Årets Virksomhed 2024
Lyngby-Taarbæk Kommune uddeler igen i år prisen Årets Virksomhed til en lokal virksomhed, som har udvist et særligt socialt ansvar i den lokale beskæftigelsesindsats. Prisen har været uddelt siden 2015.
Lyngby-Taarbæk Kommune uddeler igen i år prisen Årets Virksomhed til en lokal virksomhed, som har udvist et særligt socialt ansvar i den lokale beskæftigelsesindsats. Prisen har været uddelt siden 2015.
Det er nu, du kan indstille din arbejdsplads, din egen eller en anden virksomhed, som du mener har gjort en særlig indsats i forhold til at:
” Samarbejdet mellem vores lokale virksomheder og kommunens jobcenter er vigtigt for den lokale beskæftigelse. Og det gælder særligt, når lokale virksomheder viser et stort socialt ansvar og tilbyder ledige borgere med særlige udfordringer en arbejdsplads og et arbejdsfællesskab. Det vil vi gerne anerkende og takke for” siger Borgmester Sofia Osmani, Lyngby-Taarbæk Kommune.
Tidligere vindere af prisen Årets Virksomhed er Café Højris (2023), for at have ansat borgere på kanten af arbejdsmarkedet i lønnede timer, Scandic Eremitage (2022), for at tilbyde beskæftigelse til ledige med sprogudfordringer og behov for særlig støtte, Louis Nielsen Lyngby (2021), for at vise et særligt socialt ansvar, The Body Shop – Lyngby Storcenter (2019), for at gøre en særlig indsats for sårbare unge, Irma Sorgenfri Torv (2018), for at gøre en særlig indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet.
Indstilling til Årets Virksomhed foregår ved, at du sender din begrundede indstilling til Aaretsvirksomhed@ltk.dk. Der er åbent for indstillinger fra 1. oktober til 14. oktober 2024.
Vinderen af prisen Årets Virksomhed 2024 kåres ved et efterfølgende virksomhedsarrangement.
Man kan indstille sin arbejdsplads, sin egen eller en anden virksomhed.
Der er kriterier, som skal være opfyldt, for at din arbejdsplads eller virksomhed bliver udvalgt. Kriterierne er opdelt alt efter om, din virksomheder har gjort noget særligt for enten ledige seniorer, unge eller udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Se længere nede for flere oplysninger.
Alle kriterier behøver ikke at være opfyldt. Det er dog en betingelse, at der er tale om en privat virksomhed, at virksomheden er geografisk placeret i Lyngby-Taarbæk Kommune og at virksomheden har udvist et særligt socialt ansvar i 2024.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Faglig konsulent – virksomhedsservice, Arnaud Quéré via aqu@ltk.dk.
Kriterier for prisen
Det er Lyngby-Taarbæk Kommunes Virksomhedsservice, der udvælger en håndfuld kandidater på baggrund af indstillingerne. Det er kommunens Forebyggelses- Socialudvalg der udpeger vinderen af prisen.
De nominerede virksomheder bliver hyldet ved et virksomhedsarrangement, og vinderen får overrakt prisen af borgmester Sofia Osmani.
Flere oplysninger om kriterierne
Kriterier for indstilling af virksomheder, som har gjort en særlig indsats for ledige med risiko for langtidsledighed
Kriterier for indstilling af virksomheder, som har gjort en særlig indsats i forhold til unge
Kriterier for indstilling af virksomheder, som har gjort en særlig indsats i forhold til at få flere udsatte borgere ud på arbejdsmarkedet