Digitalt byggesagsarkiv
På kommunernes online byggesagsarkiv Weblager kan du finde gamle byggesager og tegninger
På kommunernes online byggesagsarkiv Weblager kan du finde gamle byggesager og tegninger
Vi har scannet alle afsluttede byggesager.
Du kan finde offentlige tilgængelige dokumenter om en ejendom, herunder bygge- og plansager. Sagerne kan indeholde tegninger, attester, afgørelser og korrespondancer.
Der kan være sager på en ejendom, som ikke vil fremgå. Hvis du vil se disse sager, kan du henvende dig til byggesagsafdelingen.
Du kan skrive til os via Digital Post, klik på linket i den røde kontaktboks på denne side via borger.dk.
Langt de fleste ejendomme kan du søge frem via adresse og husnummer.
Kan du ikke finde, det du søger, så prøv at søge på ejendomsnummer eller matrikelnummer.
I en større samlet bebyggelse kan det være en god idé at søge på det laveste husnummer i bebyggelsen eller i boligblokken. Du kan også søge på et matrikelnummer på et eventuelt fællesareal.
Enkelte sager i byggesagsarkivet er ikke tilgængelige for offentligheden og er markeret med en hængelås. Dette skyldes, at de enten indeholder personfølsomme eller fortrolige oplysninger.
Du skal/kan skrive til os via Digital Post, klik på linket i den røde kontaktboks på denne side, hvis du ønsker adgang til en låst sag. Så gennemgår vi sagen, fjerner eventuelle personfølsomme oplysninger og låser sagen op, hvis det er muligt.
Sager, som er anmeldt til politiet, kan du ikke få adgang til.
Sager på banker, militære anlæg, politistationer m.m. kan du kun få adgang til med en fuldmagt fra ejer.
Byggesagerne indeholder tegninger og dokumenter, der er anvendt i forbindelse med sagsbehandling af byggesagerne gennem tiden. Vi kan dog mangle tegninger m.m. for ældre bygninger.