Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Status i Lyngby-Taarbæk Kommune kl. 17.30

Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder på højtryk for at omsætte regeringens udmeldinger til konkret handling

På baggrund af møde i kommunens tværgående krisestab er status for det konkrete arbejde med nedlukning af kommunale funktioner som følger:

Borgerservice og administrative funktioner

Borgerservice er åben for telefoniske henvendelser i de sædvanlige åbningstider.

Administrative funktioner håndteres så vidt muligt hjemmefra.

Skole- og Dagtilbudsområdet

Som meldt ud af myndighederne vil alle skoler og dagtilbud blive lukket ned fra mandag den 16. marts 2020 og indtil videre to uger frem.

Fra torsdag d. 12. marts anbefales det at holde eleverne hjemme, hvis man har mulighed for det.

Nødpasning i daginstitutioner, dagpleje og SFO/skoler

Vi er nu klar til en opdatering omkring nødpasning. Tak til jer alle for jeres hurtige tilbagemelding og jeres indsats for at finde alternative pasningsmuligheder.

Vi har nu oprettet et nødberedskab, som kan skabe nogle gode dage for de af jeres børn, som har behov for pasning.

Nødpasning for 0.-3. klasse

Skoler og SFO’er lukkes fra mandag d. 16. marts og indtil videre 2 uger frem for alle elever.

Der er etableret nødpasning for børn til og med 3. klasse. Nødpasningen gælder for børn, hvis forældre varetager kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor eller som på trods af myndighedernes opfordring til at holde børnene hjemme ikke har andre muligheder.

Organisering af nødpasning

SFOerne på alle Lyngby-Taarbæk Kommunes folkeskoler holder åbent for børn, der er tilmeldt nødpasning ud fra ovenstående kriterier. Hvis du har aftalt nødpasning, skal du således aflevere dit barn i din barns sædvanlige SFO.

Bemandingen er tilpasset det aktuelle behov for nødpasning. SFOerne kan derfor udelukkende tage imod børn, der har behov for nødpasning ud fra ovenstående kriterier. Du kan således ikke aflevere dit barn uden forudgående aftale.

Pludseligt opstået behov for nødpasning

Et pludseligt opstået behov for nødpasning kan ske, hvis et barns forældre kaldes på arbejde til at varetage kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor. I dette tilfælde skal du kontakte dit barns SFO og oplyse om behovet for nødpasning og årsagen hertil.

Nødpasning i dagtilbud og dagpleje

Dagtilbud og dagpleje lukkes fra mandag d. 16. marts og indtil videre 2 uger frem for alle børn.

Der er etableret nødpasning for børn i dagtilbud og dagpleje. Nødpasningen gælder for børn, hvis forældre varetager kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor eller som på trods af myndighedernes opfordring til at holde børnene hjemme ikke har andre muligheder.

Organisering af nødpasning

Nødpasning i dagtilbud er organiseret i Børnehuset Mælkevejen i Virum, Børnehuset Carlshøj i Lyngby og Børnehuset Hjortholm i Lyngby.

Bemandingen er tilpasset det aktuelle behov for nødpasning. Dagtilbudene kan derfor udelukkende tage imod børn, der har behov for nødpasning ud fra ovenstående kriterier. Du kan således ikke aflevere dit barn uden forudgående aftale.

Pludseligt opstået behov for nødpasning

Et pludseligt opstået behov for nødpasning kan ske, hvis et barns forældre kaldes på arbejde til at varetage kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor. I dette tilfælde skal du kontakte os på tlf. 51 63 11 37 eller e-mail: mhil@ltk.dk og oplyse om behovet for nødpasning og årsagen hertil.

Undervisning de næste 2 uger

Vi orienterede i morges om, at skolerne lukkes fra mandag d. 16. marts og indtil videre 2 uger frem for alle elever. Fra torsdag d. 12. marts anbefales det at holde eleverne hjemme, hvis man har mulighed for det.

Regeringens mål er, at elever skal have så meget undervisning som muligt i den periode, hvor man ikke skal møde fysisk op på sin skole. Skolernes personale har i dag arbejdet på at planlægge læringsaktiviteter for eleverne, som eleverne kan gennemføre hjemmefra.

Skolerne følger Kommunernes Landsforenings anbefaling om at prioritere undervisningsaktiviteter til 9. klasserne, som snart skal til eksamen. Herefter 8. klasserne, osv.

Skolerne melder ud til jer via Aula, hvis I skal hente papir-materialer til formålet på skolen i dag eller i morgen fredag.

Skolernes personale er på arbejde hjemmefra og vil kommunikere med elever og forældre på de platforme, I plejer at benytte, dvs. Aula, Meebook og LTKEDU (TEAMS mv).

Fritidsklubber

Fritidsklubber lukker ned fra fredag d. 13. marts og 2 uger frem. Herefter er der ingen nødpasning.

Ungdomsklubber og ungdomsskole

Ungdomsklubber og ungdomsskole lukker ned fra torsdag d. 12. marts – her er ingen nødpasning.

Fritidsaktiviteter

Alle fritidsaktiviteter, herunder musikskole aktiviteter, aftenklubber og øvrige fritidstilbud lukkes med øjeblikkelig varsel.

Tvivlsspørgsmål

Har du spørgsmål til ovenstående kontakt venligst ledelsen i egen skole eller daginstitution.

Private arrangementer

Vi skal passe på hinanden og de svage i samfundet. Derfor opfordres alle til at følge myndighedernes anbefalinger og undgå større forsamlinger også privat. Det vil sige undgå fællesfødselsdage, fester og andre forældrebaserede aktiviteter. Vi gør opmærksom på, at nedlukningen kun vil være effektiv, hvis børnene undgår at samles efter de er hjemsendt. Legeaftaler bør derfor alene bruges som nødpasning og i så små grupper som muligt.

Sundhedsplejen

Sundhedsplejen lukker ned for alle unødvendige besøg, men vil være tilgængelig på telefon samt til akutte besøg.

Sundhedsplejen har et beredskab, der skal sikre, at livsvigtige og uopsættelige opgaver, samt opgaver der er påkrævet for at undgå helbreds-/og eller varige mén, udføres i kriseperioden.

Overordnet arbejder alle sundhedsplejersker hjemmefra.

Alle forældre er naturligvis altid velkomne til at kontakte deres sundhedsplejerske telefonisk og få vejledning.

Fortsat hjemmebesøg de næste 14 dage:

  • Alle familier med nyfødte, hvor sundhedsplejen modtager fødselsanmeldelse tilbydes tidlig besøg for at sikre, at barnet får tilstrækkelig ernæring.
  • Ved vigende trivsel i den nyfødte periode foretages vægtkontrol efter aftale.
  • Ved vigende trivsel hos spædbørn over 1. måned foretages en individuel vurdering i samråd med leder om hvorvidt vægtkontrol og trivselsvurdering ved hjemmebesøg skal fortages.
  • Børn der udskrives fra sygehus med telefonopringning om bekymring tilbydes hjemmebesøg.

Alle andre planlagte besøg aflyses pr. dags dato den 12. marts 2020. Den enkelte sundhedsplejerske ringer til jer.

Øvrige tiltag som Åbent hus, klinik konsultationer og kurser er aflyst.

Specialskoler og gruppeordninger

Området lukker ned fra mandag den 16. marts.

Der etableres nødpasning for børn, hvor forældrene varetager kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor eller som på trods af myndighedernes opfordring til at holde børnene hjemme ikke har andre muligheder. Derudover etableres nødpasning for børn, der på grund af specialbehov har brug for pasning.

Fra torsdag den 12. marts anbefales det at holde børn hjemme, hvis man har mulighed for det.

Et pludseligt opstået behov for nødpasning kan ske, hvis et barns forældre kaldes på arbejde til at varetage kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor. I dette tilfælde skal du kontakte os på tlf. 61 20 95 96 eller e-mail: rosap@ltk.dk og oplyse om behovet for nødpasning og årsagen hertil.

Behandlingstilbud børneområdet

Vi undersøger pt med samarbejdspartnere hvad der er muligt. Vi har desværre ikke mulighed for at komme med konkret information på nuværende tidspunkt. 

Børne- og Familieafdelingen, Voksenafdelingen

Børne- Familieafdelingen og Voksenafdeling har lukket de næste to uger (13.03.20-29.03.20).

Alle planlagte mødeaftaler er aflyst.

Skulle der opstå akut behov for hjælp, kan man i kommunens åbningstid kontakte afdelingen på tlf. 45973336, uden for åbningstiden skal du kontakte Nordsjællands Politi, på telefon: 49 27 14 48 / E-mail: nsj@politi.dk.

Eventuelle underretninger skal sendes til: underretning@ltk.dk

Beskæftigelsesområdet

Jobcentret og Ungeenheden er midlertidig lukket for personlig fremmøde, og der er oprettet et nødberedskab. Nødberedskabet sikrer at ledige fortsat kan modtage ydelse.

Deltager du i aktiveringstilbud vil du blive ringet op af din sagsbehandler, da alle aktiveringstilbud er midlertidig suspenderet. Er du ansat i løntilskud gælder andre regler. Du er velkommen til at ringe til jobcentret eller ungeenheden for at høre nærmere.

Alle samtaler i jobcentret og ungeenheden er aflyst. Har du allerede booket en samtale vil du blive ringet op af din sagsbehandler.

Skal du søge om kontanthjælp kan har du mulighed for at søge via www.borger.dk, telefonisk eller ved fysisk brev i postkassen i jobcentret. Du vil i forbindelse med ansøgningen blive ringet op af en sagsbehandler, som vil vejlede dig og besvare eventuelle spørgsmål.

Du har i hele perioden mulighed for at ringe for at få vejledning og sparring i forbindelse med din situation.

Tandpleje/omsorgstandpleje

Den kommunale Tandpleje er lukket fra og med fredag den 13.3.2020 og aflyser derfor alle tider.

Har du brug for AKUT og UOPSÆTTELIG tandbehandling, kan du fra og med fredag den 13.3.2020 ringe mellem kl. 8.00-9.30 samt mellem kl. 14.00-15.00 til vores akuttelefon på 20 58 69 51.

Efter kl. 15.00 og i weekenden henvises til tandlægevagten på tlf. 70 25 00 41 eller akuttelefonen 1813.

Det specialiserede voksenområde

Dagtilbuddene: Hjorten, Støttecenter Magneten Flyverteamet, Sjakket, Stadscaféen

Dagtilbuddene lukker fra fredag den 13. marts og foreløbig to uger. Alle borgere vil blive kontaktet af en medarbejder, som vil tale med dig om hvad du har brug for i perioden. Hjælp og støtte vil dog være reduceret til et absolut minimum og primært per telefon.

Beskæftigelsestilbuddene Flyverteamet og Sjakket (§ 103)

Flyverteamet og Sjakket lukker fra fredag den 13. marts og foreløbig to uger. Alle borgere vil blive kontaktet af en medarbejder fra tilbuddet, som vil tale med dig om hvad du har brug for i perioden. Hjælp og støtte vil dog være reduceret til et absolut minimum og primært per telefon. Du er velkommen til at ringe på 30 51 63 14, hvis du har spørgsmål.

Støtte til borgere i egen bolig (§ 85)

Hjælp og støtte efter § 85 vil fra fredag den 13. marts være reduceret til et absolut minimum i foreløbig to uger. Hvis det er muligt, gives støtten per telefon. Alle borgere vil blive kontaktet af en medarbejder fra tilbuddet, som vil tale med dig om hvad du har brug for i perioden, og hvordan det kan tilrettelægges. Du er altid velkommen til at ringe til din primære tovholder, hvis du har spørgsmål.

Botilbud Slotsvænget, Caroline Amalievej, Åbrinken, Seniorhuset, Christian X Allé, Kvindehuset, Hjortholmsvej, Gl. Vartorv

Botilbud skruer ned for bemandingen, så færrest muligt udsættes for smitte. Beboerne skal selvfølgelig have mulighed for at få nødvendig pleje, omsorg og kontakt; dog under hensyntagen til så vidt muligt at undgå forsamlinger. Pårørende og andre besøgende frabedes. Beboere der får mad på botilbuddene, får så vidt muligt serveret maden i deres lejligheder og opfordres til at blive i deres bolig så meget som muligt.

Akuttilbuddet

Akuttilbuddet holder åbent som vanligt. Borgere opfordres dog til så vidt muligt at tage kontakt telefonisk frem for at møde op personligt.

Torvehuset

Kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud Torvehuset har indtil videre ikke åbent for fysisk fremmøde. Telefonen er åben hver dag. Hvis den ikke besvares med det samme, kan du lægge besked med dit telefonnummer, hvorefter du vil blive ringet op.

Borgere der allerede er indskrevet i behandlingsforløb kan komme i kontakt med deres behandler via direkte telefonkontakt til behandleren og ellers via Torvehusets hovednummmer som er 45 97 34 96.

Borgere der ønsker at blive indskrevet til ambulant behandling skal ringe på Torvehusets hovednummer (45973496) hvorefter de vil blive kontaktet når Torvehuset igen er i normal drift.

Boligsocial indsats

Der er nødberedskab og telefonisk kontakt – kontakt din kontaktperson.

Familiecenteret

Alle planlagte besøg og aktiviteter aflyses, og der er etableret et nødberedskab.

Sundhedsplejen

Alle planlagte besøg og behandlinger aflyses, og der er etableret nødberedskab. Sundhedsplejen vil tage telefonisk kontakt til dig ved planlagte aftaler.

Ældre- og sundhedsområdet

Følgende gælder for vores plejecentre, hjemmeplejen, Trænings- og Rehabiliteringscentret og Visitationen 

Kultur og Fritid

Lukker den 13. marts 2020: Kommunens biblioteker - Stadsbiblioteket og mikrobiblioteker.

Lukker den 12. marts 2020: Sophienholm, Musikskolen, Stadsarkivet, idrætshaller/faciliteter og svømmehaller,

Alle kommunale faciliteter og lokaler til foreninger, idræt, kultur, fritidsaktiviteter, møder, foredrag mv. lukkes (fx klubhuse, spejderhytter, foreningshuse, medborgerhuse, idrætshaller, lokaler på skoler mv.)  

Alle idræts-, kultur- og fritidsaktiviteter i kommunale lokaler og haller aflyses.

Veje og parker

Kommunen har et nødberedskab som vil føre tilsyn med veje og parker. Således sikres fremkommelighed. Benyt jer gerne af appenTip Lyngby-Taarbæk, hvis du fx ser et væltet træ eller en fortovsflise, der er knækket.

I akutte og alvorlige tilfælde kontaktes politi og beredskab.

Bygninger

Skoler og andre bygninger er åbne for nødpasning. Alle bygninger tilses af vores vagter. Der er nødberedskab som vil tage sig af vandskader og andre byggetekniske problemer. 

I akutte og alvorlige tilfælde kontakt politi og beredskab.

Lyngby-Taarbæk Forsyning (LTF)

Alle medarbejdere i administrationen arbejder hjemmefra i det omfang driften af virksomheden tillader det.

Driften kører i nødberedskab - vi sikrer, at driften kører.

Genbrugsstationen holder lukket fra den 13. marts for private borgere, men der er adgang for erhverv.

Følg Sundhedsstyrelsens og myndighedernes råd

Vi understreger, at det er afgørende for nedlukningens effekt, at alle fortsat følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  3. Begræns den fysiske kontakt - og undgå håndtryk, kindkys og kram
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Følg med på den nationale hjemmeside coronasmitte.dk eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk