Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Udviklingssygeplejerske til tværfagligt udviklingsteam i trænings- og rehabiliteringscenter, Lyngby-Taarbæk Kommune

Vi tilbyder dig en spændende stilling med faglige udfordringer, hvor du indgår i et tværfagligt kvalitets- og udviklingsteam sammen med to andre udviklingskonsulenter med henholdsvis ergoterapi- og fysioterapifaglig baggrund. Vi sætter barren højt, og vi er optaget af at skabe god kvalitet gennem målrettet mono- og tværfaglig læring og udvikling. Du vil som udviklingssygeplejerske få stor indflydelse på såvel retning som implementering for den akutte og rehabiliterende sygepleje. En del af dine opgaver vil være aktiv deltagelse i praksisnær læring og udvikling i sygeplejen. Du vil ikke indgå i driften.

Udviklingssygeplejerske til tværfagligt udviklingsteam i trænings- og rehabiliteringscenter, Lyngby-Taarbæk Kommune

Udviklingssygeplejerskens arbejdsområde og opgaver

  • Systematisk arbejde med evidensbaseret praksis og udviklingsopgaver for at styrke klinisk praksis og kvalitet.
  • Kontinuerligt fokus på kompetencebehov, som understøtter sygeplejeplejen, tværfagligheden og borgerforløbene.
  • Praksisnær understøttelse af kerneopgave, borgerinddragelse, rehabilitering og relationel koordinering
  • Facilitere processer, understøtte og implementere udviklingstiltag, mono- som tværfagligt
  • Projekt-/procesledelse
  • Monitorering af den sygeplejefaglige kvalitet og komme med forslag til udviklingstiltag
  • Understøtte ledelsesgruppen og centerleder i opgaver og projekter af mere og organisatorisk og ledelsesstrategisk karakter
  • Supervisere, sparre og vejlede på hhv. gruppe- og individniveau


Vi værdsætter følgende kompetencer hos dig

  • Uddannelse som sygeplejerske gerne med relevant efteruddannelse.
  • Har erfaring med udviklingsopgaver- og projekter fra det nære sundhedsvæsen
  • Besidder gode samarbejdsevner og har en anerkendende tilgang
  • Er en god og erfaren formidler/underviser, både skriftligt og mundtligt.
  • Er tillidsvækkende og har evnen til at opnå og fastholde legitimitet blandt kolleger
  • Har overblik over og kan omstille dig til mange forskellige udviklingsopgaver på samme tid
  • Kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og sikre fremdrift i opgaverne.


Hvem er vi?
Trænings- og Rehabiliteringscenter (TRC) ligger i hjertet af Lyngby i naturskønne omgivelser og har ansvaret for kommunens midlertidige døgnpladser, for ambulant genoptræning, det mobile akutteam samt det tværgående aftensygeplejersketeam.
Døgnrehabilitering har i alt 40 midlertidige døgnrehabiliteringspladser fordelt i 5 tværfaglige teams, hvoraf et team varetager det neurologiske speciale. De midlertidige pladser modtager i overvejende grad borgere, som har et forudgående indlæggelsesforløb på hospital men også borgere indlagt fra eget hjem samt borgere med behov for palliativ indsats. Vores mobile akutteam tilser borgere med behov for akut specialiseret sygepleje i eget hjem.
Du kan læse mere om os, vores visioner og kerneopgaven på: www.traening-rehab.ltk.dk

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er selvtilrettelæggende.

Ansøgningsfrist
15. august 2024 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for træning og rehabilitering Karen Langvad på 2119 4391 eller via mail: klang@ltk.dk
Ledelsesgrundlag og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.
Lyngby-Taarbæk Kommune: www.ltk.dk
Der vil være ansættelsessamtaler den 21. august og den 27. august 2024.