Renovering af Lyngby Rådhus - spørgsmål og svar 2024

Det fredede rådhus var før renoveringen i kritisk stand og det har derfor været nødvendigt med en omfattende renovering. Samtidig er der gjort plads til 130 flere arbejdspladser. Bygningen er blevet moderniseret til en tidssvarende arbejdsplads, der overholder krav som f.eks. brandsikring. Bygningen er også blevet optimeret i forhold til mødelokaler, der fremadrettet kan benyttes til aktiviteter for borgere udenfor almindelig arbejdstid.

Rådhuset på Lyngby Torv er på mange måder et varetegn for byen og kommunen. Det er en større del af den danske kulturarv, og den vil nu fungere som en moderne arbejdsplads for kommunes ansatte. 

Renoveringen har været en stor opgave pga. hensynet til fredningen, og fokus har været at bevare og renovere det eksisterende byggeri både mht. miljø og økonomi med bæredygtige løsninger som ledetråd.

I alt udgør entrepriseudgifterne 213 mio. kr. pr. 19. juni 2024. Dertil kommer udgifter til diverse undersøgelser, rådgivning, genhusning, flytning med mere. 

Endelig økonomi er ikke kendt endnu, idet der stadig mellem entreprenør, rådgiver og bygherre pågår afklaring af slutarbejder. Derudover vil der være udgifter til en udvendig renovering af trappetårnet mod vest, læs mere under spørgsmål omkring trappetårnet. 

Rådhuset er blevet istandsat med omhu og respekt for fredningsbestemmelserne samt Slots- og Kulturstyrelsens krav til farve- og materialevalg som eksempelvis markiserne. Farven på markiserne er gule som den oprindelige farve, og deres funktion styres via vejrforholdene. I forbindelse med restaureringen af facaden, så er de grønlandske marmorsten genbrugt. De, der ikke kunne reddes, er udskiftet med amerikansk marmor, der minder mest om det oprindelige farveudtryk.

Den officielle indvielse af Lyngby Rådhus finder efter planen sted i begyndelsen af september, hvor borgere og andre interesserede får mulighed for at se de nye faciliteter og deltage i indvielsen. Det nærmere program for åbningen følger. 

Lyngby Rådhus vil blive taget i brug til forskellige aktiviteter og arrangementer året igennem for borgerne, når alt er på plads i bygningen. Der er allerede adgang til Lyngby Rådhus i Borgerservice i stueetagen for borgere med en aftale og/eller for borgere, der fx skal hente et pas. 

Målet er at skabe et "borgernes hus", der binder byen sammen og bruges af både forvaltning og borgere.

Der mangler fortsat en udvendig renovering af trappetårnet mod vest. Tårnet indgik ikke i det oprindelige renoveringsprojekt og skal istandsættes efterfølgende. Der vil inden for kort tid blive sat stillads op omkring tårnet, men det udestående arbejde forhindrer ikke ibrugtagningen af rådhuset. Der er afsat en reserve i kommunens budget, der blandt andet skal dække en renovering af tårnet. Det konkrete budget for tårnet afventer endelig beskrivelse af opgaven og gennemførelse af udbud. 

Det tager mange år for et kobbertag at irre. Man skal regne med cirka 50 år. Derfor vil taget på rådhuset være kobberfarvet de næste mange år.

Bæredygtige rådhusløsninger har været ledetråd, hvorfor der har været fokus på at genbruge så mange materialer og møbler som muligt. Samtidig har målet også været på et ensrettet udtryk i kontormiljøerne, hvorfor størstedelen af skrivebordene er udskiftet, mens eksempelvis stole, kantineinventar samt inventaret i mødelokalerne er genbrugt fra tidligere. På den måde forenes nyt og gammelt.

Ja, bæredygtighed har været et vigtigt element i processen. Det er mere bæredygtigt at renovere bygninger end at bygge nyt, hvorfor det også har været et omdrejningspunkt i forhold til materialevalg, genbrug af inventar samt indkøb af brugt inventar. 

Som i de fleste byggeprojekter kommer der uforudsete udfordringer. Eksempelvis var det ikke meningen, at taget skulle udskiftes. Men da byggearbejdet gik i gang, stod det klart, at det var nødvendigt.

Betonen på murkronen viste sig at være porøs og måtte hugges ned, hvilket har betydet opbygning med helt ny beton og nyt værn. Stigstrengene (rør til varme) i huset viste sig at være utætte i koblingspunkter, vægge var så dårlige, at de måtte rives ned og genopbygges, beton bag indervægge var eroderet, og føringsveje til diverse tekniske installationer måtte ændres grundet fund af ukendte jerndragere mm.  

Rådhusets facade bestående af marmor er blevet restaureret. I processen analyserede man stenens tilstand samt forventede levetid med henblik på at genbruge så mange af disse som muligt. Nogle sten har vi udskiftet med amerikansk marmor. 

Indvendigt er bygningen åbnet op ved at fjerne ikke originale skillevægge. Især i stueetagen hvor husets stukmarmorerede søjler igen er kommet til frit skue. På alle etagerne står de buede gange nu åbne, som da bygningen i sin tid blev indviet. Mange steder er gulvene blevet istandsat, hvor andre er blevet fjernet og ført tilbage til et oprindeligt udtryk.  Man har støttet sig til originaltegninger fra  kommunens samt Kunstakademiets arkiv, samt gamle fotos og de udførlige originale beskrivelser.

Døre og brandkrav

De fleste døre er bevaret men opdateret i forhold til nutidige brandkrav. De døre, der var i så dårlig forfatning, at de ikke kunne restaureres, er blevet erstattet med nye døre, der er fabrikeret med en overflade i mørk finér, der alt efter placering olieres, så at de passer til de eksisterende træpaneler.

Den originale garderobe ved byrådssalen er flyttet og reetableret, samtidig er den brugt som model for nye garderober andre steder i huset. Da det ikke længere er muligt at anvende teaktræ, er der brugt mahogni, som kommer tæt på det oprindelige materialevalg.

I forhold til tilgængelighedshensyn, er den ene af de to elevatorer i trapperummet blevet udvidet, og holder sig indenfor den oprindelige elevatorkerne. Begge elevatorer står stadig bibeholdt med det oprindelige elmetræ. Den udvidede elevator har fået en ny side og loftet beklædt med mesingplader.

Mange faggrupper

Renoveringsarbejdet har været fordelt på over 20 forskellige faggrupper, herunder fx tømrer- og snedkerarbejder, smedearbejder, kobberarbejder, stenarbejder, betonarbejder, malerarbejder, VVS-arbejder, elektrikerarbejder mm., som har løst specifikke opgaver – opgaver, der har spændt fra renovering og efterisolering af facaden, rensning og renovering af marmorfliser, nyt ventilationssystem, nye rørføringer til vvs og el indvendigt i bygningen, restaurering af vinduesrammer og udskiftning med nye, nye isolerende glas i ruder mm.