Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Erhvervsnyheder - maj

I denne måneds nyhedsbrev kan du bl.a. læse om den nye turismestrategi 2024, om workshops og puljer til at styrke din virksomheds arbejde med digital markedsføring, AI og digitalt forsvar, og om Lyngbys stærke position som innovationsmiljø.

Billede af tulipaner
Tulipaner i maj

Nyheder for maj 2024

  • Vil du bidrage til fodboldfest i byen?

    Der er dømt foldboldfeber i byen, når EM løber af stablen til sommer. Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder på at vise Danmarks indledende kampe på storskærm i Kanalvejsparken bag Lyngby Storcenter den 16.+ 20. +25. juni.

    Til kampen den 16. juni planlægges desuden en fanzone på Klampenborgvej med masser af aktiviteter for børn, stemning og opvarmning inden kampstart i tæt samarbejde med Lyngby Boldklub.

    Byens aktører inviteres til at deltage i fodboldfeberen med aktiviteter, der kan indgå i et samlet program for byen samt idéer og tanker i forbindelse med byens EM fodboldfest - Kontakt citykoordinator Line Barklund for mere information - line@visitlyngby.dk / 40 44 88 58 
     

  • Turismestrategi 2024

    Kultur-og fritidsudvalget har den 13. marts vedtaget en ny turismestrategi. Strategien har fokus på:

    • Kgs. Lyngby som destination
    • dagsturisme
    • synliggørelse

    Forvaltningen laver nu handleplaner for de tre fokusområder.

    Se turismestrategien, der endnu ikke er grafisk redigeret [ikke webtilgængelig]. 
     

  • Få tilskud til dokumentation af din virksomheds klimapåvirkning

    Logo for Erhvervshus Hovedstaden

    Har du brug for hjælp til at få dokumenteret din virksomheds CO2-aftryk - eller kender du tallet, men mangler verificering fra en rådgiver? 

    Med en tilskudsvoucher fra CO2Puljen står du stærkt, når du skal dokumentere din virksomheds klimapåvirkning. Du kan fx søge tilskud til:

    • Kompetenceudvikling ifm. CO2-regnskab 
    • Certificering og miljømærkning af ISO-type 1 eco-labels 
    • Dokumentation af CO2-udledning 
    • Udarbejdelse af LCA eller EPD 

    Ansøgningsperiode: 16. april – 21. maj 2024

    Læs mere om puljen på Erhvervshus Nordjyllands hjemmeside.


     

  • Workshop: Styrk din virksomheds digitale forsvar

    Logo for Erhvervshus Hovedstaden

    Erhvervshus Hovedstaden inviterer til workshop den 24. maj, hvor de sammen med førende eksperter giver indblik i de nye trusselsbilleder og metoder, som cyberkriminelle bruger. For kunstig intelligens, brug af data og øget digitalisering betyder nye muligheder for cyberkriminelle, som står klar til at udnytte teknologien og de digitale huller til at stjæle dine kunder, din data og dine penge. 

    De giver dig også indblik i det nye EU-direktiv NIS2, og hvordan det påvirker din virksomhed – og hvordan du forbereder dig bedst muligt.

    Tid: 24. maj kl. 9.00-11.00 
    Sted: Fruebjergvej 3, 2100 København Ø
    Pris: Gratis men kræver tilmelding

    Læs mere på Erhvervshus Hovedstadens hjemmeside.

  • Book et AI-tjek

    Logo for Erhvervshus Hovedstaden

    Med et AI-tjek får du et 360 graders overblik over de muligheder, du har for at bruge AI i din virksomhed, f.eks. til at løse rutineopgaver eller til at effektivisere, nytænke og skabe værdi inden for alle virksomhedens forretningsområder: Jeres forretningskoncept, kunderelationer, den daglige drift og jeres organisation. 

    AI-tjekket er gratis og koster kun din tid og entusiasme.

    Læs mere og book et AI-tjek på Erhvervshus Hovedstadens hjemmeside.
     

  • Brug ChatGPT til at effektivisere din markedsføring

    Logo for Erhvervshus Hovedstaden

    Forestil dig en hverdag, hvor du kunne arbejde 25% hurtigere og opnå 40% bedre resultater. Det er potentialet ved at integrere ChatGPT i dine arbejdsprocesser. 

    Erhvervshus Hovedstaden inviterer til workshop, hvor du kan blive klogere på, hvordan du kan optimere arbejdet med din digitale markedsføring.

    Workshoppen afholdes den 29. maj kl. 9.00-14.00 i København, og den er skræddersyet til dig, der måske har hørt om ChatGPT, men endnu ikke har taget det fulde skridt til at implementere det i din daglige rutine. Eller måske har du allerede leget lidt med platformen, men mangler det sidste skub for at gøre ChatGPT til en uundværlig del af dit arbejdsliv. 

    Lyder det som noget for dig? 
    Tilmeld dig workshoppen på Erhvervshus Hovedstadens hjemmeside.


     

  • Nyt fra BIDdanmark

    BID-danmark

    BID har fået forårsfornemmelser. 

    Har du lyst at være med, så kontakt mikkel@biddanmark.dk, som kan oplyse om hvor og hvornår næste møde afholdes. 

    Er du bare nysgerrig så kan du besøge BIDdanmarks hjemmeside.
     

  • Nyt fra Letbanen

    Der er lige kommet et nyhedsbrev på gaden fra Letbanen. Her kan du blandt andet læse om, hvordan det nye busnet ser ud, og hvad er planen for Kanalvejskrydset i disse uger?

    Følg linket for at læse nyhedsbrevet.
     

  • Har du styr på indpakningen?

    Den 1. juli 2025 træder et udvidet producentansvar for emballage i kraft i Danmark. 

    Det betyder, at alle virksomheder, der har produkter med emballage i Danmark, får ansvaret for emballagen, når den bliver til affald. 

    Hører du til dem, er det lovpligtigt at registrere sig i Dansk Producentansvar (DPA) mellem 1. april 2024 og d. 31. august 2024


     

  • Lyngby i front som innovationsmiljø

    Sammen med DTU Skylab deltager Science City Lyngby i et EU- samarbejde, der bidrager til udbredelsen af flere innovationsmiljøer i andre EU-lande. 

    Lyngby er udpeget som et af de mest veludbyggede og sammenhængende økosystemer for innovation og entreprenørskab i Europa og bistår som rådgiver i projektet med udgangspunkt i byens partnerskabsmodel.

    Læs mere på Science City Lyngbys hjemmeside.


     

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Har du spørgsmål eller kommentarer til vores nyheder, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Karen B. Rasmussen via mobil 21 26 89 86 eller email erhverv@ltk.dk.

Følg os på LinkedIn, Instagram og Facebook.