Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Hjælp til ukrainske flygtninge, der vil starte virksomhed i Danmark

Virksomhedsguiden lancerer nu en engelsksproget vejledning til ukrainske borgere om, hvordan de etablerer virksomhed i Danmark

Nytilkomne ukrainske borgere i Danmark har udvist stor interesse for at etablere virksomhed, mens de er her. Derfor lancerer Virksomhedsguiden nu en vejledning på engelsk om etablering af virksomhed i Danmark.

Vejledningen er målrettet ukrainske borgere, der har registreret fast bopæl i Danmark. I vejledningen kan de bl.a. få en introduktion til krav og proces for at etablere virksomhed i Danmark. 

Vi har også samlet gode råd til, hvilke kommercielle og forretningsmæssige overvejelser, man kan gøre sig i forbindelse med etableringen.

Henvisning til sparringstilbud i Erhvervshusene

For at hjælpe de ukrainske borgere bedst muligt i gang med deres iværksætterliv, indgår der i den engelsksprogede vejledning også henvisning til sparringstilbud i de tværkommunale erhvervshuse. Her kan man også finde kontaktinformation til udpegede kontaktpersoner i hvert erhvervshus.

Det hele er er samlet på siden: How to set up a business in Denmark