Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Kom med på holdet i Borgerservice i Lyngby-Taarbæk kommune. Vi søger en Rådhusbetjent i en 25 timers stilling.

Er du servicemindet, handlekraftig og klar til at blive en vigtig brik i den daglige drift af vores administrationsbygninger på henholdsvis Lyngby Port og Lyngby Torv, så er stillingen måske noget for dig.

Kom med på holdet i Borgerservice i Lyngby-Taarbæk kommune. Vi søger en Rådhusbetjent i en 25 timers stilling.

Vi søger en engageret rådhusbetjent, der trives med en varieret hverdag og som lægger stor vægt på at skabe gode rammer for både borgere, gæster og medarbejdere.
 

Om stillingen


Som rådhusbetjent bliver du en del af Borgerservice og udlejning. Vi er i alt 28 medarbejdere i afdelingen. Vi har et stærkt fællesskab og en kultur hvor service for vores borgere, kvalitet, effektivitet og arbejdsglæde er i centrum.

Din hverdag vil byde på en spændende kombination af praktiske og mindre administrative opgaver, samt vagtfunktion på vores forskellige lokationer.

Som medarbejder hos os, har det stor betydning, at du er god til at tale med kommunes borgere, at du er forandringsparat og en god kollega, da vi hver eneste dag er afhængige af hinandens hjælp og sparring.

I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi mange typer af henvendelser og du vil have kontakt med mennesker i forskellige livssituationer, så vi lægger også vægt på personlige kompetencer, som empati og rummelighed, samt robusthed.

Den gode historie er vigtig for os, og derfor gør vi meget ud af at sikre, at borgerne møder en god og professionel service.
 

Generelt om Borgerservice


Borgerservice er kommunens fysiske indgang og ofte borgerens første møde med kommunen. Borgerservice er beliggende på Lyngby Torv 17 og vi betjener ca. 25.000 borgere om året. På Lyngby Port, Lyngby Hovedgade 94, er kommunens Jobcenter og Center for Social Indsats placeret.

Vi arbejder derfor dagligt med vores fælles mål, der bl.a. handler om, at vi er det menneskelige ansigt i den digitale offentlige sektor, og at vi understøtter borgernes selvstændighed. Et fokus er bl.a. arbejdet med digital inklusion for at sikre, at borgerne understøttes i det digitaliserede velfærdssamfund.
 

Din profil

 

  • Din uddannelse er ikke afgørende, men erfaring inden for området, herunder vagtkursus vægter højt
  • Du brænder for at yde en professionel borgerservice, uanset om det er i det fysiske møde, i telefonen eller ved skriftlig kommunikation med borgeren
  • Du er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt på dansk og taler engelsk
  • Du trives i en varieret og ofte uforudsigelig hverdag
  • Du har kompetencer inden for anvendelsen af IT-systemer
  • Du evner og har gerne erfaring med, at takle svære situationer med en konfliktnedtrappende tilgang
  • Du har kørekort
  • Du besidder gode samarbejdsevner, er nysgerrig og har et godt humør

Om os


Stillingen er organisatorisk forankret i Borgerservice og Udlejning, som er en afdeling i Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur, i daglig tale ”CBAK”.

Lyngby Rådhus og Lyngby Port ligger ca. 5 minutter fra Lyngby Station.

Stillingen er på 25 timer ugentlig med mulighed for en ugentlig fridag. Vi har flekstidsordning. Ansættelse sker med virkning fra den 1. december 2024. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Er du interesseret i yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Tina Koch Ritter på 45 97 35 06, eller Souschef Lone Oudrup på 45 97 31 18

Der er ansøgningsfrist mandag, den 28. oktober 2024, kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og senest onsdag, den 30. oktober 2024.