Socialfaglig medarbejder søges pr. d. 01.03.2025 til botilbud for normaltbegavede unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse i Lyngby-Taarbæk kommune
Melagervej er et nyere botilbud, opstartet d. 01.09.2022, for unge med ASF og komorbiditet i alderen 18-29 år, efter Servicelovens § 107, med behov for støtte fra lavt til moderat omfang. Tilbuddet har 7 botilbudspladser/lejligheder fordelt på to opgange samt en fælles lejlighed. Målgruppen omfatter unge, som forventes at kunne indgå aktivt i et samarbejde med tilbuddet om at styrke deres færdigheder og selvstændighed. Målet med botilbuddet er, at den enkelte unge opnår så ligeværdigt, selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt. Gennem en individuelt tilrettelagt støtte, som bliver til i tæt samspil med den unge, arbejdes der henimod, at den unge bliver i stand til at flytte i egen bolig.