Gå til hovedindhold
Du er her:

2024-12-10: Orientering angående midlertidig oplagsplads ved Frederiksdal Slot

Orientering angående landzonetilladelse til midlertidig oplagsplads på Frederiksdals Slots landbrugsareal (matrikel 1a Frederiksdal, Sorgenfri). 

 

Lyngby-Taarbæk Kommune har modtaget ansøgning om landzonetilladelse til etablering af midlertidig oplagsplads for en fireårig periode på Frederiksdals Slots landbrugsareal til brug ved den igangværende udrulning af fjernvarme i Virum og Sorgenfri. 

Kommunen kan først meddele landzonetilladelse, når berørte naboer m.fl. er orienteret om ansøgningen og har haft mulighed for at komme med deres eventuelle bemærkninger.

Orienteringen løber fra den 10. december 2024 til den 16. januar 2025.

Har du bemærkninger
Kommunen skal derfor bede dig om at sende dine eventuelle bemærkninger til os, så disse kan indgå i vores bedømmelse af ansøgningen, enten via mail byggesag@ltk.dk eller via digital post senest den 16. januar 2025.

Vær opmærksom på, at dit svar indgår i sagen, og derfor vil være offentligt tilgængeligt i forbindelse med bl.a. aktindsigt i sagen og
sidenhen vil materialet blive tilgængeligt for alle i kommunens digitale byggesagsarkiv, der kan ses på her: www.weblager.dk

Ansøgningsmateriale og orienteringsbrev

Yderligere oplysninger
Oplagspladsen kræver også en dispensation fra Frederiksdalfredningen. Ansøgningen behandles sideløbende i en selvstændig proces hos Fredningsnævnet for København.

Kontakt
Spørgsmål kan rettes til byggesagsvagten på tlf. 45 97 3887 mandag-onsdag i tidsrummet 9.00-14.00, torsdag i tidsrummet 9.00-15.00 og fredag i tidsrummet 9.00-13.30 eller via mail: byggesag@ltk.dk. Kommunen har lukket mellem jul og nytår.

Webtilgængelighed

PDF-filerne på denne side er endnu ikke gjort webtilgængelige af hensyn til personer med funktionsnedsættelser – men er indtil videre gammeldags PDF-filer, som stadig kan læses af mange.

Hvis du har brug for en webtilgængelig udgave, så skriv til byggesag@ltk.dk med link til denne side. Du vil modtage en opmærket udgave af filerne inden for ca. 5 arbejdsdage.