Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Stem med tryghed på valgdagen

På alle valgsteder vil du kunne stemme udendørs eller i din bil, hvis du fx er smittet med COVID-19, er i øget risiko for smitte eller mangler førlighed, er svagelig mv.

Åbningstider for at brevstemme

  • Torsdag 11. november, kl. 08.30-20.00
  • Fredag den 12. november, kl. 08.30-20.00

Borgerservice, Toftebæksvej 12, 2800 Kongens Lyngby

Vi gør valgstederne trygge

Når der tirsdag den 16. november afholdes kommunal- og regionsvalg, vil valgstederne være forberedt med:

  • adgang til håndsprit
  • opfordring til at holde afstand og
  • foretages jævnlig udluftning mv.

Og du må gerne selv medbringe

  • skriveredskab ved stemmeafgivelsen
  • mundbind eller visir, hvilket er frivilligt

Muligheder for afgivning af stemme udendørs

Stem udendørs

Hvis du fx er smittet med COVID-19 eller af frygt for smitte, ikke ønsker at stå i kø indendørs, har vi ved hvert valgsted gjort klar, så du kan afgive din stemme udendørs eller i din bil.

Henvend dig til personalet ved valgstedet, der så vidt muligt vil være til stede udenfor på hele valgdagen.

Du skal påregne ekstra ventetid for afgivelse af stemme udendørs afhængig af tidspunktet på dagen.

Stem fra din bil

Du vil også have mulighed for at afgive en såkaldt vognstemme, fx i en bil parkeret ved afstemningsstedet, hvis man pga. manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet.

Kontakt personalet via det telefonnummer, der er opsat ved valgstedet.