Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Projektpædagoger til nyt overgangsteam

Brænder du for at skabe trygge og meningsfulde overgange for børn mellem dagtilbud og skole? Vil du være en del af et spændende toårigt pilotprojekt, hvor du som den ene af to projektpædagoger, bliver en del af vores nye overgangsteam, der kombinerer pædagogik i praksis med udvikling og samarbejde på tværs af faggrupper? Så er det dig, vi søger.

Projektpædagoger til nyt overgangsteam

I Lyngby-Taarbæk Kommune sætter vi handling bag ordene. Vi arbejder udfra tanken om et fælles børneområde og en rød tråd i børnenes liv. Forskning og erfaring viser, at overgangen fra dagtilbud til skole kan være en udfordring for alle børn – og særligt for børn i begyndende mistrivsel eller anden sårbar position. Det vil vi gøre endnu bedre end vi gør det i dag.

Lyngby-Taarbæk Kommune søger derfor to engagerede pædagoger, der har lyst til at være frontfigurer i et spændende pilotprojekt om styrkede overgange mellem dagtilbud og skole. Projektet fokuserer bl.a. på at skabe tryghed og kendte relationer for børnene og sikre deres trivsel og udvikling i overgangen fra dagtilbud til skole. Vi har høje ambitioner om at styrke den råde tråd i børnenes liv og skabe stærke deltagelsesorienterede og meningsfulde fællesskaber, hvor børn kan opleve genkendelighed og få succes i overgangen til skolelivet.

Som en del af vores nye overgangsteam får du en særlig rolle for kommende skolebørn. Du kommer, sammen med din team kollega, til at følges med børnene i deres sidste tid i dagtilbud, deres første tid i SFO som 1. maj barn og i det første halve år af deres tid i børnehaveklassen – i såvel undervisnings- som fritidsdelen. Sammen får I en unik mulighed for at arbejde på tværs af dagtilbud og skole med børn, forældre og kolleger fra forskellige faggrupper. Projektet løber fra januar 2025 til december 2026, arbejdspladsen for overgangsteamet, veksler imellem at være tilknyttet forskellige dagtilbud i området Hjortekær, Lundtofte og Lyngby og en del af tiden på Trongårdsskolen. Det er derfor væsentligt, at du kan se dig selv indgå i et anderledes setup, hvor relationen til både børn, kolleger og ledelse skifter over tid i løbet af året.

Stillingerne er på 37 timer/uge og der er forventet ansættelse pr. 01.03.2025.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • skabe trygge og genkendelige overgange fra dagtilbud til skole.
  • arbejde i praksis med børnene, sammen med kollegaer fra begge områder
  • have fokus på børnenes deltagelsesmuligheder i meningsfulde fællesskaber.
  • bidrage til metodeudvikling og deltage i erfaringsudveksling.
  • styrke samarbejdet mellem dagtilbud, SFO og skole.
  • have fokus på børns perspektiver og forældresamarbejdet, særligt i forhold til børn hvor der er brug for lidt ekstra støtte til overgangen.
  • Formidle erfaringer og resultater fra pilotprojektet


Hvem er du?

  • Du er uddannet pædagog og brænder for at arbejde med børn i overgangen fra dagtilbud til skole
  • Du har erfaring fra overgangsarbejdet mellem dagtilbud og skole.
  • Du har stærke relationelle kompetencer til både børn, forældre og kollegaer
  • Du er nysgerrig på børneperspektivet og er klar til at krydse konventionelle organisatoriske og faglige linjer for børnenes skyld.
  • Du er omstillingsparat og kan aflæse både børn og voksne, samt er istand til at stikke ” en finger i jorden”, når der er behov for det
  • Du er nysgerrig på børn, voksne, kulturer og praksis, og kan møde andre mennesker med åbenhed
  • Du motiveres af at gøre en forskel for børn og forældre.
  • Du er en god formidler både mundtligt og skriftligt.
  • Du har viden om – eller interesse i – specialpædagogiske metoder.
  • Du kan arbejde selvstændigt og samarbejdsorienteret.



Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En unik stilling i et spændende pilotprojekt der kan komme til at gøre en stor forskel for mange børn.
  • Høj grad af indflydelse på planlægningen af indhold og aktiviteter i projektet.
  • Samarbejde med engagerede fagfolk på både dagtilbuds- og skoleområdet.
  • Et arbejde med børnene i praksis – hvor der også er fokus på metodeudvikling og erfaringsopsamling.
  • Stor interesse for hvad du og din kollega som overgangsteam erfarer og udretter 
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem vidensdeling og samskabelse.
  • En central rolle i at styrke børns relationer og kompetencer i overgangen til skolelivet.


Vil du være med?
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 14.01.25 og vi holder samtaler tirsdag d. 21.01.25. 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Faglig leder Katrine Fischer tlf: 21 13 25 49 eller Dagtilbudschef Susanne Stigaard tlf: 29 25 71 83

Vi ser frem til at høre fra dig