Gå til hovedindhold
Du er her:

Fritidspas - kontingentstøtte til børn og unge

Målgruppen er børn og unge, der af økonomiske årsager ikke har mulighed for at deltage i det frivillige foreningsliv, og hvor det vurderes, at en fritidsaktivitet kan gavne barnets/den unges fysiske og mentale sundhed

Basket
Street Basket

Formålet med ordningen er at støtte børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter og hjælpe barnet og familien med at komme godt i gang i foreningslivet.

Hvem kan få støtte – og til hvad?

Børn og unge op til 18 år med bopæl i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Støtten kan ydes, helt eller delvist, til et års kontingent i en forening, der er godkendt som folkeoplysende forening i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Fritidspasset gælder kun til én forening pr. år og skal fornyes hvert år.

Det er muligt at søge om fritidspas til deltagelse i foreningstilbud målrettet børn med særlige behov uden for kommunen. Læse mere og tilbud for børn og unge med særlig behov.

Hvem visiterer til støtte?

Skoler, SFO'er og Klubber, Sundhedsplejen samt det pågældende barns/families sagsbehandler kan visitere et barn til fritidspas, som de vurderer har brug for at deltage i et fritidstilbud, men hvor økonomien udgør en væsentlig barriere.

Hvem gør hvad?

Den voksne, der er tæt på barnet/den unge, tager kontakt til Fritid og Idræt (forvaltningen), der efterfølgende tager kontakt til foreningen og aftaler en prøveperiode, hvor der ikke betales kontingent, hvilket er muligt i langt de fleste foreninger.

Fritidspasset gælder for et kalenderår eller skoleår ad gangen og udbetales direkte til foreningen.

Kan jeg søge om fritidspas til mit barn?

Det er ikke muligt som forældre selv at ansøge om fritidspas til sit barn. Indstilling til fritidspas skal gå gennem en fagperson - det vil sige dit barns pædagog, lærer, sundhedsplejerske, skole, SFO/Klub eller sagsbehandler. 

I Fritid og Idræt hjælper vi dog gerne med at finde en forening, der udbyder den idræt eller anden fritidsaktivitet, som dit barn gerne vil gå til. Du kan kontakte os på fritid@ltk.dk eller søge efter en forening i vores foreningsregister på Foreningsportalen.