Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Pædagogmedhjælper til børnehaveafdelingen

Vi er en energisk og engageret personalegruppe, som vægter faglighed, et godt grin og det gode samarbejde højt.

Pædagogmedhjælper til børnehaveafdelingen

Stillingerne er på 32-37 timer.

Børnehuset Klokkeblomsten er et børnehus normeret til 84 børn i alderen 0-6 år. Vi har 24 vuggestuebørn fordelt i to grupper og 60 børnehavebørn fordelt i tre grupper. Vi er en institution i udvikling, med stor søgning og aktive forældre.

I Børnehuset Klokkeblomsten ønsker vi at børnene udvikler sig individuelt og socialt. Vi fokuserer på nærhed og relationer. Vores overordnede mål er at give børnene tryghed, og mulighed for en hverdag der stimulerer deres naturlige nysgerrighed, lyst til at udforske omgivelserne og udvikle nye kompetencer. Vi arbejder ud fra den styrkede læreplans målbeskrivelser, med afsæt i Lyngby-Taarbæks Kvalitetsguide.

Vi har brug for, at du har overblik og kan arbejde både struktureret og selvledende om de pædagogiske opgaver i samarbejde med dine nærmeste kolleger.

I Børnehuset Klokkeblomsten får du mulighed for at arbejde målrettet med læringsmål med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. Du kommer til at skulle bidrage til en stærk evalueringskultur, der sammenholdt med planlægning af den pædagogiske praksis er vores hovedfokus.

Vi har en stærk samarbejdskultur, hvor vi ser os selv som én samlet personalegruppe, der sammen arbejder for at fremme børnenes trivsel, dannelse, udvikling og læring.

Børnehuset Klokkeblomsten er et lyst, moderne og imødekommende hus med mange aktivitetsmuligheder, en stor legeplads og en central beliggenhed i Lyngby centrum.

Stillingerne ønskes besat snarest. Du opfordres til at kontakte leder Rikke Bager hvis du har spørgsmål til stillingerne.

Rikke kontaktes på rbma@ltk.dk eller telefon 29 31 54 30.

Der indhentes straffe- og børneattester og referencer fra tidligere arbejdsgivere før en eventuel ansættelse.

Ansøgningsfrist

29. november 2023

Vi ser meget frem til at høre fra dig.