Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Er du vores kommende naturfagslærer?

Brænder du for at undervise i naturfag, måske endda på vores kommende internationale linje? Så har vi den perfekte stilling til dig.

Er du vores kommende naturfagslærer?

Lindegårdsskolen er en moderne skole i hjertet af Lyngby med ca. 350 skønne børn og kollegaer.

Vi søger en dygtig naturfagslærer, som kan varetage fysik/kemi, matematik, geografi og biologi i vores ungemiljø (6.-9. klasse). Fra skoleåret 25/26 opstarter vi en international klasse på 7. årgang, hvor undervisningen i naturfagene vil foregå på engelsk. Hvis du har interesse og kompetencer heri, så hører vi også meget gerne fra dig.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring i at føre til afgangsprøve, men ikke et krav.

Lindegårdsskolen står på stærke faglige, kollegiale og omsorgsfulde fællesskaber.

Vi er en mobilfri skole med højtlæsning i spisepauserne for eleverne fra bh.kl.-5. klasse. Vores ungemiljø fra 6.-9. klasse spiser sammen hver dag i klubben. Og ja, så vi har køjesenge, puder og læselamper i Læsehulen, som motiverer eleverne til at læse mere end nogensinde før. Vi har ekstra HDS, svømning og musik, fordi vi ved, at skolen skal favne bredt i 2024. Vi er en moderne skole, som bruger elevernes kulturelle baggrunde som en ressource i undervisningen. Vi byder det internationale velkommen, og vi er en aktiv del af en global verden.

Vi lægger stor vægt på et læringsmiljø med elevens læring og trivsel i centrum, og som bygger på skolens kerneværdier: nysgerrighed, nærvær, samarbejde og mangfoldighed. Vi har et børnesyn, som er ressourceorienteret. Vi tror på, at børn gør deres bedste, og vi skal guide og vejlede dem til at opnå deres mål og udvikle deres potentialer.

Vi kan tilbyde

  • Et stærkt fagligt læringsmiljø
  • Engagerede kolleger
  • Et understøttende og godt arbejdsmiljø
  • En nyrenoveret skole og dejlige udeområder
  • Mentorordning
  • En lokalaftale, der understøtter et godt arbejdsmiljø og sikrer tid til forberedelse

Om dig

  • Du brænder for naturfagene og kan få det til at leve blandt eleverne.
  • Du er god til at danne relationer og skabe tillid og tryghed.
  • Du kan lede en klasse og læringsmiljøet i den.
  • Du har interesse i at indgå i skolens dagligdag og det stærke kollegiale fællesskab, vi har her på skolen.
  • Som person er du ambitiøs, engageret og har en positiv og anerkendende tilgang til børn og voksne.


Lindegårdsskolen er nyrenoveret og udbygget med nye udeområder fra august 2020 og er centralt beliggende i Lyngby. Det er en 2-sporet folkeskole med ca. 350 dejlige og glade børn. Den gennemsnitlige klassestørrelse er på ca. 20 elever. Vi er 65 engagerede medarbejdere, heraf 5 personer i ledelsen.

Yderligere oplysninger

Du kan orientere dig på Facebook Lindegaardsskolen, Instagram Lindegårdsskolen Lyngby samt på Lindegårdsskolens hjemmeside.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte viceskoleleder Rasmus Langager Larsen på telefon 22 36 13 42 for spørgsmål til stillingen. Du er også hjertelig velkommen til en rundvisning og en kop kaffe for at se og høre om skolen

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025.

Frist

Stillingen er slået op til og med den 27. november 2024.

Samtaler vil finde sted torsdag den 28. november kl. 14.00-17.00.