Ny helhedsplan for Sorgenfri bymidte
Helhedsplanen for Sorgenfri skal sikre sammenhæng og tage hensyn ved at inddrage lokale aktører og interesserede borgere
Helhedsplanen for Sorgenfri skal sikre sammenhæng og tage hensyn ved at inddrage lokale aktører og interesserede borgere
Vi ønsker, at Sorgenfri udvikles via en bred deltagelse af lokale aktører og interesserede borgere for at sikre en robust plan med et stort ejerskab.
Helhedsplanen sikrer en tæt sammenhæng med den øvrige bebyggelse i Sorgenfri og tager hensyn til bymiljø, handel og lokalområdet.
Vi lagde fra starten op til, at de lokale beboere, butikker og handlende blev inddraget i processen, herunder også de unge, Sorgenfri Kirke, grundejere i bymidten og Dansk Cyklistforbund.
Vi har haft en god dialog med et fælles formål om at sikre en positiv udvikling i Sorgenfri.
Nedenfor kan du læse om planlægningsprocessen i 2019.
Lyngby-Taarbæk Kommune har inviteret lokale aktører og interesserede borgere til møder i den lokale arbejdsgruppe.
Herunder kan du læse seneste nyt og se, hvem du kan kontakte, hvis du har forslag.
Du er velkommen til at sende dine forslag og kommentarer via mail til Plan og Erhverv via sorgenfribymidte@ltk.dk eller kontakte en af de lokale repræsentanter, som er:
Se de unges bud på fremtidens Sorgenfri på udstillingen 'De unges visioner på Sorgenfri Torv' på Lyngby Rådhus fra d. 19. september til d. 3. oktober 2019.
Du kan også se og downloade HUNDREDE UNGES VISIONER FOR FREMTIDENS SORGENFRI TORV her. (PDF er ikke webtilgængelig)
Udstilling og folder er resultatet af en workshop, som blev gennemført d. 9. - 13. september, hvor elever fra Hummeltofteskolen deltog.
Fernisering var d. 19. september kl. 14.30, hvor borgmester Sofia Osmani bød velkommen.
Efter Byværksted lørdag d. 31. august har vi modtaget indlæg fra:
Se også de unges visioner her. (PDF er ikke webtilgængelig)
Der var solskin, is og mange borgere til byværkstedet d. 31. august. Ca. 200 - 250 borgere var mødt op for at deltage og drøfte fremtiden for Sorgenfri bymidte. Der var en god stemning med en blanding af oplæg, byvandring i mindre grupper og skattejagt.
Borgerne havde mange gode idéer og konstruktive tilbagemeldinger, som forvaltningen tager med i det videre arbejde. Selvom man ikke deltog, er der stadig mulighed for at kommer med idéer og synspunkter. Her på siden kan man svare på et spørgeskema frem til d. 16. september 2019. Der er også mulighed for at skrive et indlæg i debatten på sorgenfribymidte@ltk.dk frem til d. 16. september 2019. Alle indlæg finder du under 'Indkomne idéer' her på siden, som opdateres løbende.
Byværkstedet er tænkt som et alternativ til det mere traditionelle borgermøde - en invitation til dialog med borgerne i øjenhøjde. Byværkstedet blev afholdt på Sorgenfri Torv, hvor kommunen deltog sammen med kommunens rådgivere for at høre borgernes synspunkter på nutiden og fremtiden for området.
30. april 2020 - Kommunalbestyrelsen
Se beslutning og bilag til sag under dagsordenspunkt 7 Grundlag for ny helhedsplan for Sorgenfri bymidte (Beslutning).
4. december 2019 - Byplanudvalgsmøde
9. oktober 2019 - Byplanudvalgsmøde
15. maj 2019 - Byplanudvalgsmøde
10. april 2019 - Byplanudvalgsmøde
13. marts 2019 - Byplanudvalgsmøde
29. november 2018 - Kommunalbestyrelsesmøde
Da DSB midt i 1930’erne elektrificerede strækningen mellem København og Holte, blev der i samarbejde med DSB også fastsat placering af de nye S-togsstationer i Virum og Sorgenfri.
Udbygningen startede i Virum på baggrund kommuneingeniør J.A.C. Rastrups byplan for Virums udbygning fra 1935. Udbygningsperioden var planlagt til ca. 30 år, men det kom til at gå hurtigere. Boligmanglen satte skub i udviklingen, og allerede i 1950’erne var Virum så godt som udbygget, og udbygningen kom nu til at koncentrere sig i Sorgenfri-området.
Ved Sorgenfri Station lå allerede siden 1937 ejendommen Brejdablik, og under krigen var man begyndt at bygge langs de første veje mellem Virumvej og Hummeltoftevej (Kongestien, Hybenvej, Kvædevej og Kaplevej). Omkring 1950 var det meste af arealet bebygget, og Virum Stationsvej og Grønnevej blev ført igennem fra Virumvej til Hummeltoftevej som de nye boligkvarterers hovedveje.
Bebyggelsen Sorgenfrivang I blev taget i brug i 1953 med 307 lejligheder. Af højhusene Sorgenfrivang II blev den første blok taget i brug i 1957, den anden 1959 og den tredje i 1960, i alt 427 lejligheder. Etplansrækkehusene Sorgenfrivænget blev opført i 1960.
Ligeledes i 1950’erne tog man fat på arealet syd for Hummeltoftevej ned imod Åmosen, hvor vejene Hummeltoften, Åmosebakken og Skovtoftebakken bebyggedes i årene 1954-57. I 1950’erne opførtes Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen for at aflaste Virum Skole.
Udbygningen af Sorgenfri-området medførte ligesom i Virum ønsket om en kirke, og i 1952 blev der nedsat en kirkekomité. Da Hummeltofteskolen blev taget i brug i 1953, begyndte man at holde gudstjenester i skolens sal oven over den daværende indkørsel, imens man forberedte kirkebyggeriet. Grundstenen til Sorgenfri Kirke blev lagt den 11. september 1965, og den 18. december 1966 indviedes kirken, der er tegnet af arkitekt Tyge Hvass. Kirken er bygget over en femkantet grundplan med sydsiden udformet som en skibsstævn.
En foreløbig afslutning på denne fase af byudviklingen blev nået i 1964-66 med udvidelsen af Sorgenfri Torv og opførelsen af Sorgenfri Kirke. Herefter opstod en stilstand i byggeriet. Der var ikke flere åbne arealer at bygge på, og byggegrunde kunne kun skaffes ved udstykning af gartneriet og private haver og parker.
Virumgård var fra 1914 Statens forsøgsgård, men i 1968 flyttede forsøgsvirksomheden til Foulum i Jylland, og virumgård blev frigjort til andre formål. Den daværende rigsantikvar P.V. Glob havde en plan om, at Nationalmuseet skulle overtage Virumgårds marker til en samlet udflytning af museet, men statsminister Jens Otto Krag valgte i stedet at tilbyde, at Lyngby-Taarbæk Kommune kunne købe arealet som en delvis kompensation for statuens ekspropriation af Lundtoftesletten til DTU.
Lyngby-Taarbæk Kommune købte Virumgårds jorder i henholdsvis 1967 og 1973, men lod i en årrække forpagteren af Dyrehavegaard dyrke arealet. Virumgårds jorder udgør et areal på i alt ca. 34 ha.
I 1970 afstod kommunen dog en byggegrund til en ny politistation og retsbygning som erstatning for den ellers ikke særlig gamle bygning på Klampenborgvej, der blev nedrevet for at give plads til Lyngby Storcenter.
Kommunen udskrev i september 1977 en offentlig idékonkurrence om en bebyggelsesplan for Virumgård. Det skete, efter at mulighederne for en udnyttelse af arealet til bymæssige formål var blevet undersøgt.
Hovedidéerne fra vinderprojektet dannede grundlag for udbygningen af området. Hovedstrukturen blev fastlagt med en anvendelse af området til både erhvervs-, bolig-, offentlige og rekreative formål. De enkelte bebyggelsesafsnit adskilles af grønne kiler, der er placeret i en vifteform ud fra et centralt grønt område, der både indeholder en park, kolonihaver samt et idrætsområde.
Udbygningen blev fastlagt ved lokalplanlægning i 1982, men frem til 1986 blev der udarbejdet mere detaljerede lokalplaner for de enkelte boliggrupper. I slutningen af 80’erne blev der udarbejdet nye lokalplaner for erhvervsområdet, og i 1993 blev der vedtaget en lokalplan for en ny børneinstitution. Den hidtil gældende lokalplan 21 for plejehjem, kollektivboligerne samt rets- og politibygningen blev vedtaget i 1982.
Der er etableret en hovedsti igennem området med forbindelse fra Hummeltofteskolen til Kongevejen, og via områdets interne stier er der forbindelse til Sorgenfri stationscenter og S-stationen.