Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

4 voksne og 15 børnehavebørn? det får du hos os

Hus med super normering og 77% uddannede pædagoger søger dig!

4 voksne og 15 børnehavebørn? det får du hos os

Stærk faglighed og mange voksne søger dig

Bondebyens Børnehave er et hus med historie og en stærk faglig identitet
Vi er ét af få tilbud i kommunen, der kun modtager børnehavebørn, og har gennem mange år haft ressourcegruppe hos os.

Vi er et hus med plads 57 børn, heraf 3 inklusionspladser, 10 ressourcepladser, og 14 pædagoger, 1 leder, 1 sosuchef (med pædagogtimer), 2 medhjælpere, 1 pædagogisk assistent og 1 pædagogstuderende. Vi kan derfor bryste os af at vi har en andel på 77% uddannede pædagoger blandt de ansatte.

Den gruppe vi søger til, har 14 almenbørnehavepladser og 1 inklusionsplads, så udover dig er der en stuepædagog, 1 inklusionspædagog og en pædagogisk assistent på stuen.

Vi er fysisk placeret i en ældre charmerende villa midt i det gamle Lyngby, hvilket giver mulighed for både at bruge kulturelle tilbud helt tæt på, og samtidigt besøge de grønne områder, vi også er beriget med.

Vi er en gruppe af mennesker, der vægter forskellighed højt og som har stor respekt for hinanden og vores børn.
Vi tror på samarbejdet, fagligheden og på at vi kan løse det meste, når vi bruger hinanden. Uden at virke højtidelig kan man tale om en særlig ånd, der mærkes på mange måder.
Vi er glade for at have mulighed for at kunne invitere yderligere ind i dette.

Stillingen er på 25 timer fordelt på 4 dage, dog med mulighed for 6-7/t en dag ekstra om ugen på en anden stue. Heraf er 1,25t ugentligt taget ud til p-møder, forberedelse osv.  Vores åbningstid er 7.00:17.00 (dog til 16 om fredagen) og det forventes, at du kan arbejde i hele dette tidsrum.
Vi tilbyder dig:

  • ambitiøse og engagerede kollegaer, der forstår vigtigheden af samspillet mellem det almene og det specialiserede
  • et tilbud med et højt fagligt niveau og et ledelsesteam, som med uformel daglig sparring understøtter dette
  • en grundlagt organisering omkring arbejdet, der skaber fokus på det væsentlige og rum for at kunne raffinere/forbedre løbende
  • et hus der arbejder mod fælles mål, på differentierede måder
  • et team med humor og god stemning, hvor vi gerne vil hinanden i det faglige møde
  • et hus der arbejder mod fælles mål, funderet på et fælles menneskesyn/børnesyn på differentierede måder
  • et skønt lokalområde med masser af natur
  • ugentligt stuemøde
  • faglig udvikling
  • ca. 60 timer til forberedelse og møder om året

Du

  • er fagligt nysgerrig og har pædagogiske ambitioner med dig selv, børnene og arbejdspladsen
  • tænker kreativt og nyt i at finde svar på børnenes udfordringer
  • er nærværende i relationen. Du formår at skabe den nødvendige tryghed der skal til for at børn tør tage skridt og bevæge sig ud i verden
  • er respektfuld og ligeværdig i dit møde med de mennesker, der er omkring dig. Det være sig børn, kollegaer, forældre og andre samarbejdspartnere
  • kan fornemme din egen placering i et rum, og forstår dig på samspillet mellem børn og voksne
  • forstår at oversætte og implementere læreplanstemaerne i et legende rum med børn.


Kontakt meget gerne souschef Lasse Lund Elmer på telefon 20 52 80 80, mail: lasel@ltk.dk for mere info eller en rundvisning i uge 29. For information og/eller rundvisng i uge 30-32 kontakt da huset på telefonnummer 45 28 54 20