Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Faglig koordinator til Plejecenter Baunehøj

Vil du være med til at gentænke koordinatorrollen og samtidig fastholde dine sundhedsfaglige kompetencer? Så er det netop dig vi leder efter.

Faglig koordinator til Plejecenter Baunehøj

Plejecenter Baunehøj søger 1 dedikeret faglige koordinator med grunduddannelse som social- og sundhedsassistent til vagtplanlægning, koordinerende samt sundhedsfaglige opgaver.

Om os
Plejecenter Baunehøj er et forholdsvist stort plejecenter i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi er en ledergruppe som har høje ambitioner når det gælder kvalitet i opgaveløsningen.

Plejecenter Baunehøj har 108 boliger, fordelt på tre afdelinger: Rosen, Syrenen og Liljen.

Personalesammensætningen er social-og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, tværgående koordinerende assistenter samt sygeplejersker. Vi har et tæt samarbejde med ergo- og fysioterapeuter, aftenvagtsygeplejen, MAT teamet, samt vores faste praktiserende læger som er tilknyttet plejecentret.

Ledergruppen består af en centerleder og tre afdelingsledere.

Om jobbet
I denne stilling vil du være med til at udvikle koordinatorfunktionen på Baunehøj – i afdelingen Rosen. Du har 2 kollegaer, Malene og Samira der varetager samme funktion, de står til rådighed med tilbud om sparring og støtte. Samt en nærværende ledelse, som bakker op om udviklingen af denne nye rolle.

Koordinatorrollen kræver:

  • Stor personlighed og indre motivation.
  • Evne til at håndtere komplekse opgaver og forskellige roller.
  • Fungere som sparringspartner, tovholder og have et medansvar for daglig koordinering af personale og opgaver, fremtidsplanlægning, dækning af vagter samt social- og sundhedsfaglige opgaver.
  • Deltage i div mødefora relevant for afdelingen.


Administrative opgaver:

  • Vagtplanlægning, grundplaner - herunder oprettelser af medarbejder og disses adgange til div systemer
  • Sikre optimal udnyttelse af medarbejderressourcer i forhold til økonomien.
  • Deltage i daglig planlægning for hele Baunehøj ved kollegaens fravær.
  • Deltage i økonomimøder sammen med afdelingslederen.
  • Oprette og nedtage nødkald.


Sundhedsfaglige opgaver:

  • Udføre div. sygeplejefaglige opgaver i afdelingen.
  • Deltage i triageringsmøder / morgenmøder i afdelingen.


Din profil

  • Erfaring med vagtplanlægning- meget gerne KMD-vagtplan.
  • Gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
  • Fleksibel i opgaveløsningen, og relationelle samarbejdsevner
  • Evne til at jonglere mellem administrative- og sundhedsfaglige opgaver.
  • Viden om dokumentationssystemet CURA og sundhedsfaglig praksis.
  • Være tæt på dagligdagen / driften


Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at kombinere administrative opgaver og bevare dine faglige kompetencer.
  • En udfordrende stilling med stor frihed til at forme din hverdag.
  • Tæt samarbejde med de andre koordinatorer på Baunehøj og afdelingslederne.
  • Godt samarbejde med øvrige kollegaer i afdelingen.


Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer eller efter nærmere aftale. Du refererer til afdelingslederen for den pågældende afdeling.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Plejecenterleder Berit Evald på 24 79 63 76 (træffes efter den. 23.7/uge 30) eller afdelingsleder Heidi Jespersen på 23 99 83 54 (træffes efter 28.7/uge 31) hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vil du gerne vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Faglig koordinator Malene Wayert på 29 61 63 94.

Ansættelsessamtaler foregår den 13. august og 15. august 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!