Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Klimasikring af Bondebyen

Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby-Taarbæk Forsyning klimasikrer Bondebyen med nyt gadekær. Konkret i form af etablering af et regnvandsbassin, som kan modtage regnvand, så man undgår oversvømmelser i området. 

Gadekæret i Bondebyen skal fungere som både klimasikring og rekreativt mødested.

 

 

Håndtering af hverdagsregn

Klimatilpasningsprojekt Bondebyen skal ved hjælp af regnvandsløsninger på terræn håndtere og lede hverdagsregn til et fremtidigt grønt byrum, der teknisk set er et spildevandsteknisk anlæg (kaldet anlægget), som har til formål at rense hverdagsregnen, inden det udledes til Mølleåen. Ved skybrud skal vejene i kvarteret kunne styre vandet på overfladen til Mølleåen. Det grønne byrum i Bondebyen tilpasses den historiske Lyngby Bondeby.

Lyngby-Taarbæk Forsyning og Lyngby-Taarbæk Kommune er gået sammen om at gennemføre klimatilpasningsprojektet i Bondebyen med det formål at håndtere regnvand i den historiske bydel. 

Årsagerne til etablering af klimaprojektet er:

1. Det forventes, at der over de næste 100 år vil falde 30% mere regn.
2. Kloakkerne i kvarteret har svært ved at følge med den øgede mængde regn, da der er fælleskloakeret, dvs. at regnvand og spildevand løber i samme ledning. Samtidig er renseanlægget, som renser spildevandet fra kloakken overbelastet

 

Simpelt system der leder vandet ned til Mølledammen

Ved regnhændelser større end en 5-års regn vil kapaciteten i anlægget ved Bondebyen være opbrugt, og overløbet vil træde i funktion. Fra anlægget vil skybrudsvandet løbe ud på Gl. Lundtoftevej og ned til punktet for skybrudsstyring ud for Mølledammen. Der laves en simpel løsning, hvor det eksisterende fortov sænkes på en 14 meters strækning, så der kun er 5 cm fra vejbanen til kantstenen. Løsningen sørger for at hverdagsregnen fortsat vil løbe i kloaksystemet, men så snart kloakkens kapacitet er opbrugt, vil regnvandet stuve op på Gl. Lundtoftevej i lavningen, og det sænkede fortov vil træde i funktion: Fra fortovet laves et chaussestenstrug, der leder skybrudsvandet ned i Mølledammen.

Dialog med naboerne

Klimatilpasningsprojektet med etablering af gadekær er udarbejdet i dialog med Bondebylauget, beboere, cafeejer, beboergruppe (Nørregade, Gammel Lundtoftevej og Peter Lunds Vej), Fonden Kulturstedet Lindegården, Lyngby Boligselskab, Grundejerforening Slotsgården, DAB, Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk, E/F Posefabrikken og Lyngby Taarbæk Forsyning. Projektet er derudover afgørende for at sikre området mod oversvømmelser, og har derfor betydning ikke kun for Bondebyen, men også for Kgs. Lyngby.

 

En kompleks opgave

Klimasikringsprojektet er og har været en kompleks opgave, hvor der har været et længere forløb med brugerinddragelse og udarbejdelse af lokalplan.

Klimatilpasningsprojektet er godkendt og finansieret af Lyngby-Taarbæk Forsyning, og såfremt projektet justeres igen vil det have større økonomiske og tidsmæssige konsekvenser, hvorefter at lånefinansieringsaftalen med Lyngby-Taarbæk Forsyning udløber.

  • Politiske behandlinger om klimatilpasning af Bondebyen

     

    • Referat af møde i Kommunalbestyrelsen 29. februar kl. 17.00 (punkt 10): Klimatilpasningsprojekt i Bondebyen (Beslutning) (Genforelæggelse)

     

    • Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget 10. april 2019 kl. 16.15 (punkt 10): Revideret projektforslag klimatilpasning af Bondebyen - afklaring af skybrudsudløb (Beslutning)

     

    • Referat af møde i Kommunalbestyrelsen 4. april 2019 kl. 17.00 (punkt 4): Revideret projektforslag - Klimatilpasning af Bondebyen (Beslutning)

     

    • Referat af møde i Kommunalbestyrelsen 12. maj 2016 kl. 17.00 (Punkt 11): LAR i Bondebyen

     

    • Referat af møde i Økonomiudvalget 28. april 2016 kl. 16.00 (punkt 11): Revideret projektforslag - Klimatilpasning af Bondebyen (Beslutning)
  • FORSLAG 1: FAQ om klimatilpasning af Bondebyen

    Spørgsmål fra borger 18. januar 2024:

    "Jeg undrer mig over, at LAR anlægget ikke ligger foran Lindegården, der hvor de to træer skal fældes. Dermed vil der bl.a. være et bedre flow for især cyklister, når de kommer kørende fra Peter Lunds Vej til Nørregade og den modsatte retning. "

    Svar fra Forvaltningen 22. januar 2024: 

    "Peter Lunds Vej er en mindre vej i den gamle bydel Bondebyen. Den betjener dels trafik til og fra Bondebyen, dels gennemkørende trafik til og fra områderne omkring Bondebyen. Da Høstvej er ensrettet i østlig retning på strækningen mellem Gl. Lundtoftevej og Peter Lunds Vej, ledes al bil- og cykeltrafik fra øst via Peter Lunds Vej."

    Læs hele svaret HER.

     

FORSLAG 2: FAQ om klimatilpasning af Bondebyen

 

Spørgsmål fra borger 18. januar 2024:

"Jeg undrer mig over, at LAR anlægget ikke ligger foran Lindegården, der hvor de to træer skal fældes. Dermed vil der bl.a. være et bedre flow for især cyklister, når de kommer kørende fra Peter Lunds Vej til Nørregade og den modsatte retning. "

Svar fra Forvaltningen 22. januar 2024: 

"Peter Lunds Vej er en mindre vej i den gamle bydel Bondebyen. Den betjener dels trafik til og fra Bondebyen, dels gennemkørende trafik til og fra områderne omkring Bondebyen. Da Høstvej er ensrettet i østlig retning på strækningen mellem Gl. Lundtoftevej og Peter Lunds Vej, ledes al bil- og cykeltrafik fra øst via Peter Lunds Vej."

Læs hele svaret HER.