Gå til hovedindhold
Du er her:
Jobannonce

Virum skole søger en uddannet skolepædagog på 35 timer

Vi søger en pædagog med gåpåmod, en anerkendende, positiv og konstruktiv tilgang til opgaverne i det team orienterede og forpligtende samarbejde.

Virum skole søger en uddannet skolepædagog på 35 timer

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2024 eller snarest derefter.

Virum Skole
er en dynamisk, faglig og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede kollegaer. Skolen har aktive forældre og en synlig ledelse.
Vi er en organisation, som tør tænke nyt og har fokus på at dannelse og uddannelse går hånd i hånd, så skolens børn og unge opnår en god balance i børnelivet.

Stillingen er tilknyttet vores 1. årgang.

På Virum Skole forventes det at man som skolepædagog:

  • Varetager funktionen som skolepædagog for en klasse, som man følger gennem de første fire år i indskolingen
  • Er omstillingsparat og klar til at springe til i uforudsete situationer
  • Kan arbejde team orienteret og selvstændigt omkring planlægning, udførelse og opfølgning af de pædagogiske aktiviteter og forløb, der appellerer til børn
  • Tage ansvar og medejerskab for det pædagogiske arbejde i hverdagen, både i skoletid og Sfo-tid
  • Kan arbejde i tidsrummet mandag - torsdag kl. 7.00 til 17.00, fredag kl. 7.00 til 16.00.


Vi søger en pædagog som:

  • Har kompetencer, teoretisk viden samt praksiserfaring med kreative aktiviteter, bevægelsesaktiviteter samt værksted
  • Har gode konstruktive mundtlige og skriftlige kommunikationskompetencer
  • Har en løsnings-, handlings- samt udviklingsorienteret tilgang til de forskellige pædagogiske arbejdsopgaver
  • Har gode erfaringer med forældresamarbejde
  • Har et godt humør med humor, samt lysten til at være medskabende
  • Kan holde en god og professionel tone iblandt kollegaer
  • Kan holde hovedet koldt, når der er mange ”bolde i luften”
  • Er nysgerrig i tilgangen til praksis.


Virum skole har 1035 elever, hvoraf de 420 går i Sfo. Sfo’en deler lokaler med skolen i to indskolingsbygninger Galaxen og Akvariet. Vores fysiske faciliteter byder på forskellige værksteds muligheder, hvor der arbejdes med både det fin- og grovmotoriske, samt med drama og musik. Vi er desuden en uddannelsesinstitution der modtager pædagogstuderende fra KP, hvor alle pædagoger foruden praktik-vejlederen har medansvar for de studerendes læringsmiljø igennem deres praktik.

Personalegruppen består af en Sfo- og klubleder, en Sfo-koordinator samt 18 pædagoger, tre pædagogmedhjælpere, samt to pædagogstuderende 1/2 årligt.

Vi gør opmærksom på, at kun uddannede pædagoger tages i betragtning til stillingen.

Ansættelsessamtalerne vil finde sted løbende.

Løn og ansættelse efter gældende regler og overenskomst.
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: www.virumskole.dk
Vi glæder os til at høre fra dig, som har lyst og engagement til at være en del af Virum Skole.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Sfo- og klubleder Bettina Bay på telefon 4528 4438 eller på mail bebn@ltk.dk .
Du kan også ringe til skolen på telefon 4528 4420.