Aktiviteter for børn og unge med særlige behov
Find forskellige foreningstilbud for børn og unge med særlige behov samt muligheden for at søge støtte til oprettelse af hold i idrætsforeninger.
Find forskellige foreningstilbud for børn og unge med særlige behov samt muligheden for at søge støtte til oprettelse af hold i idrætsforeninger.
I Lyngby-Taarbæk findes der flere tilbud til børn og unge med særlige behov blandt kommunens foreninger, ligesom der også findes flere forskellige aktiviteter i vores nabokommuner. Du finder mange af dem i den landsdækkende Specialsport Guide.
Specialsport Guiden er en portal for børn, unge og voksne, som har brug for et fritidstilbud, hvor der tages hensyn til fx fysiske og psykiske handicap eller andre særlige behov.
I Specialsport Guiden kan du nemt markere, hvad der er vigtigt for dig, som fx alder, hvor du bor, og særlige behov. Guiden viser derefter relevante tilbud i en oversigt eller på et kort.
FDF Virum har en gruppe for børn med særlige behov. Gruppen henvender sig til børn i alderen fra 6-12 år.
Der er møde hver 2. søndag mellem kl. 10.00 - 11.30.
Der er plads til max. 10 børn, og det forventes at der deltager en forælder eller en anden voksen sammen med barnet.
Bølgebrydere er for børn med autisme og/eller ADHD. Der er både hold uden forældredeltagelse og hold hvor en forælders eller anden voksens tilstedeværelse i vandet er nødvendig enten pga. alder eller barnets særlige behov.
Rising Stars giver idrætsoplevelser og sportsfællesskaber til børn og unge med fysisk handicap i alderen 7-15 år og hjælper de unge atleter ud i det almene foreningsliv. Med ugentlige træningstilbud, kompetente trænere og sport med ligesindede, tilbyder Rising Stars et unikt fællesskab, hvor sport og udvikling er i fokus i et trygt træningsmiljø.
Kongens Lyngby KIDZ er en del af Lykkeliga konceptet, som tidligere landsholdsspiller Rikke Nielsen har startet op for børn med fysiske og psykiske handicapped. På holdet er der plads til alle.
Aldersgruppen er fra 4-15 år.
Team Fred er et lukket træningshold for børn med særlige behov i Virum-Sorgenfri Tennisklub.
Foreningen tilbyder forskellige idrætsaktiviteter samt sociale aktiviteter fx Limone UNG Cafe.
LG-Gymnastik har oprettet et gymnastikhold, som er rettet mod børn med særlige behov i alderen 8-14 år.
Den Fælleskommunale Handicapidræts- og fritidspulje skal arbejde for øget idrætsdeltagelse i almene foreninger for børn og unge under 25 år med funktionsnedsættelser.
Den Fælleskommunale Handicapidræts- og fritidspulje kan give økonomisk støtte til eksisterende foreningers udviklingstiltag og til oprettelse af nye idrætstilbud for børn og unge med funktionsnedsættelse. Aktiviteterne kan oprettes på tværs af kommunegrænserne.
Den Fælleskommunale Handicapidræts- og fritidspulje giver samtidig kommunerne mulighed for at vise aktivitetstilbud frem for børn og unge, så de kan se mulighederne, som den frivillige idræt rummer.
Kommuner, idrætsforeninger, spejdergrupper mv. kan søge tilskud til opstart af idrætsprojekter.
Ansøger samt aktivitetssted skal være hjemmehørende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Aktiviteten skal være rettet mod særligt ressourcekrævende grupper af børn og unge under 25 år med funktionsnedsættelse.
Det forventes, at projekter, der får tilskud, bliver forankret i den frivillige idræt efter endt projektperiode.