Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Pædagog til børnehus med højt til loftet og i udvikling

Vil du være med til at skabe og definere den pædagogiske hverdag i et lille børnehus? Så grib muligheden og bliv en del af Børnehuset Villa Himmelblå i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Pædagog til børnehus med højt til loftet og i udvikling

Villa Himmelblå søger 2 pædagoger i vores vuggestue- og børnehaveteams.

Om jobbet

Villa Himmelblå er et kommunalt dagtilbud med børn i alderen 0-6 år med to vuggestuegrupper normeret til 12-14 børn på hver stue og 2 børnehavegruppe normeret til 22 børn på hver stue.

Vi er beliggende tæt Lyngby station, hvor du finder adgang til flere busser og tog samt skønne, grønne områder.

Vi søger dig som

Er uddannet pædagog.

Du brænder for at arbejde med børn i alderen 0-6 år. Du har gode samarbejdsevner, og du forstår at bidrage med den gode energi i såvel nærværet med børnegruppen som i teamet. Du har stort engagement og lyst til at indgå i vores personalegruppe, og ser dig selv bidrage aktivt i definitionen af den pædagogiske praksis. Du tager ansvar og handling naturligt på dig, og du ønsker at skabe faglig dialog med dine kolleger og ledelsen. Du synes det er en spændende pædagogisk opgave, at skabe struktur og pædagogiske læringsmiljøer set fra børnenes perspektiv.

Om os

Børnehuset Villa Himmelblå blev udvidet med børnegrupper i 2023 i samme periode blev vores hus og legeplads renoveret. Vi betragter fortsat institutionen som under etablering og udvikling. Du får derfor en unik mulighed for i høj grad, at præge og videreudvikle den pædagogiske hverdag. Vi arbejder ud fra tankegangen om, at vi er ét hus, hvor samarbejdet går på tværs af de fire stuer.

Vi etablerer husets grundlæggende fundament ud fra faglige dialoger hvor alle byder ind og bliver hørt. Vi er nysgerrige på hinanden og vores indbyrdes forskelligheder. Hverdagen bygges op ved hjælp af prøvehandlinger som erfares og derefter evalueres til stuemøder/ teammøder og på vores personalemøder.

Da vi har familier fra hele verden er den daglige dialog med forældrene på både dansk og engelsk.

På dagtilbudsområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune har vi et højt fagligt ambitionsniveau. En stærk refleksions- og evalueringskultur præger dagtilbuddene, og der arbejdes efter et sæt fælles overordnede pædagogiske metoder. Eksempelvis gennemgås alle børns trivsel og udvikling årligt, og der arbejdes med systemisk analyse af læringsmiljøer gennem metoden SAL. Vi arbejder med ”kvalitetsguiden”, et pædagogisk dialog- og refleksionsredskab der har til formål at sætte kvaliteten af læringsmiljøerne på dagsordenen.

Synes du det lyder spændende hører vi gerne fra dig!

Ansøgningsfrist

7. februar 2025.
Samtaler foregår løbende.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er til besættelse 15. marts 2025 eller før hvis muligt.
Stillingen er på fuld tid.

Der indhentes straffe- og børneattester og referencer fra tidligere arbejdsgivere før en eventuel ansættelse.

Yderligere oplysninger

Du opfordres til at kontakte os hvis du har spørgsmål til stillingerne eller ønsker en rundvisning.
Thine kontaktes på mail thiho@ltk.dk / telefon 20 59 82 13 eller Bettina på mail bettp@ltk.dk / telefon 21 45 32 37.