Gå til hovedindhold
Du er her:
Aktivitet

EM Fodboldfest i Kgs. Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune viser Danmarks tre indledende kampe på storskærm og afholder i samarbejde med lokale aktører en stor fodboldfest med aktiviteter, opvarmning og musik inden 1. landskamp den 16. juni.

EM Fodboldfest banner
Banner med datoer for fodboldfesten

Op til kampen den 16. juni vil der være en fanzone med sjove aktiviteter for hele familien på Klampenborgvej og opvarmning i Kanalvejsparken inden kampstart.

Her er det lokale kræfter, der er på banen for at skabe en fantastisk stemning op til kampen. Så mød bl.a. Lyngby Boldklub, Musikskolen og Lundtofte Boldklub.

Program Klampenborgvej kl. 12.00-16.30 

Spil fodbold på Pannabane
Cornholes – Ram rigtigt
Telefonboks – Jongler med bolde i boksen
Fodboldmål – Hvor godt kan du ramme?
Bordfodbold – Hvem vinder?
Ansigtsmaling – Få flag i ansigtet
Hep på Danmark – Lav dit eget fodboldskilt 

Kl. 16.00-16.30 - Kom i stemning til kampen – syng med på fodboldfællessang med Martin Jantzen og Michael Sonne

Program Kanalvejsparken fra kl. 14.00 

Fra kl. 14.00 – Salg af mad og drikke
Kl. 14.10-14.40 – Musikskolens slaginstrument-hold skyder opvarmningen i gang
Kl. 14.45-16.45 – Minifodboldturnering for årgang 2010 og 2016 med lokale fodboldklubber
Kl. 16.45-17.15 – Oplev Lyngby fodboldlegender spille mod lokale politikere – Oplev bl.a. Klaus Berggreen og John Helt på banen
Kl. 17.15-17.45 – Varm op til kampen med fodboldfællessang med Martin Jantzen og Michael Sonne
Kl. 18.00 Danmark mod Slovenien på storskærm

I forbindelse med kampene vil der være mulighed for at købe mad og drikke fra madboder i Kanalvejsparken.