Bæredygtighedsstrategi
Bæredygtighedsstrategien skal fungere som en understøttelse for Lyngby-Taarbæk til at kunne arbejde hen imod FN's verdensmål og sætte ambitiøse lokale mål for kommunens borgere, virksomheder og kommunen selv ift. klima, miljø og ressourcer.
Strategi og implementering
Denne Bæredygtighedsstrategi udpeger vision, fokusområder, mål og principper for handling samt udvalgte indsatser. I imlementeringen vil der være et dynamisk sammenspil mellem fokusområdernes målsætning og de fire principper for handling. Strategien ledsages af et handlekatalog, der er et samlet overblik over alle strategiens indsatser. Handlingskataloget er struktureret efter de fire principper for handling, og det er ved hver indsats angivet, hvilke mål den er med til at realisere. Kommunalbestyrelsen vil løbende beslutte hvilke indsatser, der skal igangsættes.
Fokusområder
Principper for handling
Målsætningerne realiserer vi gennem konkrete initiativer, der følger fire overordnede principper for handling. Ved hjælp af principperne for handling påtager kommunen sig en forpligtelse over for sig selv og borgerne til at omsætte målene til virkelighed. Disse principper strækker sig ud over teknik- og miljøområdet og inkluderer også FN's verdensmål, der dækker områder som børn og unge, sundhed, uddannelse, frivillighed og partnerskaber. Indsatser på disse områder er vigtige, da de understøtter og er sammenhængende med fokusområdernes mål.
De fire principper kan du læse nærmere om her:
- Princip a: Vi går foran
- Princip b: Vi stiller krav
- Princip c: Vi skaber rammer for fælles ejerskab
- Princip d: Vi fremmer handlekraft
Indsatser og fyrtårnsprojekter
Kommunen vil træffe løbende beslutninger om igangsættelse af indsatserne. For at opnå en succesfuld omstilling er det nødvendigt, at vi alle handler nu, samtidig med at kommunen opbygger en beredskabsplan for fremtidige handlinger. De langsigtede mål vil give retning og perspektiv til de indsatser, der iværksættes i dag. Derfor fastlægger strategien både kortsigtede og langsigtede mål.
Du kan læse nærmere om fyrtårnsindsatserne her: Fyrtårnsindsatser
Her-og-nu-indsatser
Der vil blive implementeret "her-og-nu-indsatser" inden for kommunens eksisterende ressourceramme. Valget af, hvilke indsatser der skal iværksættes, vil løbende blive besluttet af kommunalbestyrelsen.
Du kan læse nærmere om her-og-nu-indsatserne her: Her-og-nu-indsatser
DK2020
Der er efterfølgende blevet udarbejdet en opdateret version af bæredygtighedsstrategien som benævnt er DK2020 klima-plan, hvor du kan læse nærmere om de nyeste initiativer og målsætninger - klik her
Kontakt informationer
Adresse
Lyngby Rådhus,
Lyngby Torv 17,
2800 Kgs. Lyngby