Gå til hovedindhold
Du er her:

Mad og bevægelse

Spis mindre kød og mere af årstidens frugt og grønt, bælgfrugter og fuldkorn – det er godt for både sundhed og klima

Fødevarestyrelsen har lanceret en række nye kostråd, som skal bidrage til at indfri regeringens ambition om at skære 70 procent af klimabelastningen inden 2030 – og samtidig give folkesundhed et løft.

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

Spis flere grøntsager og frugter

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

Spis mad med fuldkorn

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Spis mindre af det søde, salte og fede

Sluk tørsten i vand

Bevægelse

At bevæge sig hver dag og være fysisk aktiv et par gange om ugen har stor betydning i forhold til at forebygge sygdom og kroniske lidelser. Men det er mindst lige så vigtigt i forhold til at fremme livskvaliteten her forstået som den mentale og sociale trivsel.

For at fremme mere idræt og bevægelse har Lyngby-Taarbæk Kommune formuleret en strategi. Strategien skal understøtte at idrætsanlæg, haller og baner i højere grad inspirerer til bevægelse, at idræts- og bevægelsestilbuddene bliver mere fleksible, og at alle borgere har mulighed for at være fysisk aktive enten i forening eller på egen hånd.

Find dig en motionsven hos Boblberg

Alle har godt af at røre sig. Faktisk har det vist sig, at det er sundere at have en aktiv livsstil og være let overvægtig end at have en inaktiv livsstil og være normalvægtig. 

Det anbefales at være fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen – minimum 10 minutter ad gangen – hvor du bliver forpustet. 

Boblberg.dk er digitalt forum, hvor du har mulighed for at finde andre, der står i samme situation som dig. Det er helt uforpligtende og gratis for dig.

Mangler du én at bevæge dig sammen med, så prøv Boblberg

Spis planterigt
Planter, frugt, fisk og vand