COVID-19 - Bliv hjemme, hvis du har været i risikoområderne
Sundhedsstyrelsen har opdateret deres anbefalinger – læs hvordan du skal forholde dig i Lyngby-Taarbæk Kommune
Sundhedsstyrelsen har opdateret deres anbefalinger – læs hvordan du skal forholde dig i Lyngby-Taarbæk Kommune
Borgere, der er hjemkommet fra et af risikoområderne, kan i 14 dage efter hjemkomst ikke aflægge besøg på plejecentre eller besøge ældre hjemmehjælpsmodtagere i egen bolig. Dette sker for at beskytte de ældre og syge, som er mest udsatte for smitte af Coronavirus og som – hvis de smittes – er i størst risiko for komplikationer eller dødsfald.
Lyngby-Taarbæk Kommune har pålagt ansatte i sundheds- og ældreområdet (dvs. Center for Sundhed og Omsorg, dele af Center for Social Indsats samt Ejendomsdrift i Center for Arealer og Ejendomme), der fra 18. februar eller senere er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder med COVID-19, at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst.
Kommunen anbefaler forældre og børn at holde sig hjemme fra skoler og institutioner i 14 dage efter de hjemkommet fra et af risikoområderne. Risikoområderne opdateres løbende på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Lyngby-Taarbæk Kommune pålægger øvrige ansatte, der siden 2. marts er kommet eller kommer hjem fra et af de særlige risikoområder med COVID-19, at blive hjemme i 14 dage efter de er hjemkommet. Se listen over risikoområder, som løbende opdateres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.