Udbetaling af indefrosne feriepenge og engangstilskud på 1.000 kroner
Udbetaling af indefrosne feriepenge og engangstilskud på 1.000 kroner
De to særlige engangsudbetalinger, der er led i Folketingets tiltag for at stimulere dansk økonomi i forbindelse med corona-situationen, er nu sat i gang.
- 3 ugers indefrosne feriepenge pga. corona-situationen (også kaldet Lønmodtagernes Feriemidler eller førtidige udbetalte feriemidler)
- Engangstilskud på 1.000 kr. til borgere, som – helt eller delvist – modtog offentlig forsørgelsesydelse for april 2020 og har en NemKonto.
Hvad betyder det for ydelser fra Udbetaling Danmark?
De 3 ugers indefrosne feriepenge og engangstilskuddet har ikke betydning for, hvor meget borger kan få i offentlige ydelser til og med 2022, fx pension, boligstøtte og familieydelser. Det gælder også, hvis borgers ægtefælle, samlever eller andre, borger bor sammen med, har fået dem udbetalt.
I de fleste tilfælde skal borger ikke gøre noget. Men i nogle tilfælde skal borger selv være med til at sikre, at det ikke får betydning for ydelsen.
Du kan finde svar på, hvad udbetalingerne betyder for ydelserne fra Udbetaling Danmark på denne side: www.borger.dk/corona-udbetalinger-2020.
Hvis I får henvendelser
Hvis I får henvendelser fra borgere om, hvad udbetalingen af engangstilskud og indefrosne feriepenge betyder for deres ydelser fra Udbetaling Danmark, må I meget gerne henvise til svarene på siden.
I må også meget gerne linke til siden fra jeres egen hjemmeside.
I kan naturligvis som altid ringe til Kviklinjerne, hvis I har spørgsmål til en borgers situation.
Andre nyttige links
Om udbetaling af de 3 ugers indefrosne feriepenge: www.borger.dk/feriemidler
Om engangstilskuddet på 1.000 kr.: www.borger.dk/engangstilskud
Med venlig hilsen
Udbetaling Danmark