Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Virksomhedsundersøgelse: Vækst i både omsætning og beskæftigelse

Trods kriserne er økonomien i virksomhederne bedre end under COVID19-pandemien, viser en undersøgelse fra Erhvervshus Hovedstaden

Inflation er den altoverskyggende krise lige nu, skarpt fulgt af stigende energipriser og efterslæb fra COVID19-pandemien. Og det kan mærkes hos virksomhederne i hovedstadsregionen.

Alligevel er der vækst at spore i både omsætning og beskæftigelse.

Det viser en undersøgelse, som Erhvervshus Hovedstaden har gennemført med ca. 1000 små og mellemstore virksomheder.

Undersøgelsen ser nærmere på, hvilke faktorer der har haft størst indflydelse på virksomhederne og de økonomiske konsekvenser heraf.

39 procent af de adspurgte virksomheder vurderer, at faktorerne inflation og prisstigninger har haft størst indflydelse på deres forretning. Men virksomhederne vurderer samtidig, at deres økonomiske situation er bedre sammenlignet med tiden under COVID19-pandemien.

Få de vigtigste konklusioner fra undersøgelsen.