Gå til hovedindhold
Du er her:

Pårørendevejledning

Pårørendevejledning er et tilbud til dig, som er pårørende til en voksen med alvorlig, kronisk eller langvarig sygdom.

Er du pårørende til en nærtstående person med alvorlig sygdom, så er der hjælp at hente hos vores pårørendevejleder Helle Vendelø Pedersen. Du kan få rådgivning og støtte til at navigere i rollen som pårørende. Hos pårørendevejlederen kan du tilmelde dig følgende tilbud:

Individuelle samtaler

Der er mulighed for at få en eller flere samtaler hos pårørendevejlederen. Du bestemmer, hvad du har brug for at tale om som pårørende.  Men vi vil typisk fokusere på rådgivning omkring din specifikke situation, samt på at give dig værktøjer til, hvordan du kan passe på dig selv som pårørende. Det kunne fx være:

  • Hvordan du kan passe på dig selv, prioritere tid til dig selv og få nogle pauser fra sygdom.
  • Få den fornødne støtte og hjælp til at finde rundt i kommunens tilbud
  • Håndtering af bekymringer, den uvisse fremtid, savn og andet. Håndtering af evt. konflikter med din nærtstående og samarbejdspartnere.
  • Fællesskab med andre, mulighed for erfaringsudveksling og få redskaber til konkrete udfordringer
  • Hvordan du kan styrke dine personlige strategier og udvide dine handlemuligheder, så du i højere grad bliver i stand til at håndtere stress og bekymringer

Pårørendegrupper

Der er også mulighed for at være med i en pårørendegruppe sammen med ca. 8 andre pårørende i en lignende situation.  Der er to formål med pårørendegrupperne:

  1. at give dig mulighed for at få et fællesskab med andre pårørende i en lignende situation. Så I sammen kan dele tanker, følelser og erfaringer om de forskellige aspekter af livet som pårørende. 
  2. at forbedre din livskvalitet ved at give dig redskaber til at navigere i rollen som pårørende, så du kan forebygge og minimere belastningsreaktioner som stress og bekymringer

Det er vigtigt at understrege, at pårørendegrupperne ikke handler om den syge eller om sygdommen. Grupperne skal tværtimod fungere som et frikvarter fra sygdommen og fokus er på dig som pårørende.

Lær at tackle hverdagen som pårørende

Lær at tackle kurset er et kursus, hvor du får redskaber til at håndtere forskellige udfordringer og inspiration til, hvordan du skaber mere energi og overskud i hverdagen. På kurset bliver du undervist af frivillige instruktører, der har taget en instruktør uddannelse og selv er pårørende. Kurset adskiller sig fra pårørendegrupperne ved, at det er pårørende til alle slags sygdomme, der er samlet på kurset, hvor pårørendegrupperne er inddelt efter diagnoser.

Kontakt til pårørendevejlederen

Tilbuddene er gratis og kræver ingen henvisning. De er til dig, der er pårørende til en borger i Lyngby-Taarbæk kommune, der er alvorlig eller kronisk syg. Du skal selv være fyldt 18 år.

Hvis du har lyst til at høre mere om, hvad tilbuddene indeholder er du meget velkommen til at pårørendevejleder Helle Vendelø Pedersen på telefon 29359742.
 

 

Helle Pedersen