, at det tidligere ægteskab er opløst, hvad enten det er ved skilsmisse eller dødsfald. Papirerne skal være oversat og legaliseret.
     

  • Prøvelsesattest

    For at få en prøvelsesattest, skal I udfylde og sende jeres digitale ægteskabserklæring til Lyngby-Taarbæk Kommune. Hvis I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden, udsteder vi en prøvelsesattest til jer.

    Hvis I skal giftes i Lyngby-Taarbæk kommune, beholder vi prøvelsesattesten, fordi vi er vielsesmyndighed.

    Hvis I ikke skal giftes i Lyngby-Taarbæk kommune, sender vi prøvelsesattesten til jer. Attesten skal I selv aflevere til den vielsesmyndighed, hvor I vil giftes.

    Bor I i en anden kommune og ønsker at blive gift i Lyngby-Taarbæk kommune, skal jeres bopælskommune udstede prøvelsesattesten. Den skal så sendes til Lyngby-Taarbæk kommune med ønske om vielsesdato. Se flere oplysninger under ” Er du fra en anden kommune og ønsker vielse i Lyngby-Taarbæk kommune?”.

    Prøvelsesattesten er kun gyldig i fire måneder.

  • Vielse på Lyngby Rådhus

     

    Vielserne i Lyngby-Taarbæk kommune foregår i vielsessalen på Lyngby Rådhus.

    Det er muligt at medbringe gæster og der er plads til ca. 25 personer, ud over brudeparret, i vielsessalen.

  • Dato og tidspunkt for vielse

    Når I udfylder ægteskabserklæringen, får I mulighed for at kigge i vores vielseskalender og booke jeres ønske til dato og tidspunkt for vielsen. 
    Er der problemer med datoen/tidspunktet, vil vi kontakte jer.

    Kommunen foretager vielser på Lyngby Rådhus på følgende tidspunkter:

    • Mandag kl. 14.00
    • Tirsdag kl. 11.00
    • Onsdag og torsdag kl. 14.00
    • Fredag kl. 11.00
    • Lørdag kl. 10.00

    Vielseskontoret fastsætter den endelige vielsesdato og tidspunkt, når jeres ægteskabserklæring er modtaget og godkendt. I vil altid få en skriftlig bekræftelse på det tidspunkt, vi aftaler.

    Der foretages ikke vielse på helligdage og fridage (1. maj og Grundlovsdag). Derudover er der lukket for vielse følgende dage:

    • fra mandag  den 22. juli til og med fredag den 2. august 2024
    • lørdag den 14. december 2024
    • fra tirsdag den 23. december 2024 til og med onsdag den 1. januar 2025
  • Skal jeg selv medbringe vidner til vielsen?

    Mindst to vidner skal overvære vielsen. Vær opmærksom på at foregår vielsen på en lørdag, skal I selv sørge for begge vidner. På andre dage kan kommunen efter ønske stille begge vidner til rådighed. Bemærk at der kan være ændringer i sommerperioden.

  • Ekspeditionstid

    Ekspeditionstiden er 15 arbejdsdage fra ægteskabserklæringen og alle de evt. personlige papirer er modtaget, til prøvelsesattesten foreligger og I kan blive gift. I kan i ægteskabserklæringen ønske en dato for vielsen. 
    I kan læse mere om lukkedage og tidspunkter for vielse under ”Dato og tidspunkter for vielse”.

  • Er du fra en anden kommune og ønsker vielse i Lyngby-Taarbæk kommune?

    Har I en prøvelsesattest fra en anden kommune og ønsker vielse i Lyngby-Taarbæk, skal i sende prøvelsesattesten til os, sammen med jeres ønske om dato og tid. 
    Vores sagsbehandlingstid er 15 arbejdsdage fra modtagelsen af prøvelsesattesten, så datoen skal minimum ligge 3 uger (15 arbejdsdage) ud i tiden. Her kan I ikke selv se ledige tider i vores vielseskalender.

    Vielseskontoret vil kigge på jeres ønske om dato og fastlægger den endelige vielsesdato og tidspunkt. I vil inden for 2 uger få en skriftlig bekræftelse fra os.

    Hvis i selv med bringer vidner, skal I også anføre navn og adresse på dem.

    Giftefoged fra anden kommune

    Kommunalbestyrelsen har godkendt, at vielsesmyndigheder i andre kommuner kan foretage vielse i Lyngby-Taarbæk Kommune uden først at indhente en konkret tilladelse.

    Så hvis I har truffet en aftale med en giftefoged i en anden Kommune, men ønsker at vielsen foretages i Lyngby-Taarbæk kommune, er dette muligt. Lyngby-Taarbæk kommune er så ikke vielsesmyndighed og prøvelsesattest afleveres til den kommune, som foretager vielsen.

    Den generelle tilladelse gælder for borgerlige vielser, der foretages i naturen, i private haver, privatadresser og lignende i kommunen, forudsat at eventuelle regler, der gælder for ophold i området, overholdes og at eventuelle nødvendige tilladelser er indhentet. Tilladelsen gælder ikke for borgerlige vielser på Lyngby Rådhus.

  • Prøvelsesattest modtaget fra Familieretshuset

    Har I søgt om en prøvelsesattest gennem Familieretshuset og ønsket vielse i Lyngby-Taarbæk Kommune, vil Familieretshuset sende prøvelsesattesten direkte til os.

    Når i modtager besked fra Familieretshuset om, at I er godkendt til vielse, skal I selv tage kontakt til os.

    Det gør I ved at ringe eller skrive til os, med jeres ønske om dato og tid. 

    Vores sagsbehandlingstid er 15 arbejdsdage fra jeres henvendelse, så datoen skal minimum ligge 3 uger (15 arbejdsdage) ud i tiden. Her kan I ikke selv se ledige tider i vores vielseskalender.

    Vielseskontoret vil kigge på jeres ønske om dato og fastlægger den endelige vielsesdato og tidspunkt sammen med jer.

    Hvis en af jer/begge to ikke bor i Danmark, skal I møde senest 3 hverdage før vielsen med jeres originale pas/Id-kort.
    Nogle gange vil det være nødvendigt at møde længere tid før, f.eks. hvis vi skal tjekke opholdsgrundlag.  

    Vi har også brug for at vide om vielsen skal være på engelsk eller et andet sprog.

    Hvis i selv med bringer vidner, skal vi have navn og adresse på dem.

    Hvis I fortryder den vielsesmyndighed I har påført på ægteskabserklæringen til Familieretshuset, skal I selv tage kontakt til dem og få ændret vielsessted. Vi kan ikke sende prøvelsesattesten videre til en anden kommune.

  • Få en ny vielsesattest
    Er din vielsesattest blevet væk? Så kan du få en ny hos Vielseskontoret, hvis du er blevet borgerligt viet i Lyngby-Taarbæk Kommune eller viet hos et godkendt trossamfund i Lyngby-Taarbæk Kommune.

    Du kan få vielsesattesten på dansk eller i en international version på dansk, engelsk, spansk, fransk og tysk.

    Vielsesattesten er gratis.

    Er du gift i den danske folkekirke, skal du henvende dig til den kirke, hvor du er blevet gift, for at få en ny vielsesattest.

    Sådan får du en ny vielsesattest

    Skriv til Borgerservice via Digital Post eller brev. Du finder adressen i kontaktboksen.

    Du skal oplyse:

    • År og dato for vielsen, så præcist som muligt
    • Jeres navne på vielsestidspunktet
    • CPR-numre eller fødselsdatoer
    • Den adresse, vielsesattesten skal sendes til.
    • Om du ønsker en dansk eller en international vielsesattest.

    Hvis du søger om at få en ny vielsesattest på andres vegne, skal vi have en fuldmagt fra en af personerne på attesten. Det kan være en fysisk fuldmagt, som I sender til os pr. brev eller digitalt som scan eller fotografi.

    Vi sender vielsesattesten afsted til dig inden for 15 arbejdsdage.

  • Navneændring i forbindelse med vielse

    Hvis I gerne vil ændre navn, når I bliver viet, er det normalt det sogn, som I bor i, der behandler navneændringen. Hvis I er født i Sønderjylland, er det dog kommunen, som I er født i, der behandler ændringen.

    I ansøgningen om navneændring skal I angive jeres vielsesdato og hvor I skal giftes (vielsesmyndighed). 

    Ansøg om navneændring (borger.dk)

    Det er gratis at ændre navn, når I bliver gift. Har I spørgsmål til navneændringen, kan I kontakte sognet.

    Hvis I ønsker at se, hvilket sogn I tilhører, kan I finde det på Sogneportalen (sogn.dk)

    I kan også gratis ændre navn i op til tre måneder efter vielsen. Herefter skal I betale et gebyr.