Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Socialfaglig forhandlingskonsulent til Lyngby-Taarbæk Kommune

Vi søger en forhandlingskonsulent, der har erfaring fra socialområdet, enten som socialfaglig forhandlingskonsulent, eller erfaring som rådgiver med kompetencer indenfor forhandling. Du skal kunne indgå i forhandlinger med sociale tilbud på både professionel og kompetent vis, kunne forstå og anvende forhandlingsstrategier i situationen, besidde kompetencer inden for mundtlig såvel som skriftlig kommunikation, have takstforståelse og kunne indgå i tværfagligt samarbejde.

Socialfaglig forhandlingskonsulent til Lyngby-Taarbæk Kommune

Din primære opgave bliver at sikre retvisende takster i forhold til den faglighed og ramme de eksterne tilbud tilbyder borgerne. Du skal i samarbejde med sagsbehandleren sikre, at der er en fornuftig økonomisk ramme i forhold til den faglige progression i sagerne. Din opgave vil være at have fokus på, om borgerne får den rigtige ydelse i forhold til taksten og økonomien.
Du skal medvirke til at matche behov, takst og tilbud, spotte, forberede og indfri et forhandlingspotentiale i sager med behov for eller bevilget støtte til anbringelser, dagbehandling, botilbud, støtte i eget hjem, aktivitets- og samværstilbud m.v.

Stillingen er placeret i Center for Social Indsats, som varetager opgaver indenfor det samlede specialiserede socialområde – herunder både børn, unge og voksne og de tilknyttede sociale institutioner. Dette giver os gode betingelser for at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret.

Dine opgaver:

  • Forhandling af takster bredt på det specialiserede børne-, unge - og voksenområde på baggrund af et tæt samarbejde med visitationsudvalg, sagsbehandlere, konsulenter og afdelingsledere.
  • Rådgivning af sagsbehandlerne og sparring om ”bedste valg” i forhold til faglig kvalitet og økonomi
  • Samarbejde med udbuds- og indkøbskontoret ift. juridiske aspekter.
  • Løbende dialog med vores samarbejdspartnere, eksempelvis med tilbud i andre kommuner med fokus på den faglige kvalitet og den økonomiske ramme.
  • Sikre løbende opmærksomhed på sektoransvar.
  • Sikre en opgaveløsning hvor faglighed og økonomi går hånd i hånd.


Dine kompetencer:

  • Uddannelse som socialrådgiver, cand.scient.soc., økonom eller lign.
  • Grundigt kendskab til det specialiserede socialområde
  • Gode forhandlingsevner
  • Godt overblik over ydelser, takster og leverandører
  • Erfaring med at arbejde tværfagligt i et tæt samarbejde med visitationsudvalg, ledere og fagprofessionelle
  • Gode samarbejdsevner

Vi tilbyder:

  • Gode muligheder for at præge de opgavemæssige rammer og for at indgå i tværfaglige samarbejder
  • Kompetente og engagerede kolleger
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
  • Central placering i Lyngby.


Du vil blive organisatorisk placeret i centerets tværgående sekretariat. Sekretariatet servicerer ledere og medarbejdere samt det politiske niveau.

Du vil referere til Sekretariatschefen, Helene Rønne i Center for Social Indsats, og du vil skulle arbejde tæt sammen med ledere, afdelingschefer og medarbejdere i Centeret.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 51.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklings- og forhandlingskonsulent, Elsada Adzini på 40 23 45 18.

Vi skal have din ansøgning senest den 17. december 2024 kl. 12.