Beredskabet i Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune er en del af Beredskab Øst, der altid er klar til at rykke ud ved brand, redning af mennesker og ved miljøuheld i hele Lyngby-Taarbæk Kommune.
Lyngby-Taarbæk Kommune er en del af Beredskab Øst, der altid er klar til at rykke ud ved brand, redning af mennesker og ved miljøuheld i hele Lyngby-Taarbæk Kommune.
Lyngby-Taarbæk Kommune er en del af Beredskab Øst sammen med fire andre kommuner; Gladsaxe, Gentofte, Ballerup og Herlev.
Beredskabets mest kendte opgaver er de operative opgaver, som er indsatsledelsen ved brand, rednings- og akutte miljøopgaver. Beredskab Øst bidrager hele døgnet, året rundt, til at sikre en hurtig, omkostningsbevidst og effektiv indsats, hvis ulykken skulle ramme vores område.
Foruden de operative opgaver udfører Beredskab Øst også myndigheds- og tilsynsopgaver med virksomheder, institutioner og forsamlingslokaler for at sikre, at de lever op til lovgivningens krav om brandsikkerhed.
Kommunen har en kommunal beredskabsplan, der skal sikre, at driften på Lyngby-Taarbæk Kommunes kerneområder kan fortsættes uanset situationen. I tilfælde af ekstraordinære hændelser eller eventuelle krisesituationer sikrer beredskabsplanen en handlekraftig og koordineret håndtering af situationen.
Beredskabsplanen skal opdateres og behandles i hver Kommunalbestyrelsesperiode jf. beredskabslovens §25, stk. 3. Løbende opdateringer og ændringer af planen sker efter behov.
Myndighederne anbefaler, at du i tilfælde af ulykker og katastrofer kan klare dig i tre døgn derhjemme. Det betyder, at der er nogle basale ting såsom drikkevand, langtidsholdbar mad, medicin mm., du bør have et lager af derhjemme, så du og din husstand kan klare jer i tre døgn. Du kan læse mere om Beredskabsstyrelsens anbefalinger til privatpersoner her.
Lyngby-Taarbæk Kommune vil i samarbejde med Beredskabsforbundet tilbyde kurset ”Er du kriseparat?” til borgere i løbet af efteråret 2024. Kurset har til formål at skabe større viden om, hvordan man som borger bliver i stand til at klare sig selv bedst muligt i krisesituationer.
Kurset er gratis. Der er oprettet to hold, men kursernes indhold er det samme på hold 1 og hold 2.
Det er også muligt for foreninger selv at bestille et kursus hos Beredskabsforbundet. I skal blot samle minimum 20 personer og stille et lokale med AV-udstyr til rådighed for afholdelsen af kurset.
Jævnfør Beredskabslovens §10, skal kommuner, der samordner deres redningsberedskaber, nedsætte en fælles beredskabskommission.
Kommissionen skal varetage opgaver inden for redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne har besluttet.
Gå til hjemmesiden for Beredskab Øst for at læse om kommissionen samt referater fra deres møder.