Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Erhvervsnyheder - april

I denne måneds nyhedsbrev kan du bl.a. læse om den nye Erhvervsstrategi 2024, om Jobcentrets flytning til Lyngby Torv, og om hvordan du kan ansætte internationale studerende, få taget en bæredygtighedstjek i din virksomhed mm.

Skovbund med anemoner i april

Nyheder for april 2024

  • Erhvervsstrategi 2024

    Kommunalbestyrelsen har den 4. april vedtaget en ny erhvervsstrategi. Strategien har fokus på:

    • Succesfuld implementering af grøn omstilling i erhvervslivet
    • Tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft
    • Strategisk planlægning for både nye og etablerede virksomheder
    • Udvikling af handelsbyen Kgs. Lyngby

    Forvaltningen laver nu handleplaner for de fire fokusområder.

    Du kan læse erhvervsstrategien, der endnu ikke er grafisk redigeret (ikke webtilgængelig pdf).
     

  • Jobcenteret flytter til Lyngby Port

    Mens rådhusbyggeriet nærmer sig sin afslutning, så flytter Jobcenteret allerede midt i april over i Lyngby Port og bliver nabo til Science City Lyngby.

    Fra tirsdag d. 16. april er Jobcenteret oppe i fuld drift på den nye adresse: Lyngby Hovedgade 94.

    På grund af flytningen har Jobcentret lukket den 12. og 15. april – her kan du dog træffe teamet på telefon 45 97 39 39 eller mail rekruttering@ltk.dk, præcis som du plejer.

    Lyngby-Taarbæk Kommune kan hjælpe din virksomhed med rekruttering og rådgivning samt forebyggelse og fastholdelse af sygmeldte medarbejdere.

    Husk at man stadig skal booke tid, hvis man skal have en samtale i Jobcentret. 

    Resten af forvaltningen, der lige nu sidder på Toftebæksvej 12 flytter tilbage til rådhuset i juni. Mere om det senere på foråret. 

  • Bæredygtighedstjek

    Logo for Erhvervshus Hovedstaden

    Få et bæredygtigheds-tjek, og indtænk bæredygtighed i jeres kerneaktiviteter for at blive mere effektive og konkurrencedygtige. 

    Med udgangspunkt i din virksomheds forretningsmæssige prioriteter hjælper Erhvervshuset med at identificere, hvor bæredygtighed kan styrke din virksomhed både i forhold til kunder og medarbejdere. 

    Se hvordan på Erhvervshus Hovedstadens hjemmeside
     

  • Ansæt en international studerende ved Bloxhub Career Fair

    Logo for Copenhagen Capacity

    Mange udenlandske studerende landet, når de er færdige med deres studier. Al erfaring viser imidlertid, at de udenlandske studerende i lang højere grad bliver i Danmark, hvis de har haft et relevant studiejob. Den 23. maj er din virksomhed velkommen at deltage i Bloxhub Career Fair, hvor I kan ansætte jeres næste internationale studerende, enten til studiejob, praktik eller fuldtidsjob.

    Tid: 23. maj, 14.00 - 17.00

    Sted: BLOXHUB i København, Fæstningens Materialgaard, Mødelokale Los Angeles

    Kandidaterne: +70 særligt udvalgte internationale studerende med profiler indenfor tech, engineering og business

    Virksomheder: 10-12 virksomheder (først til mølle)

    Følg linket for at læse mere om tilmelde din virksomhed.


     

  • Nyt fra BIDdanmark

    BID-danmark

    Det er forår og vi skal have liv og gang i gaden. 

    Har du lyst at være med, så kontakt mikkel@biddanmark.dk, som kan oplyse om hvor og hvornår næste møde afholdes.

    Er du bare nysgerrig så kan du besøge BIDdanmarks hjemmeside
     

  • Nyt fra Letbanen

    Logo for Letbanen

    Fra onsdag 10. april til og med torsdag 18. april 2024, forventer Hovedstadens Letbane, at deres entreprenør Per Aarsleff A/S spærrer indkørslen til Lyngbygårdsvej fra Lundtoftegårdsvej.

    Læs alle nyheder om banen på letbanens hjemmeside.


     

  • Næste morgenmøde for handlen

    Næste morgenmøde for handlen afholdes den 11. november 2024. Sæt X i kalenderen.

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Har du spørgsmål eller kommentarer til vores nyheder, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Karen B. Rasmussen via mobil 21 26 89 86 eller email erhverv@ltk.dk.

Følg os på LinkedIn, Instagram og Facebook.