Regnvand
Når du håndterer regnvand på din ejendom, er du med til at lette presset på kloakkerne, og derved spare dig selv og samfundet for mange problemer
Når du håndterer regnvand på din ejendom, er du med til at lette presset på kloakkerne, og derved spare dig selv og samfundet for mange problemer
Hvis din ejendom er tilsluttet offentlig kloak, skal du være opmærksom på, hvordan regnvandet på din grund håndteres. Der er nemlig en grænse for, hvor store mængder regnvand en ejendom må udlede til kloakken. Det kaldes afvandingsretten.
Hvis du bygger nyt eller bygger om, skal du over for kommunen dokumentere, at afvandingsretten er overholdt.
For at sikre, at der ikke ledes mere vand til kloaksystemet, end det er dimensioneret for, er de enkelte ejendommes ret til udledning af regnvand begrænset.
Den enkelte ejendoms afvandingsret til kloakken bestemmes som en samlet afledning til kloak, der ikke må overskrides (se nedenfor).
Hvis afvandingsretten overskrides, skal vand fra overskydende arealer nedsives på egen grund eller forsinkes via et privat regnvandsbassin.
Inden tilslutningen til offentlig kloak, skal der fremsendes dokumentation til kommunen på at afvandingsretten kan overholdes i form af:
Ansøgning med dokumentation sendes til kommunen på mail til: trafikmiljoebaeredygtighed@ltk.dk
I stedet for at lede regnvandet til kloakken, kan du håndtere det på egen grund. Det betyder, at du tilbageholder det regnvand, som falder på tage og fliser, og istedet lader det sive ned i jorden via en faskine, lader det fordampe eller ende i et regnbed.
Du kan også opsamle vandet i en regnvandsbeholder og anvende det til havevanding – dog ikke til grøntsager. Eller du kan forsinke regnvandet, inden det ledes til kloakken. Forsinkelse kan fx ske ved at etablere grønne tage eller regnbede på egen grund.
En faskine er et hulrum eller en kasse i jorden, hvor regnvand fra fx tagflader opsamles, og herfra siver ned i jorden.
Faskinen optager ikke plads på jordoverfladen, og kan have en stor kapacitet.
Som det første skal du undersøge, om din grund er egnet til nedsivning af regnvand.
Hvis jorden er meget leret eller hvis grundvandet står højt, kan det give problemer, hvis du etablerer en faskine.
Se kort over potentialet for nedsivning
Hvis din ejendom ligger i et grønt eller gult område, er der umiddelbart mulighed for at nedsive regnvand. I røde områder er der ikke mulighed for at nedsive regnvand.
Kortet er kun vejledende, da lokale forhold kan gøre sig gældende. Det er altid en god idé, at lave en infiltrationstest for at teste forholdene på din grund.
Se hvordan du laver en infiltrationstest i vejledning til etablering af faskine.
Faskinen skal som udgangspunkt placeres med følgende afstande:
Afstandene er vejledende og må bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Kommunen skal dog altid godkende de aktuelle afstande.
For at få tilladelse til at nedsive regnvand på din grund, skal følgende dog altid være opfyldt:
Som grundejer skal du have en tilladelse af kommunen, før du etablerer en faskine.
Kommunen skal blandt andet sikre, at afstandskrav til drikkevandsboringer er overholdt, og undersøge om der findes oplysninger om jordforureninger på din grund.
Din ansøgning skal indeholde nedenstående oplysninger. Hvis ikke ansøgningen indeholder disse oplysninger, kan du forvente en mangelskrivelse og længere sagsbehandlingstid.
Du skal søge om tilladelse til at nedsive regnvand via Byg og Miljø
Du må gerne selv etablere en faskine på din grund.
Du må dog ikke selv foretage til- og frakoblingen til det eksisterende kloaksystem. Dette arbejde er forbeholdt en autoriseret kloakmester.
Det er grundejer, der har det fulde ansvar for at etableringen af anlægget udføres efter gældende regler og dimensioneres korrekt.
Grundejer har ligeledes ansvaret for vedligeholdelse af anlægget.
Se vejledning i, hvordan du laver en faskine og hvad du skal være opmærksom på inden du påbegynder arbejdet.
Nogle steder i kommunen er der mulighed for at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget til kloak, hvis du afkobler regnvandet fra kloakken, og håndterer det på egen grund fx i en faskine.
I kommunens spildevandsplan kan du se, om det er muligt for netop din adresse.
Ansøgningen skal rettes til Lyngby-Taarbæk Forsyning. Læs mere om betingelserne for tilbagebetaling, og ansøg via Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside.
En forudsætning for tilbagebetaling er blandt andet, at du har fået en nedsivningstilladelse fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
Et regnbed er et lille område i haven, hvor der er en fordybning i jorden. I fordybningen opsamles regnvandet, inden det enten fordamper eller siver ned i jorden.
Vær opmærksom på, om dit regnbed er stort nok til at rumme store mænger regn - fx i tilfælde af skybrud. Et overløb fra regnbedet til en faskine kan forhindre et overfyldt regnbed på grund af kraftig regn.
Regnvandet kan transporteres til regnbedet ved rørføring under jorden eller via render på overfladen. Renderne kan opbygges som grønne render, dvs. fordybninger i jordoverfladen eller græsplænen, eller opbygges med fx sten.
Vær opmærksom på, at der under de første 5 meter fra bygninger skal være fast underlag i renderne, hvis der der kælder i bygningen. Dette kan udføres ved, at du lægger en membran et stykke under jordoverfladen.
Du skal søge om tilladelse til at nedsive regnvand via Byg og Miljø.
Gennemtrængelige eller permeable belægninger er en god måde at skåne kloaksystemet på, fordi du belægger din indkørsel, have eller terrasse med materialer, som regnvandet kan sive igennem.
Der kan fx være tale om grus, græsarmering eller fliser med brede fuger.
Græsarmering er enten betonfliser med huller, hvor der kan vokse græs, eller net, der ser ud som vokstavler fra bistader. Græsarmering egner sig godt til indkørsler, fordi stenene kan holde til vægten fra biler.
En terrasse kan også anlægges med hældning ned mod græsplænen eller et bed, så regnvandet løber derned i stedet for i kloakken.
Grønne tage er en moderne, klimavenlig og ikke mindst dekorativ løsning til at aflaste kloakkerne ved at forsinke dit regnvand.
Hårdføre planter, som fx stenurter, stauder, græs eller mos, gror ovenpå den almindelige tagkonstruktion, hvor der bl.a. er sørget for dampspærre, isolering og vandtæt membran.
Planterne kan suge op til cirka halvdelen af det regnvand, der rammer taget, hvorefter vandet langsomt fordamper.
Grønne tage fungerer i princippet på alle slags bygninger: parcelhuse, garager, etageboliger, erhvervsbygninger og forretningsområder.
Det er vigtigt at undersøge, om et eksisterende tag egner sig til beplantning, før du går i gang med arbejdet. Bygningen skal have et fladt tag eller en hældning på maks. 30 grader. Tjek at tagkonstruktionen er stærk nok til at bære vægten af et grønt tag. Få eventuelt en fagmand til at vurdere om dit tag egner sig eller ej.
Du skal søge om tilladelse til at etablere et grønt tag via Byg og Miljø.
Vær opmærksom på kravene fra byggelovgivningen og byggereglementet før du anlægger et grønt tag. Du skal bl.a. overholde nogle afstandskrav til andre bygninger på samme matrikel, til naboskel, sti- og vejmidte. Samtidig skal den gældende lokalplan for området tillade, at du ændrer tagets udseende.
Ved at opsamle regnvand i beholdere kan du få glæde af vandet senere og bruge det til fx vanding af din have eller krukker – men ikke til dine grøntsager.
Du kan også opsamle regnvandet og genbruge det til toiletskyl og tøjvask, og dermed spare på det rene drikkevand. Dette kræver en særlig installation, og skal installeres af en autoriseret VVS’er.
Du kan læse mere i rørcenteranvisning 003 ’Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger’.
Regnvandsanlæg til genbrug af regnvand der ønskes installeret i eksisterende enfamiliehus eller rækkehus, kræver ikke tilladelse fra kommunen.
Hvis anlæggene skal anvendes i nybyggeri, etageboliger og kontor/erhverv skal der søges om tilladelse. Dette gøres via Byg og Miljø.
Når du håndterer regnvandet på din grund, er du med til at lette presset på kloakkerne, og derved spare dig selv og samfundet for mange penge og problemer.
Andre fordele ved at holde regnvandet på din grund og ude af kloakken er:
Lyngby-Taarbæk Kommune vil derfor gerne opfordre så mange borgere og boligforeninger som muligt til at håndtere regnvand på egen grund.