Nyhed
Lundtofte Skole bygges om for 65 mio. kroner
Hovedentreprenør fundet: Lundtofte får moderne skole med fokus på et bedre læringsmiljø
Hovedentreprenør fundet: Lundtofte får moderne skole med fokus på et bedre læringsmiljø
Lyngby-Taarbæk Kommune underskriver i dag en kontrakt med firmaet Elindco A/S, der har vundet opgaven med at ombygge og modernisere Lundtofte Skole. Kontrakten på 65 mio. kroner dækker en bred vifte af byggeopgaver, der skal skabe mere plads og et bedre læringsmiljø for de mange børn på Lundtofte Skole.
Når projektet efter planen er færdigt i 2021, har Lundtofte både en skole med fx moderne faglokaler, læringstrapper, boldbure ude osv. og en mobilscene til både skole- og fritidsaktiviteter, som kan komme kulturlivet til gode.
Gravkøerne er allerede i gang, og en genhusningsplan er klar – kig forbi hvis du er til store maskiner og byggenørderi.