Gå til hovedindhold

Strande og badesteder

Du har gode muligheder for at finde strande og badevand i Lyngby-Taarbæk Kommune - både ved Furesøen og langs kysten ved Øresund.

Indhold

    Badevand
    Taarbæk Havn - Badebro ved den sydlige mole

    Taarbæk Havn - Badebro ved den sydlige mole

      Badesteder

      Ved Frederiksdal Fribad finder du en 220 meter lang strand og et stort græsareal, der er ideelt til en picnic, boldspil eller lignende aktiviteter. Fribadet ligger ved Furesøen i Virum.

      Ved Frederiksdal Fribad er der følgende faciliteter:

      • Toiletter
      • Badebro
      • Kiosk med udendørs servering.

      Adresse: 
      Frederiksdal Badesti 1, Virum.

      Frederiksdal Fribad

      Frederiksdal Fribad

      Ved Taarbæk Havn kan du bade fra en bro ved havnens sydlige mole. 

      Adresse: 
      Taarbæk Strandvej 98, Klampenborg.

      Taarbæk Havn - Badebro ved den sydlige mole

      Taarbæk Havn - Badebro ved den sydlige mole

      Syd for Taarbæk Havn finder du Rosenhaven. Her ligger Taarbæk Søbad med badebro samt et lille græsareal. Da badebroen kan anvendes året rundt, er der mulighed for vinterbadning.

      Ved Rosenhaven er der følgende faciliteter:

      • Badebro
      • Jollehavn.

      Adresse: 
      Taarbæk Strandvej 80, Klampenborg.

      ""

      Taarbæk Strand med strandgæster

      Bombegrunden er et lille badested i den sydlige del af Taarbæk. Badevandet er ikke særlig dybt, og der er fortrinsvis sandbund med områder, hvor der er grus og sten. 

      Ved Bombegrunden er der følgende faciliteter:

      • Sandstrand
      • Toiletter
      • Mulighed for at grille.

      Adresse: 
      Taarbæk Strandvej 40, Klampenborg.

      Bombegrunden i Taarbæk

      Bombegrunden i Taarbæk

      Sådan har badevandet det lige nu

      Vi måler badevandets kvalitet i hele badesæsonen, som løber fra 1. juni til 31. august ved Lyngby-Taarbæk Kommunes 4 badesteder.

      Seneste måling viser udmærket badevand ved alle badesteder.

      Finder vi ud af, at vandet i en periode ikke er sikkert at bade i, oplyser vi dig om det via skiltning på badestedet og her på siden.

      På "Badevandsudsigten" kan du finde yderligere information om badevandskvaliteten ved strandene langs Øresundskysten.

      Badevandsanalyser for Frederiksdal Fribad 2024

      E.coli (MPN/100mL) Enterokokker (MPN/100mL) Badevandets kvalitet

      13-08-2024

      < 15

      < 15

      Udmærket

      09-08-2024

      < 15

      < 15

      Udmærket

      23-07-2024

      < 15

      110

      Udmærket

      19-07-2024

      15

      15

      Udmærket

      18-07-2024

      45

      15

      Udmærket

      15-07-2024

      < 15

      < 15

      Udmærket

      12-07-2024

      530

      61

      Tilfredsstillende

      01-07-2024

      370

      110

      Udmærket

      21-06-2024

      15

      < 15

      Udmærket

      14-06-2024

      15

      < 15

      Udmærket

      04-06-2024

      < 15

      < 15

      Udmærket

      24-05-2024

      < 15

      < 15

      Udmærket

      Læs mere her

      Husk altid at følge de generelle baderåd:

      • Bad ikke de første 24 timer efter kraftigt regnvejr.
      • Bad ikke, hvis vandet er så uklart, at du ikke kan se dine tæer, når du står med vand til knæene.

      Badevandet undersøges for Escherichia coli (E. coli) og intestinale enterokokker, som er indikatorbakterier. Bakterierne, som stammer fra tarmen hos mennesker og dyr, er sjældent selv sygdomsfremkaldende, men når de findes i vandet, er det et tegn på forurening med afføring (fra dyr eller mennesker).

      Dermed er der risiko for, at andre sygdomsfremkaldende bakterier eller vira findes i vandet, f. eks. salmonella eller campylobacter (der kan give diarré).

      Da søer er en del af økosystemet, må det forventes, at bakterierne forefindes naturligt i vandet pga. fugleklatter og ekskrementer fra andre dyr, men bliver indholdet af bakterier for højt er vandet uhygiejnisk.

      På baggrund af indholdet af bakterier klassificeres vandkvaliteten som enten udmærket, tilfredsstillende eller ringe. Udmærket er den bedste klassifikation.

      I ferskvand gælder for E.coli:

      • Udmærket kvalitet: under 500 MPN/100 mL
      • God/tilfredsstillende kvalitet : 500-900 MPN/100 mL
      • Ringe kvalitet: over 900 MPN/100 mL

      I ferskvand gælder for Enterokokker:

      • Udmærket kvalitet: under 200 MPN/100 mL
      • God/tilfredsstillende kvalitet : 200-330 MPN/100 mL
      • Ringe kvalitet: over 300 MPN/100 mL

      I saltvand gælder for E.coli:

      • Udmærket kvalitet: under 250 MPN/100 mL
      • God/tilfredsstillende kvalitet : 250-500 MPN/100 mL
      • Ringe kvalitet: over 500 MPN/100 mL

      I saltvand gælder for Enterokokker:

      • Udmærket kvalitet: under 100 MPN/100 mL
      • God/tilfredsstillende kvalitet : 100-185 MPN/100 mL
      • Ringe kvalitet: over 500 MPN/185 mL

      MPN betyder det mest sandsynlige antal (most probable number).

      Kommunen holder øje med, om der er masseopblomstringer af alger.

      Vær dog altid selv opmærksom, når du bader. En tommelfingerregel og et godt baderåd er, at hvis du ikke kan se dine tæer, når du står i vand til knæene, så er der for mange alger, og du bør ikke bade. I disse tilfælde bør du heller ikke lade din hund bade eller drikke af badevandet. 

      Masseopblomstringer af alger optræder især i perioder med varmt og stille vejr, hvor algerne samles i de øverste vandlag, mens blæst og fralandsvind betyder, at algerne spredes.

      Lyngby-Taarbæk Kommune har udarbejdet badevandsprofiler for fire badesteder i kommunen. En badevandsprofil indeholder blandt andet beskrivelser af et badevandsområde både med hensyn til omgivelserne og til de sundhedsmæssige risikofaktorer. 

      De fire badevandsprofiler følger her: