Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Analytisk centerchef med politisk tæft

Vil du arbejde i en kommune med engagerede borgere og politikere? Motiveres du af både strategi, udvikling og den daglige drift? Center for Arealer og Ejendomme, Lyngby-Taarbæk Kommune søger ny centerchef.

Analytisk centerchef med politisk tæft

Da vores nuværende centerchef er blevet direktør i en anden kommune, har du en unik mulighed for at blive hendes afløser i en af hovedstadens mest ambitiøse kommuner. Som vores nye centerchef for Arealer og Ejendomme får du det øverste ansvar for kommunens 250.000 m2 ejendomme, 320 km veje og stier samt 150 ha grønne arealer og naturområder. Opgaverne løses i et stærkt fagligt miljø af 260 medarbejdere, hvor du har det direkte ledelsesansvar for fem afdelingschefer. Samarbejde og dialog er nøgleord i vores omgang med kolleger og borgere.

Centrets overordnede opgave er at skabe velfungerende fysiske rammer for de mange tusinde brugere af kommunens ejendomme, udearealer og infrastruktur.

Som centerchef er dit fokus på strategisk og faglig udvikling, tværgående samarbejde, solid politisk servicering samt effektiv drift og ressourceudnyttelse. Du skal medvirke til høje faglige standarder for vedligeholdelse og udvikling af kommunens ejendomme og infrastruktur, fremme bæredygtige løsninger, klima, miljø og biodiversitet samt fortsætte en ambitiøs implementering af digitale løsninger og en datadrevet ledelse og styring.

Vil du arbejde i en kommune med borgere og politikere, der stiller krav og forventer medinddragelse? Og motiveres du af både strategi, udvikling og den daglige drift? Er du en motiverende, inviterende og tydelig leder, der kan skabe følgeskab? Begejstres du af og har erfaringer fra området? Og kan du samarbejde og skabe relationer på tværs af kommunen og i samspil med det politiske niveau? Så bør du kigge nærmere på centerchefstillingen.

Del dine erfaringer og visioner med os!
Vi skal have din ansøgning senest den 30. januar 2025.

Du kan læse mere om stillingen i den vedhæftede job- og personprofil.

Endvidere finder du her relevante oplysninger vedrørende stillingen og arbejdspladsen:
Leder- og medarbejdergrundlag
CAE Årsaftale 2024-25
Overordnet organisationsdiagram
Principper for de kommunale ejendomme i Lyngby-Taarbæk Kommune
Principper for bæredygtighed i kommunale ejendomme

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør Pernille Holmgaard, tlf. 3017 1666, eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff, tlf. 3141 0255.