Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Tilbud om forebyggelse af stress

Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder i samarbejde med Center for Psykisk Sundhedsfremme forløb til forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Tilbuddet er målrettet medarbejdere og ledere ansat på lokale virksomheder og arbejdspladser i kommunen.

Forløbet er målrettet medarbejdere og ledere, der oplever tegn på stress. Det er gratis at deltage og forløbet består af en række kurser, som forebygger stress samt styrker trivsel på arbejdspladsen.

Kurserne varetages af erhvervspsykologer fra Center for Psykisk Sundhedsfremme og er en videreudvikling af den forskningsbaserede metode Åben & Rolig, som i dag har haft over 10.000 deltagere i Danmark og viser vedvarende positive resultater.

Er du leder eller medarbejder ansat på en virksomhed, som er placeret i Lyngby-Taarbæk og oplever du tegn på stress, er du måske i målgruppen. Kontakt Sandra Lund, afdelingsleder for indsats for sygemeldte på tlf.: 22 79 75 88 for mere information og tilmelding.

Du har også mulighed for at høre mere om projektet den 31. oktober 2019 kl. 15.30-17.00, hvor Center for Psykisk Sundhedsfremme i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune afholder fyraftensmøde.

Adresse: Jobcenter Lyngby-Taarbæk, Toftebæksvej 12 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby. Indgang via Borgerservice i Lyngby Storcenter.