Forældrebetaling på 0-18 årsområdet
Ændringer som følge af covid-19 sitiationen
Ændringer som følge af covid-19 sitiationen
Børne- og Ungdomsudvalget har på baggrund af Covid-19-situationen besluttet følgende i forhold til forældrebetalingen på 0-18 årsområdet.
Forældre til børn, der skulle være startet i børnehave 1. maj, men hvor børnene forbliver i vuggestuen, betaler fortsat vuggestuetakst, ligesom alle vuggestueydelser, såsom højere normering, m.v. fortsat er inkluderet.
Forældre til børn, der skulle være startet i SFO 1. maj 2020, betaler fra 1. maj SFO-takst for barnet, selvom barnet på grund af Covid-19-situationen foreløbigt bliver i dagtilbuddet.
Forældre til børn, der skulle være startet i fritidsklub pr. 1. maj 2020, betaler fra 1. maj fritidsklub-takst for barnet, selvom barnet på grund af Covid-19-situationen foreløbigt bliver i SFO-tilbuddet.
Forældre til børn, der 1. maj skulle være startet i ungdomsklub (6. klasse), har mulighed for straksudmeldelse, indtil klubtilbuddet starter op igen.
Ønsker du at udmelde dit barn af klub pr. 1. maj, skal du senest den 30. april sende en mail til pladsanvisning@ltk.dk.
Ønsker du at udmelde dit barn af klub pr. 1. juni, skal du senest den 6. maj sende en mail til pladsanvisning@ltk.dk.
Grundet lukningen af dagtilbud fra 12. marts forventer kommunen en reduktion i udgifterne til frokostordningerne. Den ventede besparelse vil blive opgjort og der vil ske en tilbagebetaling af for meget opkrævet betaling.
Se desuden vores side om corona-situationen for Skoler, SFO, dagtilbud og klub